mød tre kollegaer i froksten
Forside/ Inspiration til dit arbejdsliv/ Sundhed/ Køkkenstilhed og kantinelarm
Forside/ .../ Køkkenstilhed og kantinelarm

Køkkenstilhed og kantinelarm

Et kvarter alene i køkkenet. En halv time i en kæmpekantinen omgivet af larmende mennesker. Mød Anitta, Lone og Nina, der holder frokostpause på vidt forskellige måder. Hvordan ser din frokostpause ud?
Ikon artikel
journalist
Dorte Toft Pedersen

Klokken er slået 12, og Anitta Thomsen har endelig et hul mellem sine mange aftaler. Der er godt nok kun et kvarter til, at den næste kunde lægger sig i stolen, men det er også tid nok. Hun vasker sine hænder i klinikkens håndvask og går ind i køkkenet. Familiens køkken. Her finder hun sin frokost frem.

Anitta Thomsen er uddannet kosmetolog og ejer skønhedsklinikken Klinik Velvære. Klinikken ligger i forlængelse af familiens gård uden for Ikast, og kun en tynd dør adskiller job og hjem. Derfor holder hun sin frokostpause i familiens køkken.  

- Jeg sidder oftest alene i mit køkken, når jeg holder frokostpause. Medmindre mine børn er hjemme, foretrækker jeg egentligt at sidde selv. Det giver sådan en dejlig ro, fortæller hun.

VIDSTE DU?

Det er ikke afgørende for dit energiniveau, om du bruger frokostpausen i selskab med kolleger, arbejde eller dig selv. Den væsentlige faktor er i stedet, at du holder pause på den måde, som du har lyst til. 

Det viser en undersøgelse fra The Department of Management ved University of Toronto. Undersøgelsen fastlår, at hvis medarbejdere skal få mest energi ud af frokostpausen, skal de selv bestemme, hvordan de vil bruge den. Derfor handler det om at mærke efter, hvordan man selv får mest energi. 

Nyder stilheden


Anitta Thomsen betegner sin frokostpause som et dagligt pusterum. Hun løber stærkt i løbet af en arbejdsdag, og pausen er hendes mulighed for at samle tankerne. Den daglige kontakt med hendes kunder gør, at hun nyder stilheden alene. Hun savner ikke snakken med kollegerne eller larmen fra storkantinen omkring sig.

- Jeg er intenst sammen med folk fra morgen til aften. Så det er klart en fordel at have frokostpausen for sig selv i sit eget hjem. Den eneste ulempe ved det er, at jeg nemt spiser for meget, fordi jeg sidder ved siden af mit køleskab, griner hun.

Anitta Thomsen mener også, at det kan være sværere at lægge arbejdet fra sig, når man holder frokostpause alene. For man kunne jo lige besvare et par mails, mens maden indtages.

…. jeg kunne hurtigt mærke, at en stille og rolig frokostpause var nødvendig for mit velvære.

Anitta Thomsen, kosmetolog

- Jeg kommer ofte til at arbejde lidt i min pause, fordi telefonen ringer, eller en mail tikker ind. På den måde får min krop ikke det frirum, som den trænger til, men det er svært bare at lukke alt ude. Da jeg lige havde åbnet klinikken, kunne jeg også sagtens springe frokostpausen helt over, fordi kunderne var vigtigere. Men jeg kunne hurtigt mærke, at en stille og rolig frokostpause var nødvendig for mit velvære.

På job i pausen

Det er ikke alle, der har mulighed for en lige så afslappende frokostpause. Socialpædagog Lone Kristensen oplever sjældent, at der er ro omkring hende, når frokosten indtages. Der er næsten altid et barn eller to, der har brug for hendes hjælp eller omsorg. Og så kommer frokosten i anden række.

Lone Kristensen er ansat på døgninstitutionen Tjørringhus, som ligger i Tjørring tæt ved Herning. Her arbejder hun med multihandicappede børn, som konstant har brug for meget opmærksomhed og omsorg – også i frokostpausen.

Rundt om det runde bord på Afdeling Vest, hvor pædagogerne spiser frokost, sidder også tre børn i kørestol. De klapper på bordet, kaster med hovedet, rækker ud efter maden og griner højlydt. Pædagogerne snakker og griner med dem, holder dem i hånden og tørrer dem om munden. Alt imens de spiser deres frokost. 

