Mand gnider sig i øjnene 1440x400px
Forside/ Inspiration til dit arbejdsliv/ Sygdom og stress/ På grænsen - stress og arbejdslyst
Forside/ .../ På grænsen - stress og arbejdslyst

På grænsen - stress og arbejdslyst

Hvis vi rammer grænsen for, hvad vi kan magte, kan arbejdslyst blive til arbejdslede. Stressede medarbejdere har mindre arbejdslyst – men hvorfor opstår stress, og hvad kan man gøre for at forebygge, at stressen opstår? 
Ikon artikel
Videncenter for God Arbejdslyst

Artiklen er trykt i God Arbejdslyst Indeks 2017, s. 36-40 

Stress kan have store konsekvenser – både for den stressramte og vedkommendes familie, men også for kollegerne, arbejdsgiveren og i sidste ende også for samfundsøkonomien. Derfor er der også god grund til at dykke ned i emnet og se nærmere på, hvad tallene fra God Arbejdslyst Indeks 2017 kan fortælle os om stress på de danske arbejdspladser. 

Rigtig mange oplever tegn på stress

Desværre viser undersøgelsen, at stress ikke er nogen fremmed størrelse på de danske arbejdspladser. Godt 82 procent svarer, at de i et eller andet omfang har oplevet tegn på stress inden for den seneste uge. Dette er ikke nødvendigvis et udtryk for, at størstedelen af medarbejderne på de danske arbejdspladser er tæt på at gå ned med stress – tallet omfatter i sagens natur også dem, der kun kortvarigt har oplevet en meget lav grad af stress, som man må antage både er almindeligt forekommende i de fleste menneskers arbejdsliv og formentlig også relativt uskadelig. 

Hvad der til gengæld kan virke mere bekymrende er, at knap 21 procent svarer, at de i høj grad har oplevet tegn på stress i løbet af den seneste uge. Tallet kan ikke fortælle os, hvorvidt denne gruppe eksempelvis oplever langvarig stress eller er på nippet til at blive alvorligt syge. Men det giver et klart indtryk af, at stress udgør et problem på danske arbejdspladser – og har et omfang der vidner om et behov for at sætte ind over for problemet.

Mænd er mindre stressede

Generelt rapporterer mænd at være lidt mindre stressede end kvinder – 18,7 procent af mændene har i høj grad oplevet tegn på stress inden for den sidste uge, mod 23 procent af kvinderne. Denne tendens er set i en lang række undersøgelser og er derfor ikke overraskende. Det er foreslået mange gange, at årsagen skal søges i, at mænd stadig har lidt mindre ansvar for hjemmefronten end kvinder, samt at de varetager færre opgaver med ufleksibel bagkant såsom at forlade arbejdspladsen for at hente børn på et fast tidspunkt.

Mere arbejde giver mere stress - nogle gange

Noget, der springer i øjnene, når man ser på tallene i God Arbejdslyst Indeks 2017, er, hvordan stress er korreleret med ugentlig arbejdstid. Undersøgelsen viser, måske ikke så overraskende, at stressniveauerne generelt er højere hos dem, der lægger mange timer på arbejdspladsen: Gruppen, der arbejder 20 timer om ugen eller mindre, ligger i gennemsnit på 35 på en skala fra 0 til 100, når vi spørger til i hvor høj grad, de har følt sig stressede i løbet af den seneste uge. Til sammenligning ligger gruppen, der arbejder mellem 51 og 55 timer om ugen markant højere, nemlig på 56 på vores skala fra 0 til 100.

Men ganske interessant er det, at dem, der arbejder endnu mere og lægger over 55 arbejdstimer per uge, er væsentligt mindre stressede – faktisk ligger de allerlavest med et gennemsnit på knap 34. Forklaringen her kan være, at denne gruppe i høj grad udgøres af mennesker med karrierejob og lederansvar, som aktivt har valgt at arbejde meget og derfor måske også har indrettet deres tilværelse, så den høje arbejdstid ikke kommer for meget i konflikt med familieliv og praktiske gøremål i dagligdagen. 

Høj arbejdslyst kan slå over i stress

Hvis det er lyst, interesse og passion, der er årsag til mange timer på arbejdet, kan det være en god ting - der samtidig løfter arbejdslysten. Men skyldes de lange dage, at man har flere opgaver, end der er tid, er det et problem, der over tid kan medføre stress - og har en negativ effekt på arbejdslysten. Samtidig kan passionen betyde, at man får taget flere og flere opgaver på sine skuldre, og selvom man oplever høj arbejdslyst, skal man huske på, at ingen er immune overfor stress. 

