Come as guest, leave as family

CASE: COME AS GUEST LEAVE AS FAMILY

I Arthur Hotels to hoteller bliver vores gæster bliver budt velkommen som en del af vores familie. Vores motto er: ”Come as guest, leave as family”. Som driftsdirektør skal jeg gå forrest og vise kolleger og samarbejdspartnere, hvad vi mener med ”Come as guest leave as family"

Af Helle Hessellund Bisholm, driftsdirektør Arthur Hotels

ROLLEMODEL HANDLER OM AT VÆRE SIG SELV

Jeg er en meget passioneret leder, der med en god portion erfaring har modet til at være mig selv i mit lederskab. Det med modet til at være sig selv er afgørende som rollemodel. Vi er tre stærke kvinder i direktionen med hver sin mening og adfærd, og det er vigtigt at turde stå ved sig selv. Hotellets motto ”Come as guest, leave as family” betyder, at vi kommer hinanden ved og kender hinanden – dette kan ikke blive til virkelighed, uden vi udlever dette og går forrest i ledergruppen. Således skal medarbejderne opleve, at de er en del af familien, og kan være sig selv, inden de kan give gæsten den samme følelse af at være en del af noget.

INDDRAGELSE OG FRIHED PÅ VEJ

Inddragelse og friheden er noget, vi arbejder på. Vi har fyrtårne, som tilsammen udtrykker vores vision. Ét af vores fyrtårne er selvkørende teams. Organisationen er lille, men ledergruppen stor, og vores unge ledere ønsker at få lov at være selvkørende. Det arbejder vi på, men det er ikke her, vi er bedst. Jeg har et stort ønske om at blive bedre til at give frihed.

OPMÆRKSOMHED OG KRITIK SOM EN GAVE

Det, at jeg hver dag går en runde og siger godmorgen til alle medarbejdere, er med til at skabe den familiære stemning i organisationen. Jeg hilser og er opmærksom på alle fra stuepigen, morgenmadspigen, kokken til teknik- og front-office-medarbejdere. Jeg tror, det er med til at gøre mit lederskab nærværende. Men selvfølgelig er der altid dage, hvor jeg ville ønske, jeg havde mere tid til det nære. I forhold til feedback arbejder vi med ”kritik som en gave”. Vi ser alle fejl og indsatser ud fra tankegangen: Hvad er godt og hvad kan forbedres?

MENING OG RETNING SKABES VIA ”ONKEL ARNE”

Vi arbejder med ”WHY” i mange forskellige områder i organisationen. Vores business plan er udarbejdet med et ”why” i alle afdelinger, således at den enkelte medarbejder har mulighed for at se sig selv i den store sammenhæng. Vi forklarer og styrker vores motto ”Come as guest, leave as family” med narrativer. Fx historier om “onkel Arne”, der kommer på besøg, og som vi skal gøre vores bedste for. Vi sørger for at han har fået parkering, vi har hans yndlingsøl, vi har strøget damaskdugen – vi gør onkel Arne til en del af familien.

OM ARTHUR HOTELS

Arthur Hotels omfatter 2 boutique hoteller, Hotel Kong Arthur og Ibsens Hotel. Der er 80-100 medarbejdere.