kulturen omkring frokostpausen afhænger meget af den generelle hold til arbejdet
Forside/ Inspiration til dit arbejdsliv/ Sundhed/ Kom til frokostpause verden over
Forside/ .../ Kom til frokostpause verden over

Kom til frokostpause verden over

Med fødderne i det turkisblå vand og en balje friskpillede rejer på skødet. Sovende på bænken i skyggen for den brændende sol. Siddende på rismarken med spisepinde i hænderne. Frokostpausen bruges forskelligt verden over.
Ikon artikel
journalist
Dorte Toft Pedersen

Begrebet ’frokostpause’ kan forstås på mange måder. I Hong Kong er frokostpausen to timer lang, og i Kenya består madpakken af en gryderet med ged. I Mexico er frokosten dagens hovedmåltid, og i Rusland spiser man helst sin frokost alene.

Mange steder bruges frokostpausen helt anderledes, end vi er vant til på de danske arbejdspladser. Kunne du for eksempel forestille dig at tage en lur på dit skrivebord? Eller spise af din kollegas mad med fingrene?  

Middagslur på skrivebordet

Storbylarm, rismarker, neonlys og sivhatte. Første stop er Kina. Her findes over 40 millioner private virksomheder og op mod en milliard mennesker på arbejdsmarkedet. Arbejdskulturen i Kina adskiller sig meget fra den danske, og det gælder også frokostvanerne. Danske Michelle Rødgaard-Jessen, som har studeret et år i Beijing, fortæller, at det helt almindeligt at holde en to timer lang frokostpause fremfor den halve time, som de fleste danskere er vant til.

- Frokostpausekulturen i Kina varierer selvfølgelig meget afhængigt af, hvor i landet man befinder sig. Men de fleste steder holder man lange frokostpauser, hvor man ofte går ud og spiser på små spisesteder og restauranter.  Det er faktisk kun få virksomheder i Kina, der har kantineordninger, som vi kender herhjemme, forklarer hun.
ikke tid til pause
Men det er ikke kun længden på frokostpausen, der er forskellig fra den danske. Også indholdet er noget, de fleste danskere ville blive overrasket over. Det er nemlig helt normalt at tage sig en lur midt i arbejdstiden. 

Efter frokosten tager mange en middagslur på skrivebordet. Jeg har faktisk også oplevet virksomheder, der havde et soverum klart til medarbejderne, så de kunne hvile i pausen.

Michelle Rødgaard-Jessen, Kina
Efter frokosten tager mange en middagslur på skrivebordet. Jeg har faktisk også oplevet virksomheder, der havde et soverum klart til medarbejderne, så de kunne hvile i pausen.

Michelle fortæller, at der er en helt speciel grund til, at kineserne har brug for den ekstra lur.

- De mener selv, at en middagslur er nødvendigt, fordi de ikke drikker så meget kaffe, som danskerne gør, griner hun.  

Ansigtsvask og fingrene i maden

Turen fortsætter til Indien. Et land, der for mange er indbegrebet af mange mennesker, kaotiske vejsystemer og stor fattigdom. Det indiske arbejdsmarked kan med sine 487 millioner ansatte og lønninger på under ti procent af de danske virke fjernt fra det arbejdsmarked, vi kender. Alligevel er frokostpauserne i Indien lig dem, vi har i Danmark. Line, der bor i Indien, fortæller, at pauserne har cirka samme længde og bruges på at hente mad, spise og snakke med sine kolleger, præcis som i Danmark.

- I Indien er det meget forskelligt, hvilken mad, man spiser. Enten har arbejdspladsen en kantine, hvor man kan købe sin grønsagscurry, eller også har man madpakke med hjemmefra, ofte tilberedt af sin mor eller familiens private kok, fortæller Line.

Men det er ikke kun maden med ekstra meget karry, der adskiller den indiske frokostpause fra den danske. Både måden, man spiser på, og kantinens indretning er anderledes.

- I en indisk kantine er der altid en eller flere håndvaske, og i store kantiner er der et håndvaskerum. Man vasker altid hænder, inden man spiser, for man spiser ofte med fingrene. Efter frokost vasker man også altid fingre og ofte også ansigtet.
Mange steder bruges frokostpausen anderledes
En meget vigtig del af den indiske madkultur er at dele sin mad med andre. Det bruges også i erhvervslivet, hvor Line Mark Rugholdt flere gange har oplevet, at det er helt normalt at spise af sidemandens mad i frokostpausen.

Ved en indisk frokost kan det meget vel ske, at kolleger deler mad og rækker over og smager hinandens mad med fingrene. Også uden at spørge om lov.

Line Mark Rugholdt, Indien
- Ved en indisk frokost kan det meget vel ske, at kolleger deler mad og rækker over og smager hinandens mad med fingrene. Også uden at spørge om lov. Jeg var en gang til frokost med en gruppe indere, som jeg holdt workshop for. En af pigerne sagde ’Hvis jeg havde vidst at du skulle spise frokost med os, så havde jeg bedt min mor om at lave noget finere mad’. Hun mente altså underforstået, at hun gerne ville have noget finere mad at dele ud af. Det er vi slet ikke vant til i Danmark.  