 

Kvinder på deltid er mest pressede

Et andet interessant forhold er, at tendensen til at dem, der arbejder mere, også er mere stressede, brydes når man ser på gruppen af kvinder, der arbejder 30-35 timer om ugen. Denne gruppe oplever at være mere stressede end både dem, der arbejder 36-40 timer og dem, der arbejder 41-45 timer om ugen.
Tal fra Danmarks Statistik viser, at flere kvinder end mænd på deltid ikke selv har valgt det, og i virkeligheden ønsker at arbejde på fuld tid – en situation, der kan tænkes at bidrage til, at man føler sig stresset. Samtidig arbejder en del af gruppen på nedsat tid på grund af sygdom eller invaliditet, hvilket ligeledes må betragtes som forhold, der kan være medvirkende til den øgede stress. 
Hertil kommer, at det må antages, at en væsentlig del af gruppen, der arbejder på nedsat tid, er kvinder med små børn. Det er nærliggende at gribe til den forklaring, at gruppen af kvinder med 30-35 timers arbejdsuge i høj grad består af småbørnsmødre, der kæmper for at skulle jonglere arbejde og førnævnte ansvar for familielivet. Men ser man på, hvordan tallene fordeler sig på aldersgrupper, holder denne antagelse ikke stik. 30-39 årige, der som bekendt er den aldersgruppe, der oftest har små børn, er de mindst stressede blandt kvinderne; kun overgået af gruppen over 60 år. Det gælder for begge køn, at de midaldrende er mere stressede end småbørnsfamilierne – en tendens der går igen i flere andre undersøgelser, blandt andet fra Statens Institut for Folkesundhed. 

Jo mere stress, jo mindre arbejdslyst

Der er gode grunde til at være opmærksom på stressniveauerne rundt omkring på de danske arbejdspladser. Der er ofte en ny deadline. En ny opgave, som vi gerne vil løse så godt som muligt. Bare lige til næste måned, til næste uge, til på tirsdag, til i eftermiddag, til om en time. Og nogle gange glemmer vi, hvad vi kan holde til. Vi holder kun til et helt arbejdsliv, hvis vi holder igen med at brænde lyset i begge ender og holder sammen om at holde igen. 
Stressede medarbejdere er nemlig ikke glade medarbejdere: Jo mere stress, vi oplever, des mindre er vores arbejdslyst. Dykker man mere ned i, hvordan stress hænger sammen med de syv faktorer, vi stiller skarpt på i God Arbejdslyst Indeks, viser undersøgelsen, at især manglende oplevelse af balance mellem arbejdsliv og familieliv hænger samme med, om vi føler os stressede. 
Ligeledes hænger også manglende medbestemmelse sammen med stress. Det kan hænge sammen med, at man føler, at man ikke har kontrol over sin situation. Hvis beslutninger, der påvirker en, bliver taget hen over hovedet på en, kan denne følelse af umyndiggørelse og kontroltab virke stressende. 
 

Balance, medbestemmelse og stress

Træder vi et skridt nærmere, kan vi se, hvilke aspekter, der hænger tæt sammen med oplevelsen af at være stresset.  Det er ikke så overraskende, at der er en sammenhæng mellem stress og manglende balance mellem arbejde og fritid samt manglende tid til at løse sine opgaver. Derimod er det mere overraskende, at manglende balance mellem kontrol og frihed samt oplevelse af, at nærmeste leder ikke er tilgængelig for en, hænger lige så meget sammen med stress. En vej til at afbøde stress blandt medarbejderne kunne således være at vise mere lydhørhed og finde en sund balance mellem frihed og kontrol.
 

Top fem sammenhænge med oplevelsen af at være stresset

  • Man oplever manglende balance mellem arbejdsliv og privatliv
  • Man oplever manglende balance mellem mængden af opgaver og tiden til at løse dem
  • Man oplever ikke, at man har tid til at levere den ønskede kvalitet på arbejdet
  • Man oplever ikke den rigtige balance mellem frihed og kontrol på sin arbejdsplads
  • Man oplever ikke, at ledelsens dør står åben
Einar Baldursson, arbejdspsykolog og lektor ved Aalborg Universitet, kan nikke genkendende til sammenfaldet mellem stress og manglende balance mellem arbejdsliv og fritid.  Han peger også på vigtigheden af at have medbestemmelse på jobbet for at undgå stress, men understreger, at der også kan være en bagside af medaljen ved netop denne faktor: ”Medbestemmelse bliver i mange jobtyper et dobbeltbundent fænomen. Medbestemmelse betyder ofte en høj grad af personligt eller kollektivt ansvar – hvilket er belastende.” Sagt på en anden måde: Selvom manglende medbestemmelse kan forårsage øget stress, så kan øget medbestemmelse, og hermed - for mange jobtyper – mere ansvar, ligeledes føre til øget stress. Det er vigtigt at være opmærksom på de tegn, der signalerer, at vi er på grænsen. Hos os selv og hos hinanden. Er vi først kommet ud over grænsen, skal vi bede om hjælp til at finde tilbage igen. 

Var indholdet interessant?
Ja
Nej

Vi har modtaget din kommentar