Tillid er godt. Punktum.

Artiklen er trykt i God Arbejdslyst Indeks 2016, s. 42-46

Tillid i forskellige retninger

Stoler du på, hvad chefen siger til morgenmødet, og tør du tiltro en kollega med en opgave, selv om den er dit ansvar? Tillid har en central betydning for vores hverdag og for vores arbejdsglæde. Det er vigtigt, at man føler sig betroet på sin arbejdsplads, men det har lige så stor betydning, at tilliden går den anden vej – at man tiltror andre ansvar og skaber gode relationer. Det handler om gensidig tillid. På en arbejdsplads kan vi også opdele tillid i to forskellige retninger: horisontal og vertikal tillid. Den horisontale dækker over tilliden mellem kollegaer, og den vertikale dækker tilliden mellem ledere og medarbejdere.

God Arbejdslyst Indeks 2016 viser, at begge former for tillid er vigtige ingredienser for god arbejdslyst. Undersøgelsen viser dog samtidig, at den vertikale tillid har en 18 procent stærkere sammenhæng med vores samlede arbejdsglæde, end den horisontale tillid har. Med andre ord betyder tilliden mellem vores leder og os mere end tilliden mellem vores kollegaer og os. Dette kan skyldes, at det er lederen, som i sidste ende træffer de afgørende beslutninger om éns fremtid i arbejdet, og at et godt forhold til sin nærmeste lederbetyder, at man mere åbent kan diskutere præstationer og forventninger. Samtidig er det også vigtigt for arbejdslysten at føle tillid til sine kollegaer, som man trods alt tilbringer tid med og arbejder sammen med flere timer om ugen.

Mens effekten af tillid til chefen er større end tilliden til kollegaerne, ser det omvendt ud, når det kommer til niveauet af tillid. Her har vi nemlig større tillid til vores kollegaer end til vores chef – det gælder både indenfor den private og den offentlige sektor i Danmark.

Tillid øger produktiviteten og reducerer stress

Tillid er som nævnt en vigtig ingrediens i at skabe god arbejdslyst – men der er også en økonomisk gevinst for virksomheder, der styrker tilliden. Tillid kan nemlig have betydning for produktiviteten i en organisation. Gert Tinggaard Svendsen, der er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og har forsket i tillid og social kapital, fortæller, at alt glider lettere, når der er tillid på arbejdspladsen.

Ifølge professoren er det gunstigt for samarbejdet, hvis man blot stoler på hinandens ord, fremfor at kommunikationen fungerer som formelle udvekslinger. Tillidsproblemer er nemlig roden til højere omkostninger, og ikke kun i en økonomisk forstand; der spares også ressourcer på arbejdspladsen, når arbejdet baseres på en uformel tillid.

Professor Astrid M. Richardsen fra Norwegian Business School står bag en stor norsk undersøgelse om tillid baseret på knap 3000 ledere, der bakker op om Svendsens pointe. Hendes omfattende undersøgelse viser, at lederens tillid til sine medarbejdere er vigtig for at undgå, at lederen går ned med arbejdsrelateret stress. Konklusionen fra undersøgelsen er således, at de ledere, som havde stor tillid til deres medarbejdere, rapporterede, at de følte sig mindre stressede end de øvrige ledere. Richardsen forklarer, at årsagen kan være, at de ledere, der har stor tillid til deres medarbejdere, uddelegerer flere opgaver, hvilket letter deres egen arbejdsbyrde, som igen er med til at sænke deres eget stressniveau.

Så tillid ser dermed ud til at have en positiv effekt på vores arbejdsglæde, vores evne til at samarbejde og på produktiviteten, samtidig med at tilliden reducerer stress på arbejdspladsen. Dermed er det måske heller ikke overraskende, at undersøgelser viser, at virksomheder med høj social kapital – altså hvor tilliden trives– klarer sig bedre økonomisk.

En undersøgelse peger på, at virksomheder med høj social kapital havde et årligt overskud, der var næsten 3 procentpoint højere end øvrige virksomheder, og gav et dobbelt så højt aktieudbytte som resten af markedet.

Hvordan styrker vi tilliden?

Der er således en række fordele ved at øge tilliden på arbejdspladsen, og tilliden til vores ledere hænger sammen med en række ledelsesfaktorer, vi i God Arbejdslyst Indeks har opdelt i to dimensioner. En faglig og en social dimension. For det første har vi højere tillid til vores nærmeste leder, når vi oplever, at vedkommende er dygtig og faglig kompetent. En leder, som ved, hvad hun gør, er en rollemodel, og er således samtidig en, der indgyder tillid. Men faglighed alene skaber ikke tillid. Den må også bygge på den sociale dimension. Er der skabt et godt forhold mellem lederen og medarbejderen, der bygger på forståelse og anerkendelse?

Denne forståelse kan fremmes gennem regelmæssige møder. For at styrke tilliden på arbejdspladsen fremhæver Gert Tinggaard Svendsen vigtigheden af møder, hvor medarbejder og leder regelmæssigt mødes i samme rum. Her er der større sandsynlighed for, at der tages hensyn til hinandens opgaver i de projekter, man er fælles om. Møderne kan nemlig fungere som et rum, hvor eventuelle problemer eller manglende hensyn kan adresseres. Derudover bør fremmødet til disse møder ikke være for stor. Des større gruppe, des lettere er det for den enkelte at ”gemme sig” og køre på frihjul.

Tidligere forsker ved Københavns Universitet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og nu selvstændig konsulent i arbejdsmiljø Tage Søndergaard Kristensen peger også på, at en leder kan skabe øget tillid ved udvise integritet, konsistent adfærd, lydhørhed og uddelegering. Det handler med andre ord om at have en forståelse for sine medarbejdere, stole på dem, handle ansvarligt og kommunikere om, hvad man gør.

Lederen kan både ændre sin egen adfærd for at styrke den vertikale tillid og sætte gang i processer for at forbedre den horisontale tillid mellem medarbejderne. Tillid tager tid og kræver en dygtig leder, der har mod på at sætte processerne i gang, men det er en god investering – både for bundlinjen og den gode arbejdslyst.