Det accelererende samfund
En stor del af danskerne bekymrer sig om fremtiden og forandringer i arbejdslivet, og det gælder især de unge. Samtidig oplever de unge et højere stressniveau. Hvad siger det om det danske samfund, og hvordan griber man problemstillingen an?
Videncenter for God Arbejdslyst, 2019 (artiklen er trykt i God Arbejdslyst Indeks 2019, side 64-65)
God Arbejdslyst Indeks 2019 viser, at hver fjerde dansker dagligt eller ugentligt oplever symptomer på stress. Dette kombineret med at hver fjerde dansker også bekymrer sig om forandringer i arbejdslivet – og her særligt de unge – giver anledning til at grave et spadestik dybere og komme med nogle bud på, hvad det er for nogle strukturer i samfundet, der gør, at danskerne i stigende grad stresses og bekymrer sig.
”Kombinationen af et usikkert arbejdsmarked, hvor det er blevet sværere for unge at komme i fastansættelse, og det konstante behov for at være online og sammenligne sig med andre giver en konstant fornemmelse af ikke at nå i mål.”
I et arbejdsmarked, hvor tæt på 40 procent peger på, at uhensigtsmæssige rammevilkår afstedkommer en følelse af stress, hvor bekymringer for fremtiden fylder, og hvor jagten efter mening er uendelig, er det måske ikke så overraskende, at mange kan sidde tilbage med en oplevelse af aldrig at lykkes helt.
Men hvilken dynamik eller logik ligger der bag en udvikling, hvor stadig flere oplever stress i deres
arbejdsliv og bekymrer sig om fremtiden på arbejdsmarkedet?
Hartmut Rosas argument er, at det i høj grad er menneskers egen konstante kamp om anerkendelse, der er med til at drive præstationssamfundet – eller det accelererende samfund som Hartmut Rosa vælger at kalde det - videre.
Hovedkonklusionen hos sociologen er, at den hastighed, hvormed arbejdsmarkedet og samfundet i al almindelighed forandres, kan føre til en tilstand, hvor moderne mennesker bliver fremmedgjorte over for sig selv, hinanden og de fysiske og sociale rammer, der omgiver dem. Resultaterne fra årets undersøgelse kan måske hjælpe danskerne med at navigere i et hastigt foranderligt samfund og ditto arbejdsliv.
Af undersøgelsen fremgår det, at de, der generelt rapporterer et lavt stressniveau, samtidig scorer højt på oplevelsen af at have tid til at levere den ønskede kvalitet på arbejdet, og de har en oplevelse af at kunne håndtere krav og forandringer i arbejdet.
God Arbejdslyst Indeks viser, at oplevelsen af at kunne mestre sit arbejde har stor betydning for danskernes arbejdslyst. Så vil man som virksomhed og leder bidrage til, at flere medarbejdere får en følelse af at kunne levere den ønskede kvalitet, er det nødvendigt at prioritere tid til mestring.
Som samfund og ikke mindst som leder har man et ansvar for at sikre, at medarbejderne kan håndtere de forandringer og krav, som de stilles over for i det moderne arbejdsliv.
God Arbejdslyst Indeks 2019 viser, at hver fjerde dansker dagligt eller ugentligt oplever symptomer på stress. Dette kombineret med at hver fjerde dansker også bekymrer sig om forandringer i arbejdslivet – og her særligt de unge – giver anledning til at grave et spadestik dybere og komme med nogle bud på, hvad det er for nogle strukturer i samfundet, der gør, at danskerne i stigende grad stresses og bekymrer sig.
Red bull-samfundet
Rasmus Willig, der er sociolog ved Roskilde Universitet, har i årevis forsket i det moderne arbejdsliv, og han er kritisk over for udviklingen på arbejdsmarkedet. Han har lidt populært kaldt dagens samfund for et Red Bull-samfund – med henvisning til en energidrik – fordi samfundet kræver mere og mere af den enkelte. I den forbindelse siger Rasmus Willig blandt andet:”Kombinationen af et usikkert arbejdsmarked, hvor det er blevet sværere for unge at komme i fastansættelse, og det konstante behov for at være online og sammenligne sig med andre giver en konstant fornemmelse af ikke at nå i mål.”
