Af Mads Lindholm, erhvervspsykolog, Ph.d.
Løft dit blik fra artiklen her et øjeblik. Hvor er du henne? Sidder du på kontoret? I sofaen? I toget? Hvordan ser dine omgivelser ud? Hvordan dufter rummet, du er i? Hvem er i rummet - udover dig? Hvilken stemning sætter rummet dig i? Alt det har din krop allerede registreret. Nogle gange er det helt bevidst for os. Andre gange skal vi mærke efter for at kunne sætte ord på.
De fysiske omgivelser har stor betydning for, hvordan vi har det. Vores omgivelser påvirker vores tanker, følelser og adfærd. Er du på et bibliotek eller et museum, vil du automatisk sænke stemmen og gå lidt langsommere. Er du på din arbejdsplads, vil du helt sikkert også opføre dig anderledes.
VI SKABER RUM
I en tid hvor vi har stort fokus på digitalisering og teknologi, kan vi have tendens til at glemme eller overse de fysiske omgivelsers betydning. Men sproget minder os hele tiden om det: Vi taler om, at noget finder sted. Vi giver plads til hinanden, når vi er sammen. Vi skaber rum for bestemte aktiviteter. Vi taler om, at der skal være højt til loftet. Eller at vi er på udebane. Alle disse udtryk handler om vores sociale og psykologiske liv, men de er alle knyttet op på metaforer fra den fysiske verden, vi lever i.
De fysiske omgivelser skaber rammen for den måde, vi er sammen på. Det gælder i hjemmet. Og det gælder ikke mindst på arbejdspladsen, hvor vi historisk har flyttet os fra landbrug til industriens fabrikker og nu hvor 67 procent af os har kontoret som omdrejningspunkt for arbejdet.
KONTORET LIGNER SIG SELV
Kontor betyder oprindeligt et ”tællerum”, altså et administrationslokale, der blev brugt af kontorister ved offentlige myndigheder eller som et nødvendigt appendiks til den egentlige produktion, der fandt sted på fabrikken.
Det er for alvor siden 70’erne og 80’erne, at kontoret har forandret sig fra ikke blot at handle om administration, men også produktion: Af viden, innovation, samarbejde, kreativitet. Og i forhold til hvor stor en forskel der er på kontorarbejde for 50 år siden og i dag, er det bemærkelsesværdigt, at den fysiske indretning i store træk er uforandret: Kontorets primære ingredienser er stadig stol og skrivebord. Og det er ikke så underligt, for fra barnsben bliver vi skolet i, hvor det rigtige arbejde finder sted.
RIGTIGT ARBEJDE
I generationer er vi helt fra skoletiden trænet i, at rigtigt arbejde er det, der udføres bøjet over bog og bord, mens frikvarteret er der, hvor vi bevæger os, leger og er højlydte. Det bestolede menneske, har filosoffen Ole Fogh Kirkeby kaldt tendensen. 1 Det er stadig den opfattelse, der hersker i arbejdslivet. Klasselokalet er erstattet af det moderne storrum, som er den indretningsform, der er rammen for arbejdet for 40 procent af dem, der arbejder på kontor. Men storrummet er også bygget op omkring stole og borde, hvor bøgerne typisk er erstattet af skærme.
På lange stræk gør storrummet noget godt. En ny stor undersøgelse fra Videncenter for God Arbejdslyst om arbejdsfællesskabets betydning for trivsel og arbejdslyst indikerer, at det faglige samspil styrkes, når vi arbejder i et storrum. I storrummet har vi bedre mulighed for at samarbejde og videndele, og det er en styrke.
Vores verden er blevet mere digital, men trods det faktum, så befinder knap 85 procent sig stadig fysisk sammen med de kolleger, vi dagligt arbejder sammen med. Her viser undersøgelsen fra Videncenter for God Arbejdslyst, at det er lettere at arbejde sammen, når den fysiske afstand er kort.
AFBRYDELSE ELLER SAMARBEJDE?
Bagsiden af storrumskontoret er imidlertid også til at få øje på. For jo flere mennesker, der er sammen, jo nemmere bliver vi forstyrret. God Arbejdslyst Indeks 2019 viste, at netop hyppige afbrydelser i løbet af arbejdsdagen er en af de væsentligste årsager til, at vi ikke trives eller får stress. Afbrydelser og forstyrrelser er klart et af storrummets største problemer. Det er samtidig svært at løse, fordi det rammer ind i vores forståelse af, hvorvidt noget er rigtigt arbejde eller forstyrrende elementer. Hvor går grænsen mellem videndeling og smalltalk? Hvornår er det en forstyrrelse at tale med en kollega – og hvornår spiller vi hinanden bedre?
Indretningen af mange storrum kan være med til at forstærke problemet. De fleste storrumsmiljøer er mest af alt indrettet til individuelt arbejde ved skrivebordet, mens pladsen til samtaler, samarbejde og smalltalk ofte ikke er tydeligt markeret i indretningen. Det kan betyde, at forstyrrelser i virkeligheden kommer til at fylde endnu mere, end de ellers havde behøvet. En del af løsningen kan derfor være at opdele rummet i forskellige zoner.
AKTIVITETSBASERET INDRETNING
Hvis du betragter det storrumskontor, du er en del af, og sammenligner det med andres, vil du sikkert lægge mærke til, at de er ret ens - nærmest uanset branche og arbejdsopgave. Men sammenligner du din arbejdsplads med dit hjem, vil du se, at hjemmet som regel er inddelt i køkken, stue, soveværelse osv. Vores kontor er derimod ofte det samme, uanset hvad vi laver. Undersøgelsen fra Videncenter for God Arbejdslyst viser, at hele 72 procent benytter samme fysiske arbejdsplads, uanset hvilke opgaver og projekter de arbejder med. Det svarer til, at du har køkken, stue og soveværelse samlet ét sted, hvilket de færreste har. Derfor er det heller ikke så underligt, hvis snakken i køkkenet forstyrrer den, der fordyber sig i en bog i stuen.
Med andre ord er forstyrrelserne et udtryk for, at vi har samlet alle aktiviteter ét sted. En del arbejdspladser har de senere år indrettet sig med aktivitetsbaseret arbejdsmiljø. Det vil sige, at man lader sig inspirere af hjemmets indretning og fx laver samarbejdszoner med plads til samtale og dynamik, stillezoner med rum til fordybelse, caféområder til møder. Og så videre. Føromtalte undersøgelse viser også, at 47 procent af de danskere, der arbejder på kontor, benytter sig af muligheden for at arbejde hjemmefra, og godt en fjerdedel af dem benytter hjemmekontoret en eller flere gange om ugen. Vi ser, at de digitale muligheder udvisker grænserne for, hvor man kan arbejde fra og giver mulighed for at kunne arbejde fra en laptop eller smartphone i hele verden.
RUMMET ER EN RESSOURCE
Den digitale udvikling medfører altså, at rummets betydning ændrer sig. Fordybelse ved skærmen kan ske mange steder. Men det daglige møde med kolleger - sparring, samarbejde og smalltalk - har stadig brug for rum og rammer. Derfor er det vigtigt at skabe rum, der understøtter et godt kollegaskab både fagligt og socialt.
Det er en opgave for såvel ledelse som medarbejdere. Rum og indretning er en strategisk ressource, som desværre ofte bliver overset. Vores fysiske omgivelser er med til at forme en sund arbejdskultur, men også en sund adfærd. Det vil afspejle sig i vores produktivitet, i kvaliteten af vores arbejde og ikke mindst i oplevelsen af både arbejdslyst og trivsel.
