Forside/ Inspiration til dit arbejdsliv/ Uddannelse/ Hvordan vælger jeg studie
Forside/ .../ Hvordan vælger jeg studie
Hvordan vælger jeg studie

Hvordan vælger jeg studie?

Findes drømmeuddannelsen overhovedet? Og hvordan træffer man et mere kvalificeret valg, når det gælder uddannelsesretning? Og hvad skal man gøre ved den tvivl, der måske nager, når man er gået i gang med din uddannelse?
Ikon podcast
Konsulent
Ole Drejer

65.000 unge skal hvert år vælge uddannelsesretning. Et stort og ofte svært valg, som får konsekvenser for ens fremtidige liv, og det kan virke meget endegyldigt at sende en ansøgning til det studie, man håber at komme ind på. Valget får betydning for ens fremtidige økonomi og jobmuligheder, og samtidig skal man bruge masser af tid på sit fremtidige arbejde, så det skulle gerne være noget man trives i, og hvor der også er jobmuligheder, når man er færdig.

Findes drømmeuddannelsen overhovedet? Og hvordan træffer man et mere kvalificeret valg, når det gælder uddannelsesretning? Og hvad skal man gøre ved den tvivl, der måske nager, når man er gået i gang med din uddannelse?

Dette er nogle af de spørgsmål som studievejleder og specialkonsulent Rune Mastrup Lauridsen svarer på i denne podcast. Rune arbejder som daglig leder på Humaniora på Syddansk Universitets studievejledning, og han har mere end ti års erfaring i at vejlede unge omkring studievalg og trivsel.

Medvirkende

Rune Mastrup Lauridsen, studievejleder på SDU
Tilrettelægger og vært: Bessie Rauff, berf@krifa.dk 

Fem skridt til dit uddannelsesvalg:

  1. Find ind til hvad der virkelig interesserer dig, og hvad du er god til?
  2. Samfundet ændrer sig hele tiden, så tænk mere over, hvad der gør dig nysgerrig og giver dig energi, end hvad du tror samfundet har brug for.
  3. Hvordan lærer du bedst, og hvilke uddannelser har en undervisningsform som passer dig?
  4. Besøg uddannelsesstederne og mærk stemningen. Snak med de studerende om arbejdsform og pensum.
  5. Drop ideen om, at der kun findes en perfekt uddannelse og undersøg flere muligheder

Highlights

[1:30] hvordan valgte man egentlig uddannelse tilbage i 50'erne og 70'erne og hvad betyder det for de uddannelsesvalg som unge træffer i dag?

[5:52] Er du en maximizer eller en satisficer, når du skal træffe et studievalg? Og hvad betyder det, at der er så mange valgmuligheder? Det gør os ikke mere lykkelige. Tværtimod.

[8:27] Det vigtigste for et uddannelsesvalg er motivation, og der er tre ting, der styrker ens motivation på et studie. 1. Uddannelsen giver mening og man kan svare på, hvorfor man er gået i gang med netop dette studie. 2. Du kan lære at mestre faget, som du har valgt. 3. Du har en følelse af at du selv har besluttet dig for netop den uddannelse du er i gang med.

[10:47] Skal man vælge uddannelse med hjertet eller skal man kigge mere på, hvad samfundet har allermest brug for? De to ting er ifølge Rune Mastrup Lauridsen ikke hinandens modsætninger og kan sagtens forenes.

[12:35] Hvis du godt ved hvilket job du gerne vil have, men ikke ved hvilken uddannelse, der kan hjælpe dig mod dit mål, så må du ud og spørge folk i den branche du sigter efter, og spørge hvordan de kom dertil i deres arbejdsliv.

[14:03] Drop tanken om drømmeuddannelsen, den findes ikke.

[16:13] Tvivl er en naturlig følgesvend, når det handler om studievalg og studieliv. Hvis du taler om din tvivl med familie eller venner, og minder dig selv om din motivation, så er der større chance for, at du gennemfører dit studie. Tvivl er helt ok. Det vigtigste er, at du oplever, at du hører til på studiet, og du kan mestre eller lære at mestre dit fag. Kan du det, så er du det rette sted.

[19:16] Hvordan håndterer du, at du måske er den første, der vælger den uddannelsesvej i din familie og omgangskreds? Mange mønsterbrydere er mere usikre, fordi de ikke kender uddannelsesmiljøet fra deres opvækst.

[21:31] Der findes alle personlighedstyper på alle uddannelser. Det handler mere om din faglighed og hvordan du kan lide at arbejde og om du passer ind i det sociale fællesskab.

[22:38] Der findes mange rygter og fordomme om forskellige uddannelsesretninger. Vær kritisk og tag selv ud og undersøg virkeligheden i stedet for at tro på det, du tilfældigvis har hørt et sted.

[23:44] Hvor mange uddannelser skal man søge ind på? Det er der ikke et endegyldigt svar på. Det eneste der er vigtigt, at man kun sætter krydser ud for de uddannelser, man rent faktisk gerne vil begynde på.

Links

Måske du overvejer at holde sabbat inden du begynder på dit studie, lyt til podcast om hvordan du får det maksimale ud af din sabbat

Uddannelsesguiden.dk kan du læse mere om de mange videregående uddannelser.

www.optagelse.dk kan du søge om optagelse på de mange videregående uddannelser der findes. Selv om Rune Mastrup Lauridsen argumenterer imod at personlighedstyper kun passer til særlige uddannelser, så er der andre meninger om den sag.

På videnskab.dk er der en artikel om at vælge et studie der passer til din personlighed – her kan du også teste din egen personlighed. 

Bliv medlem af Krifa og få sparring med en karrierekonsulent på fremtidige karrieremuligheder. Som studerende er dit medlemskab og karrieresamtaler i Krifa gratis.  

Vi har +100 podcasts
Vores podcasts er for alle - om du er medlem eller ej.

Var indholdet interessant?
Ja
Nej

Vi har modtaget din kommentar

Dette kan også have din interesse