Vi bebrejder os selv, når vi ikke lykkes

Vi går på arbejde som hele mennesker, og vores mestring afhænger således ikke kun af vores faglige og sociale kompetencer, men også af vores psykiske ressourcer og personlige mestring. Krifas Videncenter for God Arbejdslyst har lavet undersøgelsen God Arbejdslyst Indeks 2018, som fokuserer på danskernes oplevelse af mestring i arbejdslivet.

Personlig mestring stor

Artiklen er trykt i God Arbejdslyst Indeks 2018, s. 44-47

Når respondenterne i undersøgelsen svarer på, hvis skyld det oftest er, når de ikke lykkes med deres arbejde, lader de i stor udstrækning pilen pege på sig selv. Mere end én ud af tre giver sig selv skylden. Til sammenligning peger kun 7 procent på nærmeste leder og 4 procent på kollegerne. Næsten en ud af fem peger på andre personer som fx kunder, leverandører, borgere, politikere mm.

Hvem har skylden stor

PILEN PEGER INDAD

Der er altså en klar tendens til, at vi selv påtager os et stort ansvar for de ting, der ikke lykkes på arbejdet. Når vi går et spadestik dybere og zoomer ind på, hvor vi selv synes, vi kommer til kort, bliver tendensen endnu tydeligere. Vi har bedt respondenterne tænke tilbage på en arbejdsdag, hvor de følte, at de ikke rigtigt lykkedes med arbejdsopgaverne. Vi bad dem om at overveje, hvad der fortrinsvis kendetegnede den situation, som de stod i. Som det fremgår af søljediagrammet nedenfor, svarer hele 46 procent, at de ikke følte, at de havde tilstrækkelige personlige kompetencer eller det psykiske overskud til at komme ordentligt gennem arbejdsdagen. Som erhvervspsykologen Mads Lindholm uddyber i artiklen ”Kunsten at mestre, når alt ikke altid går som planlagt"1, så opleves det altså i særlig grad som et personligt og psykologisk problem, når vi ikke lykkes i vores arbejde. Vi internaliserer så at sige problematikken og gør det til et spørgsmål om vores egen personlige eller psykologiske robusthed. Derved bliver det et ansvar, som den enkelte står alene med.
Personligt problem stor

DE UNGE BEBREJDER I SÆRLIG GRAD SIG SELV

Uanset om vi kigger på køn, alder eller på senest afsluttede uddannelse, er resultatet det samme. Manglende personlig mestring angives som hovedårsagen, når vi ikke lykkes i vores arbejde. Særligt de unge mellem 18 og 29 år ser ud til i højere grad end andre at pege på en oplevelse af egen utilstrækkelighed i forhold til personlige kompetencer, når de ikke lykkes i arbejdet. Det er der formentligt flere forklaringer på. Her peger Lindholm på, at de unge i dag stiller meget høje krav til sig selv og har oplevelsen af arbejdsmæssig succes som en vigtig brik i deres selviscenesættelse.


1 "Kunsten at mestre, når alt ikke går som planlagt".