Bliv effektiv i jobsøgningen

I denne podcast får du konkrete tips og råd til at opnå en mere effektiv jobsøgningsproces.
Bliv effektiv i jobsøgningen
00:00:00
00:24:15
Jacob Fabricius

For hvilke skridt skal du tage fra det øjeblik, du ser et spændende jobopslag til, at din ansøgning rent faktisk bliver læst ude i virksomheden? Hvor lang tid må der eksempelvis gå fra det tidspunkt, du ser opslaget og til, at ansøgningen bliver afsendt? 

Vi har talt med Samuel Funk-Hansen, som har en baggrund som jobkonsulent, og har vejledt flere hundrede jobsøgende mennesker i jagten på deres nye job. Han har i de senere år arbejdet som leder, og har derfor også erfaring med både at modtage ansøgninger og ansætte nye medarbejdere. 

Han giver dig blandt andet overblikket over din skrevne ansøgnings rejse fra det tidspunkt, du trykker send på din mail og til, at du forhåbentlig bliver kaldt til jobsamtale.

Vigtige pointer fra podcasten

  • Læs jobopslaget grundigt

    Læs jobopslaget grundigt og find ud af, hvad virksomheden har behov for. Hvad er virksomhedens nice-to-have og need-to-have i forhold til dine kompetencer? Husk, at du ikke behøver at være et 100% match for at søge jobbet.  

  • Research på virksomheden

    Research på virksomheden og find ud af, om du kender nogen, som kender arbejdsgiveren. 

  • Kontakt virksomheden

    Kontakt virksomheden for at få afklaret, hvordan du er et match, så du kan sende en god ansøgning. 

  • Brug nøgleord

    I din ansøgning skal du bruge flere af de nøgleord, du finder i jobopslaget, da nogle virksomheder bruger ansøgningsprogrammer, som kan scanne på relevante nøgleord. 

  • Skriv en klar og tydelig ansøgning

    Skriv en klar og tydelig ansøgning på max én side – uden sproglige fejl.

  • Send ansøgningen hurtigt

    Send ansøgning én til to dage efter, du har set opslaget. Vent ikke til deadline, da mange virksomheder ansætter løbende.

Få eksempler på ansøgninger

Her kan du downloade eksempler på uopfordrede og opfordrede ansøgninger.

Hold dig opdateret på Krifa Podcast

Vi tager løbende nye og spændende emner op i vores Podcast og for at være sikker på at du får hørt det hele kan du nu abonnere og følge os på både Spotify, SoundCloud Apple Podcast og Google Podcast. Hop ind og abonner, så du ikke går glip af noget!