Den gode leder er nærværende og kan skabe fokus og begejstring.
Forside/ Inspiration til dit arbejdsliv/ Ledelse/ 5 trin: Sådan er en god leder
Forside/ .../ 5 trin: Sådan er en god leder

5 trin: Sådan er en god leder

Vil du være en god leder, er der fem centrale kompetencer, du skal have på plads, forklarer ledelsesrådgiver Kim Fogh fra Ledership Lighthouse.

Ikon artikel
Journalist
Michelle Haubo Kogstad Nielsen

Om Kim Fogh

•    Master i Læreprocesser og Organisatorisk Coaching, Aalborg Universitet
•    Certified Advanced Business Coach fra Columbia University, New York 
•    Journalist fra Danmarks Journalisthøjskole

Læs mere på www.leadershiplighthouse.dk 

Tillid

Tillid er hele forudsætningen for, at vi kan arbejde sammen, respektere hinanden, lytte til hinanden og turde vise usikkerhed/lave fejl. Du bør derfor som leder være særligt opmærksom på, hvordan du opbygger den. Læg mærke til, hvordan andre møder dig med tillid eller mistillid – og hvad det fører med sig. Hvis du vil udfordre dig selv, så forsøg at vise tillid til én, du ikke er helt tryg ved. Hvad sker der? Det kan kræve tålmodighed, men øvelse gør mester.

Ansvar

Hver gang du er ved at finde på en undskyldning, bør du spørge dig selv ”hvordan kan jeg påvirke situationen. Hvad er min andel?” eller ”hvad kunne gøre mig stolt af mig selv i denne situation?”. Gør du det, vil du opleve, at du i højere grad tager ansvar for situationen, ændrer din måde at tænke på og i højere grad begynder at udvise lederskab.

Autoritet

At være en autoritet er også helt centralt, når vi taler god ledelse. Det kan du gøre på mange måder, men det handler frem for andet om, at du prioriterer og tør være tydelig, vise retning, skabe mening og motivere andre.  Det kan du gøre ved at sige, hvad du mener, selv når der er noget på spil. Måske især når der er noget på spil. Du bør leve dine kerneværdier ud, stå ved dig selv og håndtere konflikter på en åben og respektfuld facon.

Nærvær

Når du er nærværende og opmærksom på dine medarbejdere, kan du lede på en effektiv og konstruktiv måde. Mærk altid efter, om du er til stede i nuet eller er optaget af noget i fortiden eller fremtiden. Det kan være, du går og ærgrer dig over noget, der er sket, eller at du bekymrer dig om fremtiden. Vil du udfordre dig selv, så stil dig selv spørgsmålet: ”hvad sker der i dette øjeblik?”. Brug svaret til at skærpe din opmærksomhed på nuet.

Mod

Mod kendetegner de bedste ledere. De gør ikke som alle de andre, men tør gå forrest og holde fast – både i kendt og ukendt terræn. Uden en leder, der har modet til at stå fast og lede andre, når vi sjældent det, vi ønsker. Den gode leder brænder for at skabe udvikling og resultater og ved, at det ofte kræver mod. Så se din frygt direkte i øjnene, hvis du er bekymret eller bange. 
Spørg fx ”hvad er det, jeg frygter?”.
Kom på gratis lederkurser og -uddannelser

Vi hjælper dig videre i din lederkarriere med lederkurser og projektlederuddannelser – helt gratis!

Var indholdet interessant?
Ja
Nej

Vi har modtaget din kommentar

Dette kan også have din interesse