Ung kollega forklarer noget til ældre kollega
Forside/ Inspiration til dit arbejdsliv/ Kolleger/ Generationsforskelle kan skabe konflikter på jobbet - Se her!
Forside/ .../ Generationsforskelle kan skabe konflikter på jobbet - Se her!

Undgå generationskløfter på jobbet

Med fire generationer på arbejdsmarkedet kan der sommetider opstå kløfter mellem kolleger. For ligeså ens generationerne er, ligeså forskellige kan de være. Læs erhvervspsykolog Mads Lindholms råd til at undgå generationskløfter på jobbet.
Ikon artikel
Journalist
Lars Stig Madsen

Der er utallige årsager til kløfter mellem kolleger på jobbet, men erhvervspsykolog Mads Lindholm møder oftest problemstillingen generationsforskelle. Med fire generationer på arbejdsmarkedet kan der sommetider opstå kløfter kollegaer imellem, for generationerne er på godt og ondt forskellige.

Men ifølge Mads Lindholm skal man ikke fortvivle. Han giver her tre gode råd til, hvordan man undgår generationskløfter.

Åbenhed

Et godt kollegaskab på tværs af generationer begynder med åbenhed og en hvis portion nysgerrighed. Det er vigtigt at være åben over for de andre generationer, deres egenskaber, vaner og potentialer. Samtidig skal man være nysgerrig efter, hvorfor de gør, som de gør. 
For eksempel kom der en ny direktør til hos en mellemstor virksomhed, og på hans første dag traskede han hjem, da klokken slog 16. På vej ud af døren mødte han en ung mand, der netop mødte ind.

Den 50-årige direktør undrede sig, og selvom det lå fjernt fra direktørens egne vaner, lyttede han til medarbejderen med åbenhed og nysgerrighed. Den unge mand forklarede, at han arbejdede bedst og mest effektivt sidst på dagen og ud på aften, men han var villig til at snakke om hans mødetider.

De undgik en kløft, fordi de begge prøvede at forstå hinanden og var nysgerrige efter, hvorfor de hver især gjorde, som de gjorde.

Tolerance

Det er også vigtigt at være tolerante over for hinanden. Vil man en rummelig arbejdsplads, hvor der er plads til alle generationer, skal man anerkende, at man kan forskellige ting i forskellige tempoer.

Den yngre generation er for eksempel ofte meget kompetent, når det kommer til den digitale verden, hvor de ældre generationer har en erfaring, som de yngre kun kan misunde.
 Se jeres forskellighed som muligheder, og gør brug af hinandens kompetencer – for ja, der er nogle ting, som de yngre er bedre til end de ældre og omvendt.

Ledelse

Det tredje råd er ikke noget, den menige medarbejder selv kan gøre i hverdagen. Det gør det dog ikke mindre vigtigt. Har en ledelse valgt at have forskellige generationer på arbejdspladsen, er det vigtigt, at ledelsen også viser, at de vil det.

Hver enkel medarbejder har hver deres kompetencer, ligegyldig hvilken generation de er fra – og her skal ledelsen være et forbillede for alle medarbejdere og vise, at der er brug for og plads til alle.

Kombinerer man de tre råd med at tale sammen, er der grobund for gode kollegaskaber på tværs af generationerne.

 

Ring til Jobtrivsel
Oplever du stress, mobning, krise eller dårlig kommunikation på arbejdspladsen?
Ring til en jobtrivselskonsulent og få hjælp.

Var indholdet interessant?
Ja
Nej

Vi har modtaget din kommentar

Dette kan også have din interesse