Medarbejdere holder møde om et bord

10 tips til en god mødekultur

Der kan hurtigt snige sig uhensigtsmæssige vaner ind i mødekulturen. Her får du 10 tips til en god mødekultur.
Bessie Rauff

10 tips til en god mødekultur

Nogle kommer måske altid lidt for sent, nogle afbryder og taler meget og andre forbereder sig ikke. Her får du 10 tips til en bedre mødekultur:

  • 1

    Test jeres mødekultur – og gør noget ved det, der halter.

  • 2

    Begynd mødet med at aftale regler for pauser, pc og mobiltelefoner.

  • 3

    Aftal et signal, som alle er forpligtet til at bruge, hvis I oplever, at mødet løber af sporet, der tales for længe eller udenfor dagsorden osv.

  • 4

    Eksperimenter med korte indlæg – brug fx et timeglas og stil det midt på bordet, så I bruger tiden effektivt og undgår lange enetaler.

  • 5

    Hold møde, når I holder møde. Sæt tid af til smalltalk før eller efter mødet.

  • 6

    Giv jeres møder et servicetjek med jævne mellemrum:

    - Hvad vil en flue på væggen sige om jeres møder?

    - Hvornår er et møde en succes?

    - Hvornår keder I jer mest på jeres møder?

    - Hvornår flyver tiden afsted?

    - Hvordan skaber I god stemning på jeres møder?

    Hvad skal I holde fast i eller gøre anderledes fremadrettet på baggrund af jeres diskussion af spørgsmålene?

  • 7

    Afslut mødet med en fremadrettet evaluering:

    - Hvad fungerede godt?

    - Hvad fungerede mindre godt?

    - Hvad skal I gøre (bedre) til næste møde?

  • 8

    Kig på jeres møder mindst en gang om året. Er møderne blevet en vane? Kan de forkortes, droppes eller gentænkes?

  • 9

    Rusk jeres møder. Forbyd PowerPoint til et møde, rejs jer op, arbejd visuelt med tuscher og flipover, fordel roller mellem deltagerne, arbejd i par eller mindre grupper, så alle er engagerede og del resultaterne i fællesskab efterfølgende.

  • 10

    Inviter relevante gæster med til mødet, når det giver mening. Fx til at inspirere jer eller bidrage til et punkt. Spørg bagefter gæsten, hvordan de oplevede mødet, dynamikken og kulturen. Nye øjne giver ofte gode indsigter og ideer til justeringer.


Mere inspiration til møder