I et arbejdsmarked, hvor tæt på 40 procent peger på, at uhensigtsmæssige rammevilkår afstedkommer en følelse af stress, hvor bekymringer for fremtiden fylder, og hvor jagten efter mening er uendelig, er det måske ikke så overraskende, at mange kan sidde tilbage med en oplevelse af aldrig at lykkes helt.
Men hvilken dynamik eller logik ligger der bag en udvikling, hvor stadig flere oplever stress i deres
arbejdsliv og bekymrer sig om fremtiden på arbejdsmarkedet?
Præstationssamfundets logik
Det giver sociologen Hartmut Rosa sit bud på i bogen Fremmedgørelse og acceleration. Nutidens samfund er ifølge Hartmut Rosa kendetegnet ved en præstationslogik, hvor ”… kampen for anerkendelse i det moderne samfund også er blevet en kamp om hastighed. Eftersom vi opnår social agtelse gennem konkurrence, er hastighed helt afgørende (…) Man må være hurtig og fleksibel for at opnå og fastholde social anerkendelse.”Hartmut Rosas argument er, at det i høj grad er menneskers egen konstante kamp om anerkendelse, der er med til at drive præstationssamfundet – eller det accelererende samfund som Hartmut Rosa vælger at kalde det - videre.
Hovedkonklusionen hos sociologen er, at den hastighed, hvormed arbejdsmarkedet og samfundet i al almindelighed forandres, kan føre til en tilstand, hvor moderne mennesker bliver fremmedgjorte over for sig selv, hinanden og de fysiske og sociale rammer, der omgiver dem. Resultaterne fra årets undersøgelse kan måske hjælpe danskerne med at navigere i et hastigt foranderligt samfund og ditto arbejdsliv.
Hvad kan vi lære af de mindre stressede?
Selvom årets undersøgelse viser, at mange danskere oplever stress og i større eller mindre grad bekymrer sig om fremtiden, er det dog også værd at hæfte sig ved, at 76 procent ikke har følt sig stressede hverken dagligt eller ugentligt inden for det seneste halve år. Spørgsmålet er, hvad der i øvrigt kendetegner de mindre stressede – og kan man lære noget af dem?Af undersøgelsen fremgår det, at de, der generelt rapporterer et lavt stressniveau, samtidig scorer højt på oplevelsen af at have tid til at levere den ønskede kvalitet på arbejdet, og de har en oplevelse af at kunne håndtere krav og forandringer i arbejdet.
Tid til mestring
Noget kunne således tyde på, at danske arbejdspladser – og medarbejderne selv – vil vinde ved at prioritere den nødvendige tid til, at medarbejderne kan levere den ønskede kvalitet på arbejdet. Men tid gør det næppe alene, og det kan være nødvendigt at kombinere det med et kontinuerligt fokus på mestring.God Arbejdslyst Indeks viser, at oplevelsen af at kunne mestre sit arbejde har stor betydning for danskernes arbejdslyst. Så vil man som virksomhed og leder bidrage til, at flere medarbejdere får en følelse af at kunne levere den ønskede kvalitet, er det nødvendigt at prioritere tid til mestring.
Fokus på rammevilkår
Ledere kan blandt andet være med til at sikre medarbejdernes oplevelse af at kunne håndtere krav og forandringer ved at fokusere på uhensigtsmæssige rammevilkår på arbejdspladsen. Årets indeks viser nemlig, at 37 procent angiver uhensigtsmæssige rammevilkår, som en væsentlig årsag til stress. Derfor er der også al mulig god grund til, at ledere - og ledernes ledere - bør have fokus på dette.Som samfund og ikke mindst som leder har man et ansvar for at sikre, at medarbejderne kan håndtere de forandringer og krav, som de stilles over for i det moderne arbejdsliv.
Man kan overkomme meget, hvis man kan se fornuften i det, men hvis medarbejderne ikke kan se rationalet bag, er den jo gal
- Svend Brinkmann, psykologiprofessor
Det er måske ikke ligefrem muligt at ændre præstationssamfundets logik, men man kan fokusere på de faktorer, som hjælper den enkelte lønmodtager og leder til bedst muligt at kunne navigere på et arbejdsmarked i hastig forandring – uden at sætte trivslen og den gode arbejdslyst over styr.
