Sådan får du mest mulig udbytte af din LinkedIn-profil
Podcasten passer til dig, som allerede har en profil på LinkedIn, men gerne vil lære at udnytte den bedre.
I podcasten får du LinkedIn-ekspert Morten Viums bud på, hvad der er det rigtige netværk for ham, hvordan han bevidst arbejder med at skabe værdifulde relationer gennem LinkedIn, og hvordan han er gået fra at have et netværk til at netværke.
Lyt til og lær af Morten Vium, så du kan arbejde med at blive en professionel netværker gennem LinkedIn – og høste frugterne af det.
Morten Vium er en anerkendt ekspert i professionel networking gennem sociale medier – deriblandt LinkedIn. Morten Vium underviser blandt andet sælgere i at optimere deres udbytte af LinkedIn – en viden, som også er brugbar for dig, der bruger LinkedIn i din karriereudvikling.