Brænd igennem til jobsamtalen
En jobsamtale er en samtale mellem dig som jobsøger og en virksomhed. Virksomheden kalder dig til samtale for at finde ud af, om du er den rette til en stilling, du har søgt hos dem.
Når du er kaldt til samtale, betyder det, at virksomheden ser dig som egnet til stillingen. Samtalen bruges på at lære dig bedre at kende og vurdere om din personlighed og evner passer til stillingen og arbejdspladsen.
Fakta om jobsamtalen:
Du får et spørgsmål, som du slet ikke havde tænkt på, at de kunne spørge om – og det eneste der kommer ud af din mund er øhm, ehh, joo...
Vil du gerne undgå det scenarie til jobsamtalen?
Det får du hjælp til her!
Du må også stille spørgsmål
Er jobbet noget for dig? Selvom du har søgt jobbet og er kaldt til samtale, så skal du også finde ud af, om jobbet er noget for dig. Stil derfor spørgsmål til jobsamtalen. Det viser samtidig, at du er interesseret og engageret.
Hov! Det må de ikke spørge om til samtalen
Ikke alle virksomheder er lige rutinerede i at afholde samtaler, og du kan derfor godt komme ud for, at blive stillet et spørgsmål, som du ikke har lyst at svare på. Og det er OK!
Her er tre spørgsmål de ikke må stille dig til jobsamtalen:
Hvilket parti stemmer du på?
Er du religiøs?
Skal du have flere børn?
Forberedelse er det vigtigste, hvis du vil give et godt indtryk til din jobsamtale.
Dem du skal til samtale hos, vil hurtigt kunne mærke, hvis du har forberedt dig godt. Det giver et godt indtryk og viser, at du gerne vil have jobbet.
Her får du en forberedelses-guide, så du kan blive 110% klar til din jobsamtale:
Video med gode råd til jobsamtalen:
Podcasts med gode råd til jobsamtalen
Skal du snart til jobsamtale, men har lidt småtravlt? Så lyt til disse podcasts, imens du er på farten:
7 gode råd til samtalen
Få konkrete tips til, hvordan du forbereder dig godt til samtalen, og hvad der er vigtigt at huske, når du sidder til samtalen.
Jobsamtalen er første date
Ligesom når man skal finde en kæreste, så bliver man ikke altid glad af at vælge det første det bedste - du skal finde det rigtige arbejde. Og allerede ved jobsamtalen kan du faktisk tage første spadestik til et lykkeligt arbejdsliv.
“Vil du starte med at fortælle lidt om dig selv?”
Det spørgsmål kan du let støde på til din jobsamtale. Men det med at skulle fortælle om sig selv, er for mange ikke så let.
Hvad tænker du om dette svar?
Ikke et godt svar, er det korte svar.
Virksomheden er ikke interesseret i dit privatliv i første omgang, de er interesseret i at høre om, hvad du kan gøre for virksomheden, professionelt (hvis de vil høre om dig privat, så skal de nok spørge.)
Sælg dig selv med en elevatortale
Det kan være en god idé at have en elevatortale klar til din jobsamtale.
Men, hvad er en elevatortale?
Forestil dig, at du i en elevator møder chefen fra den arbejdsplads, hvor du drømmer om at blive ansat. Inden elevatoren stopper, skal du nå at fortælle, hvorfor du er den rette til et job hos dem. Hvad vil du sige? Dét er din elevatortale.
"Kan du nævne tre stærke og tre svage sider ved dig selv?
Spørgsmålet kommer ofte til jobsamtalen. Og specielt den sidste del – de svage sider – kan være svær at gribe an. For var du ikke til jobsamtalen for at give det bedste indtryk af dig selv?
Ikke desto mindre vil arbejdsgiveren have en medarbejder, der er bevidst om sine svage sider. Det er derfor en god idé at forberede dig godt på spørgsmålet.
Sådan nævner du dine stærke og svage sider
Men kender du egentlig dine styrker og svagheder?
For at kunne svare på spørgsmålet om, hvad dine svage og stærke sider er, kræver det, at du er klar over dem.
Du kan finde frem til dem ved at kigge nærmere på dine personlige og faglige kompetencer. Når du kender dem, kan du lettere definere, hvad du er god til og dermed også, hvad du er mindre god til.
Find frem til dine personlige og faglige kompetencer
Har du været til samtale og går nu og venter på et svar?
Det kan være en pinsel.
Men i ventetiden er der flere ting, du kan få tiden til at gå med.
HUSK! Du skal også bruge tiden efter samtalen til at overveje, om jobbet er noget for dig. Akkurat ligesom virksomheden skal overveje, om de vil ansætte dig.
I videoen herunder giver vi dig en række råd til, hvad du med fordel kan gøre efter samtalen:
Fik du afslag? Sådan kommer du videre.
Øv! Næsten alle prøver at få afslag i løbet af deres jobsøgning, men det gør det ikke mindre irriterende.
(Men husk lige skulderklappet over, at du faktisk blev kaldt til samtale. Det er godt gået!)
Du er allerede blevet valgt til samtale én gang, så det vil du også blive igen. Nu handler det om, at komme op på hesten igen.
Sådan kommer du videre efter et afslag
Anden samtale - Sådan forbereder du dig
Du har været til første samtale og er nu blevet kaldt til endnu en samtale. Sådan! Du er tæt på målet.
Nu handler det bare om, at forberede dig bedst muligt til anden samtale.
Kendetegn ved anden samtalen:
Det er tid til uddybende spørgsmål.
Du får måske en personlighedstest eller case-opgave, som du skal løse inden samtalen.
I skal sandsynligvis snakke om løn, vilkår, arbejdstider, goder osv.
Virksomheden spørger måske om dine referencer.
Her får du en guide med alt, du har brug for at vide om anden samtalen:
Få en personlig samtale med en jobkonsulent
Som jobsøgende kan det være rart at have nogle at vende alle sine tvivlsspørgsmål med, og få feedback på sine idéer og tanker. Det får du af Krifas jobkonsulenter, som hver dag sidder klar til at hjælpe dig med din jobsøgning.
Som medlem af Krifa kan du helt gratis booke en samtale med en jobkonsulent, hvor du får gode råd og hjælp til netop din jobsøgning.
Ofte stillede spørgsmål
Som jobsøgende kan der nemt dukke spørgsmål op om regler og rettigheder. Krifas jurister sidder altid klar til at svare på dine spørgsmål.
Her er 3 ofte stillede spørgsmål, vi modtager i forbindelse med jobsamtaler:
Kan jeg få fri til at gå til samtale?
Hvad gør jeg, hvis min arbejdsgiver ikke må vide, at jeg skal til samtale?
Tæller en samtale som en jobsøgningsaktivitet?
Har du et andet spørgsmål? Ring til os på 7227 7227 og få svar på dine spørgsmål.