Find nyt job med Job Coach

Når du har JobSikring, skal du hverken til møder hos jobcenteret eller a-kassen eller forholde dig til komplicerede dagpengeregler. På denne side kan du læse, hvad vi tilbyder dig, hvis du bliver opsagt.

Sådan hjælper vi dig videre

Hvis du skulle være uheldig at miste dit job, giver vi dig et outplacementforløb allerede cirka 14 dage efter, du er blevet opsagt.  Det betyder, at du hver uge får professionel sparring fra din personlige Job Coach, der ruster dig til jobsøgningen med de bedste tips og redskaber. Du og din Job Coach tager udgangspunkt i netop dine behov og ønsker, når det gælder dit nye job og fremtidige karriere.

Det er helt op til dig, om du vil mødes med din Job Coach personligt, telefonisk eller via Skype. Der er intet krav om fysisk fremmøde. Du og din Job Coach laver sammen en skræddersyet plan, der sender dig godt videre til dit næste job. 

Hvornår skal du anmelde, at du er blevet opsagt?

Hvis du bliver opsagt, skal du anmelde det til os senest 14 dage efter, du har modtaget din opsigelse. Så kan vi nemlig hurtigt hjælpe dig i job igen. Når du starter op med Job Coach allerede i din opsigelsesperiode, er der større chancer for, at du aldrig når at blive ledig!

 

 

JobSikring fra Krifa giver dig ret til jobcoaching, også når du er i job

Hvad kan en skræddersyet jobsøgningsplan indeholde?

Det handler om at finde ud af, hvordan du bedst kommer videre i arbejdslivet. Der findes ingen færdige pakkeløsninger - det er dig, der sætter dagsordenen. Måske har du særligt brug for sparring på dit CV? Eller måske mangler du et overblik over dine kompetencer, også dem, du ikke vidste, du havde? Det kan også være, du gerne vil arbejde med personlig fremtoning eller jobsamtale-træning? Du og din Job Coach tager udgangspunkt i netop dine behov og ønsker, når det det gælder dit nye job og fremtidige karriere.

Et outplacementforløb indeholder typisk:

  • DISC-personanalyse
  • Kompetenceafklaring
  • Kortlægning af dit netværk
  • Din profil på de sociale medier
  • Gode råd til effektive jobsøgningsteknikker
  • Interviewteknik i forbindelse med en jobsamtale

 

Hvad forventer vi af dig?

For at du kan få udbetalinger fra JobSikring, er det i følge forsikringsbetingelserne et krav, at du deltager i forløbet med en personlig Job Coach fra cirka 14 dage efter, at du er blevet opsagt. Derudover forventer vi blot, at du er aktivt jobsøgende og til rådighed for arbejdsmarkedet.