Ikke tid til pause

Rejser man en tur til Tanzania, vil man opleve endnu en arbejdskultur, der er helt anderledes end i resten af verden. Her ligger lønningerne for mange helt nede på to dollars om dagen, selvom den gennemsnitlige arbejdsuge ligger på 60 timer. Det betyder, at der er stor fattigdom, og over halvdelen af befolkningen lever for cirka en dollar om dagen. Men selvom arbejdsdagene er lange, er det ikke sikkert, medarbejderne får lov at holde pause. Det fortæller Aaron, der er født og opvokset i Tanzania.

- Det er ikke altid, jeg har frokostpause. Hvis vi har meget travlt på min arbejdsplads, er der ikke tid til det. Så bruger vi i stedet tiden på at arbejde. Hvis vi har pause, bruger vi den ofte på at spise, spille basketball og være sammen med hinanden. Vores frokostpauser er aldrig ens, fordi vi aldrig ved, om vi overhovedet kan holde pause.  

Aaron fortæller, at forholdet mellem kolleger har førsteprioritet i Tanzania. For at have et succesfuld samarbejde med sine kolleger, er det derfor vigtigt, at man bruger sine frokostpauser på at opbygge et personligt forhold.  
frokostpause bruges forskelligt verden over

På bænken med en avis over hovedet

Tværs over Atlanten ligger Brasilien. Amazonfloden snor sig gennem landet, og overalt omkring ses den frodige regnskov. I byen er der fest, farver og masser af mennesker. Brasilien er med sine 8,5 million kvadratkilometer verdens femte største land, og der er over 104 millioner mennesker på det brasilianske arbejdsmarked. Det er et land i stigende vækst, og det smitter af på arbejdsformen. Som i mange andre lande, er den brasilianske arbejdsdag derfor lang. Ofte arbejder man til klokken 20.00 om aftenen, og derfor er det nødvendigt med lange pauser, gerne på et par timer.

I de store byer som São Paulo og Rio de Janeiro er det ikke ualmindeligt at bruge frokostpausen på arbejdsrelaterede ting. Man holder frokostmøder med kunderne og bruger tiden uden for kontoret til at opbygge relationer.

Signe Ørom, Brasilien
- I de store byer som São Paulo og Rio de Janeiro er det ikke ualmindeligt at bruge frokostpausen på arbejdsrelaterede ting. Man holder frokostmøder med kunderne og bruger tiden uden for kontoret til at opbygge relationer. Det er en vigtig del af arbejdslivet. Nogle virksomheder har en kantine, men en stor del af frokostkulturen foregår på restauranterne i byen. Sådan fortæller Signe Ørom, der har tilbragt mange år af sit liv i Brasilien og er indehaver af hjemmesiden Brasilienkonsulenten.dk.

Den brasilianske frokostpause bruges dog ikke altid til arbejde. Det er vigtigt for mange medarbejdere, at de har mulighed for at lade op til en lang eftermiddag og aften med mere arbejde. Derfor bruger de samme teknik som kineserne.

- I produktionsvirksomheder er det ikke unormalt at se ansatte ligge uden for virksomheden og sove. De ligger typisk med en avis over hovedet for at få skygge for den brændende sol. Så kan de lettere holde til de lange dage på jobbet, forklarer Signe.    

Hvor kommer kulturen fra?

Men hvad afgør, hvilken frokostpausekultur, der er i de forskellige lande? Og hvorfor er der så store forskelle på kulturen fra Ballerup til Beijing? Det ved Per Nikolaj Bukh. Han er professor i Erhverv, Kultur og Kommunikation og har forsket i virksomhedskulturer i mange år.

- Kulturen omkring frokostpausen afhænger meget af den generelle holdning til arbejde i landet. I Danmark identificerer vi os med jobbet og arbejder gerne i vores frokostpause, hvis vi er bagud. I Kina handler arbejdet i stedet om at tjene så mange penge som muligt, og man er villig til at sove på arbejdspladsen i pausen for at kunne blive der til sent om aftenen. Det er landekulturen, der former virksomhedskulturen, fortæller han.

Per Nikolaj Bukh mener, at også klimaomstændighederne, religionen og lønvilkårene i landet er afgørende for frokostkulturen, og han har gennem sit job oplevet mange eksempler på det.

- At man holder siesta omkring frokosttid i Spanien skyldes oprindeligt klimaet. Men selvom de fleste virksomheder nu har aircondition, findes mentaliteten der stadig. Til et arbejdsprojekt i Spanien oplevede jeg, at selvom vi var bagud med vores opgaver, og vi danskere foreslog at bruge noget af vores to timer lange frokostpause på at indhente det, insisterede de spanske medarbejdere på at holde pausen uden arbejde. I stedet tog vi os en lang pause, og så måtte vi forsøge at indhente det forsømte dagen efter. Det viser tydeligt, hvordan landekulturen påvirker erhvervslivet, og selvom vi i dag er blevet mere globaliseret, hænger nogle kulturer og traditioner stadig fast. 

Var indholdet interessant?
Ja
Nej

Vi har modtaget din kommentar

Dette kan også have din interesse