- Vi har ikke pause på samme måde som i andre jobs. Vi kommer ikke væk fra arbejdet, for vi skal jo stadig være der for børnene. Så de sidder altid med ved bordet, mens vi spiser frokost. Medmindre de sover middagssøvn, men så står dørene til deres værelser altid åbent, så vi kan høre dem, fortæller hun. 

Vitaminindsprøjtning

Selvom frokostpausen kan være lige så hektisk som resten af arbejdsdagen, savner Lone Kristensen ikke fred og ro.

Det ville føles helt unaturligt at holde frokostpause væk fra børnene og jobbet. Det her er jo børnenes hjem, og vi går meget op i, at det skal være så hjemligt som muligt. Så det kan jo ikke nytte noget, at jeg er væk i en halv time. Men det er heller ikke noget, jeg savner.

Lone Kristensen, socialpædagog

Hun mener også, at det giver en masse til den gode relation mellem pædagog og barn. De kommer tættere på hinanden, fordi de tilbringer mere tid sammen og får flere sjove oplevelser.

- Det er så hyggeligt at spise med børnene. Det giver mig en professionel tilfredsstillelse, når man kan mærke, at de nyder at være med. Jeg ser det som en vitaminindsprøjtning midt på dagen, og jeg kan ikke forestille mig en bedre måde at nyde min frokost på, smiler hun.   

Frokost med mange om bordet

I storkantinen hos NRGI er der næsten lige så meget larm som på døgninstitutionen Tjørringhus. Her kommer lydene fra skramlende tallerkner, stole, der trækkes ud, og snak henover bordene. De mange medarbejdere, der spiser frokost med deres kolleger, sidder ved mindre borde og ser alle ud til at være fordybet i samtale og spisning.

Blandt dem sidder salgs- og energiteknisk konsulent Nina Brandsen med sine kolleger fra afdelingen for energibesparelser. Dem har hun spist frokost med, lige siden hun startede i afdelingen for halvandet år siden. Hver dag klokken halv 12 starter den daglige ekspedition til kantinen. En halv time efter vandrer medarbejderne mætte tilbage til skrivebordspladsen.

Vi er vanedyr, så vi vælger næsten altid samme bord. Nogle har endda faste pladser rundt om bordet.

Ninna Brandsen, salgs- og energiteknisk konsulent

- Vi sætter os næsten altid sammen ved det samme bord i kantinen. Vi er vanedyr, så vi vælger næsten altid samme bord. Nogle har endda faste pladser rundt om bordet, siger Nina Brandsen.

Hun ser frokostpausen som et dagligt break fra arbejdsdagen og en mulighed for at få en mere uformel snak med kollegerne.

- Nogle gange snakker vi om arbejde, mens vi spiser. Det kan nemlig give nogle helt nye vinkler på tingene, fordi vi har skiftet til en mere uformel scene. Men vi snakker også tit om hverdagsting. Jeg er meget social og elsker at snakke, så jeg værdsætter virkelig den halve time, smiler hun.

Kommer tættere på hinanden

Nina Brandsen oplever også, at man som kolleger kommer tættere på hinanden, når man spiser frokost sammen. Hendes chef spiser også med, og det er med til at nedbryde hierarkiet, mener hun.

- Det gør det bare mindre formelt, når man spiser frokost sammen. Chefen spiser her jo på lige fod med os andre. Det forbedrer relationerne mellem os, og vi kommer alle sammen tættere på hinanden.

Nina Brandsen kan ikke komme i tanke om nogle ulemper ved at spise med alle sine kolleger i en stor kantine.

- Selvom det måske godt kan føles mærkeligt at smalltalke over frokosten med en, man lige har diskuteret med til et møde, er det ikke et problem for os. Så taler vi bare om noget andet. Vi kan alle sammen godt lide hinanden, så jeg kan ikke se, hvad ulempen skulle være. Jeg foretrækker helt klart at holde frokostpause på den her måde, og jeg er glad for, at vores frokostpause har fokus på samværet og det sociale.

Var indholdet interessant?
Ja
Nej

Vi har modtaget din kommentar

Dette kan også have din interesse