Forside/ Lønsikring/ Selvstændig/ Fakta og fordele
Forside/ .../ Fakta og fordele

Fakta og fordele



Få overblik over Lønsikring

Her i brochuren får du et godt overblik over det som er vigtigt at vide, inden du køber Lønsikring. Du finder information om betingelser, undtagelser, priser og dækninger samlet på et sted.

Download brochuren.


Dækning – få op til 90 % af din månedsløn

Du kan maksimalt få 18.633 kr. i dagpenge om måneden før skat (2018). Med Lønsikring kan du forsikre dig for helt op til 90 % af din skattepligtige indtægt. Det betyder, at du kan få en ekstra udbetaling på mellem 1.000 og 21.000 kr. om måneden oven i dine dagpenge - i op til 12 måneder ad gangen. Dagpenge og Lønsikring må højst udgøre 90 % af din hidtidige månedlige skattepligtige indtægt, minus AM-bidrag. Skulle du blive ledig flere gange, har du mulighed for at få Lønsikring i op til 36 måneder.

Du er dækket af Lønsikring efter en kvalifikationsperiode på 12 måneder, og når du har haft 12 måneders sammenhængende arbejde. Bliver du ledig, kan du få udbetalt Lønsikring efter en selvrisikoperiode på 30 dage.
Prisskema Lønsikring for selvstændige

Job Coach – få hjælp til at finde nyt job

Med Lønsikring får du ikke kun økonomisk hjælp. Vi vil også gerne sende dig godt videre til et nyt job, hvis du bliver ledig. Derfor stiller vi en professionel coach til rådighed, der giver dig råd og vejledning til, hvordan du bedst lykkes med jobsøgningen og hurtigt finder dit nye job. Job Coach er et obligatorisk forløb, som du skal følge for at få udbetalt Lønsikring.


Karrieresamtaler

Job Coach er også til dig, der ikke er blevet opsagt fra dit job. Måske har du brug for rådgivning omkring lønforhandling eller brancheskift? Måske oplever du udfordringer på jobbet, eller har brug for sparring på karriereudvikling? Når du har Lønsikring kan du få to årlige karrieresamtaler gennem Job Coach.

Book en karrieresamtale.


Undtagelser

Her har vi nævnt de væsentligste undtagelser i betingelserne for Lønsikring. Vi opfordrer til, at du orienterer dig om de samlede undtagelser i betingelserne.

Du kan ikke få Lønsikring, hvis:

  • du ophører med din virksomhed, eller får kendskab til ophøret, inden kvalifikationsperioden på 12 måneder er slut
  • udtræder af en virksomhed, som din ægtefælle eller dine medejere driver vide
  • ikke opfylder de almindelige krav for udbetaling
  • har fået kendskab til ophøret, inden du har haft forsikringen i 12 måneder
  • har drevet virksomheden i mere end 5 år
  • er fyldt 55 år.

Har du drevet virksomheden i mere end 5 år eller er fyldt 55 år, så kan du kun få Lønsikring, hvis ophøret af virksomheden skyldes konkurs eller tvangsopløsning.

Kom hurtigt videre...