De 5 konfliktstile
Din konfliktstil er den måde, du agerer i en konflikt. Dit valg af konfliktstil er ofte ubevidst, og noget der sker automatisk, hvis du bliver presset og måske pludselig, uden varsel, lander midt i en konflikt.
To amerikanske forskere, Kenneth W. Thomas og Ralph Killmann, har udviklet teorien om, at der findes fem forskellige konfliktstile. Der er typisk en konfliktstil, du særligt foretrækker og yderligere en, som du har præference for.
Her på siden, dykker vi ned i de fem konfliktstile:
Den kæmpende
Den undvigende
Den kompromissøgende
Den elskværdige
Den problemløsende
Når du kender til de forskellige konfliktstile, kan det være nemmere at håndtere en konflikt.
Vil du kende din konfliktstil? Så kan du teste din konfliktstil her.
Den kæmpende konfliktstil kaldes også den konkurrerende stil. Den kæmpende er klar til at tvinge ønsker og krav igennem - og gerne på bekostning af andres interesser og behov.
Den kæmpende handler ofte hurtigt, og er ikke bange for at træffe upopulære beslutninger. Vedkommende står fast på sin ret, og er som udgangspunkt ikke interesseret i at samarbejde, men vil have sine egne krav trumfet igennem. Den kæmpende kan virke kontrollerende og er ofte utålmodig i dialogen. Vedkommende er også tydelig i sin kommunikation og behov og forsvarer altid egne følelser og meninger.
Gode råd til den kæmpende konfliktstil
Det er godt at være kæmpende, hvis du er specialist på området, og du i sidste ende er ansvarlig for resultatet. Men vær opmærksom, når det kan betyde, at vigtige relationer kan gå i stykker, og når du som den kæmpende vil vinde, bare for at vinde. En person med en kæmpende konfliktstil kan gå glip af vigtig feedback og gøre samarbejdet besværligt.
Den undvigende trækker sig og undgår konflikten for enhver pris. Det er ofte en diplomatisk form for undvigelse, der handler om at komme ud af alle situationer, der kan føre til konflikt. Den undvigende vil ofte prøve udsætte konfrontationen, fx ved at sige at man lige skal tænke over det nogle dage.
Den undvigende lader gerne andre tage lederskabet, så vedkommende kan holde sig i baggrunden. Undvigelse kan være godt, hvis det handler om timing - fx at der er bedre chance for et godt resultat ved en midlertidig udsættelse. At alle parter når at køle lidt ned, inden man forsøger at løse konflikten, kan også have sine fordele.
Gode råd til den undvigende konfliktstil
Den undvigende stil kan bruges til at udsætte konflikten for at købe tid, køle ned eller indsamle information. Her er der dog risiko for, at vigtige beslutninger og afgørelser bliver truffet, mens du har trukket dig fra konflikten, eller hvis du har givet op og undveget for at slippe for ubehageligheder.
Undviger du konsekvent enhver konflikt kan det have betydning for venskaber og kollegiale relationer.
Her handler det om at ”få delt kagen præcis på midten”, og at man får slået en handel af. Det kan gå, når problemet ikke er så vigtigt, eller når der er stort tidspres.
Det vigtige for den kompromissøgende er, at finde en løsning, som alle kan leve med og acceptere i øjeblikket. Det er altså ikke den bedste løsning altid, men mere en ”hestehandlermetode”, hvor laveste fællesnævner ofte bliver målet, eller hvad man i situationen kan blive enige om. Det ender derfor ofte med, at ingen rigtig er tilfredse med resultatet.
Gode råd til den kompromissøgende konfliktstil
Det er en god idé at gå efter kompromiset, når begge parter i en konflikt er bundet af uforenelige mål, og når det er bedre at få halvdelen af sine behov opfyldt end ingen. Men vær opmærksom når kompromiset er det første svar på alle konflikter, eller når langsigtede mål går tabt, fordi I lavede et kompromis.
Kompromisser er ofte midlertidige løsninger, fordi konflikten ikke løses til nogens fulde tilfredshed. Derfor vil konflikten ofte blusse op igen efter et stykke tid.
Er du for hurtig til at lave et kompromis, kan du gå glip af bedre og nye løsninger, som måske ikke er synlige lige i øjeblikket.
Den elskværdige er klar til at udvise rimelighed og trække i land for at forbedre relationen. Den gode stemning skal bevares for enhver pris. Det betyder, at den elskværdige også gerne tilsidesætter egne behov og interesser og gør det, modparten vil have - også selvom det strider imod egne behov og følelser.
Gode råd til den elskværdige konfliktstil
Det er en god idé at tilpasse sig, når du indser, at du tager fejl og andres synspunkter er mere vigtige. Men som elskværdig konflikttype skal du huske egne behov i konflikten, og at en konflikt sjælendt betyder, at relationen ødelægges.
Så vær opmærksom på din selvrespekt, og at du ikke skal gå på kompromis med egne værdier. Er du for elskværdig, kan du gå glip af gode perspektiver og tanker.
Den problemsløsende er medvirkende til, at de aftaler og løsninger, man finder, også bliver ført ud i virkeligheden. Den problemløsende mener, at man opnår en bedre løsning, hvis man tænker sammen om, hvad der skal til for at finde en vej ud af konflikten.
Den problemløsende konfliktstil udforsker mulighederne og samarbejder om at finde en løsning, som tilgodeser begge parters interesser. Vedkommende har en overskudsagtig adfærd og lytter og taler respektfuldt og uden at tromle modparten.
Gode råd til den problemløsende konfliktstil
Det er godt at være problemløsende for at få en fælles god løsning - fx når afgørelser er vigtige og har langsigtede konsekvenser. Som problemløsende lærer du også at forstå andres synspunkter.
Men som problemløsende skal du passe på i nød- og krisesituationer, og når problemet er trivielt og ikke kan retfærdiggøre den tid, som en løsning tager.