
Til dig, der er opsagt
Hurtig hjælp ved opsigelseKom hurtigt videre...
Ofte stillede spørgsmål
-
Hvad er mit opsigelsesvarsel?
Dit opsigelsesvarsel afhænger af, hvordan du er ansat. Hvis du er funktionær, findes reglerne for opsigelse direkte i funktionærloven. Er du ikke funktionær, er det derimod et spørgsmål om, hvad du har aftalt med din arbejdsgiver, evt. gennem en henvisning til en overenskomst. Hvis du er i tvivl, så send os din kontrakt.
-
Må min chef fyre mig?
Arbejdsmarkedet i Danmark er indrettet med stor fleksibilitet. Arbejdsgivere har derfor ret vide beføjelser i forhold til opsigelser. Hvis du er funktionær eller ansat efter en overenskomst, skal en opsigelse være sagligt begrundet, hvilket skal vurderes konkret i det enkelte tilfælde. Ring for yderligere vejledning.
-
Har jeg ret til dagpenge?
Du har tidligst ret til dagpenge, når du har været medlem af en a-kasse i mindst et år. Derudover skal du som hovedregel opfylde indkomstkravet på 254.328 kr. (169.548 kr. hvis du er deltidsforsikret). Du skal være opmærksom på, at dit arbejde skal være udført på almindelige løn- og ansættelsesvilkår.
-
Hvornår og hvordan skal jeg melde mig ledig?
Når du bliver ledig, kan der være mange ting at skulle holde styr på. Vi har derfor lavet en guide til dig med de fire trin, du skal gennemføre for at melde dig ledig. Det er vigtigt, at du gennemfører trinnene senest på din første ledighedsdag.
-
Kan jeg få dagpenge, hvis jeg selv siger op?
Hvis du selv siger dit job op, får du i udgangspunktet en karantæne på 111 timer, der skal afvikles, inden vi kan udbetale dagpenge til dig. Du kan undgå karantænen, hvis du har en gyldig grund til at sige op. Det er os, der vurderer, om du har en gyldig grund. Vi anbefaler, at du kontakter os, inden du siger dit job op. -
Har du Lønsikring?
Hvis du har Lønsikring, skal du huske at anmelde til os, at du blevet opsagt - senest 14 dage efter, du er blevet opsagt. Med Lønsikring har du mulighed for at få en ekstra udbetaling oven i dagpengene. Vores JobCoach kan hjælpe dig allerede i opsigelsesperioden, så er der større chance for, at du hurtigt får nyt job.
Kom videre allerede i din opsigelsesperiode
Få en jobskifte- og karrieresamtale og få sparring på ansøgning/CV, uopfordret jobsøgning og forberedelse til jobsamtalen.
Meld dig ledig
Meld dig ledig senest på din første ledighedsdag
Få inspiration til at komme godt videre
Find artikler, videoer, podcasts og kurser der hjælper dig videre.
Online jobsøgningsplatform
Brug vores online jobsøgningsplatform hjemmefra og bliv skarp på den gode ansøgning, brug cv-byggeren, tag en personlighedstest og meget mere.
Jobskifte- og karrieresamtale
Er du opsagt? En Jobskifte- og karrieresamtale er også et tilbud til dig, der gerne vil undgå at blive ledig. Få sparring på ansøgning/CV, brancheskift, uopfordret jobsøgning og forberedelse til jobsamtalen.
Inspiration og hjælp til din jobsøgning
Vi har samlet en masse spændende artikler, kurser, samtaler og værktøjer, der kan hjælpe og inspirere din jobsøgning.
God arbejdslyst gennem hele arbejdslivet
Hvad består god arbejdslyst af? Forskning viser, at der især er syv faktorer, som har betydning for arbejdslysten.
Få hjælp og sparring til dit arbejdsliv.
Vores arbejdslivskonsulenter står altid klar til at hjælpe dig - som medlem af Krifa får du rådgivning og sparring omkring din arbejdslyst.