Forside/ Om Krifa/ Det mener vi/ Lovforslag om mestring gennem hele arbejdslivet
Forside/ .../ Lovforslag om mestring gennem hele arbejdslivet

Lovforslag om mestring gennem hele arbejdslivet

Danmark har brug for et uddannelsesløft - ikke et uddannelsesloft. Det at mestre sit arbejde øger medarbejderensarbejdslyst og bidrager positivt til samfundsudviklingen i en tid med stadig større udviklingskrav og stressniveau. 

Mestring er at føle sig tilstrækkelig og kompetent til at magte sit arbejdsliv. Krifa ved fra egne undersøgelser i Videncenter for God Arbejdslyst, at mennesker skal udvikle sig både fagligt, personligt og socialt for at mestre arbejdet gennem hele arbejdslivet og have god arbejdslyst på samme tid.En lov om mestring er særlig relevant i en tid, hvor arbejdsmarkedet stiller store krav til omstillingsevner på flere fronter i arbejdslivet.

Derfor foreslår Krifa en mestringslov, som rummer to forslag

Forslag 1: Udviklingsplan efter ferielovens principper
Krifa foreslår en obligatorisk uddannelsesplan for hver enkelt medarbejder. Udviklingsplanen skal indeholde en plan for, hvordan medarbejderen vil udvikle faglig, personlig og social mestring, og planen skal spille en central rolle i arbejdslivet.

Krifa mener, at alle medarbejdere skal have ret til frihed med løn i to arbejdsuger om året til gennemførelse af udviklingsplanen.

Forslag 2: Uddannelsesorlov med SU
Retten til udviklingsdage på op til to arbejdsuger om året kan dog være for lidt, hvis man vil opretholde evnen til at være beskæftiget hele arbejdslivet. Krifa foreslår derfor at genindføre uddannelsesorloven meden SU svarende til 80% af den maksimale dagpengesats, så alle på det danske arbejdsmarked kan udvikle sig fagligt, personligt og socialt, uden at deres indtægtsgrundlag forsvinder.

Mestring er både faglig, personlig og social
Med den enorme hastighed, som fremtidens arbejdsmarked ændrer sig, er det i mange tilfælde ikke tilstrækkeligt at være fagligt dygtig. Medarbejdere skal i højere grad bidrage med personlighed, engagement og vilje til at være aktive medspillere på arbejdspladsen.

Krifas Videncenter for God Arbejdslyst analyserer og fortolker kontinuerligt danskernes arbejdslyst ud fra undersøgelser baseret på videnskabelig metode og har blandt andet fundet frem til tre centrale definitioner af nødvendige færdigheder, som lønmodtagere skal have for at fastholde jobs på fremtidens arbejdsmarked.

Det handler om faglig, personlig og social mestring.

  • Faglig mestring er den enkeltes oplevelse af at kunne udføre de arbejdsopgaver, der kræves i jobbet.
  • Personlig mestring er den enkeltes oplevelse af at føle sig tilstrækkeligt psykisk rustet til at klare de krav og forandringer, som stilles på arbejdspladsen.
  • Social mestring er den enkeltes oplevelse af at føle sig tilstrækkeligt kompetent og parat til at samarbejde og kunne begå sig socialt blandt kolleger og leder. Lovforslag om mestring gennem hele arbejdslivet Krifa mener, at lov om mestring skal afspejle, at efteruddannelse ikke kun handler om faglig uddannelse.Personlig og social udvikling er lige så vigtig, hvis man skal ruste sig til forandringer.

En mestringslov tydeliggør behovet (den brændende platform)
Det er vigtigt at erkende, at alle ikke er ens. Nogle skal efteruddanne sig på deres arbejdsplads for at bevare tilknytningen. For andre er det nødvendigt med en større omskoling, der giver kompetencer til et brancheskifte.

Det er tankevækkende, at vi i dag bruger langt de fleste uddannelsesressourcer i ungdommen. Det er nødvendigt at ændre balancen, således at udvikling er noget, der sker gennem hele arbejdslivet. For at høste fordelene af de enorme ændringer på arbejdsmarkedet i disse år skal medarbejderne væreuddannede og omstillingsparate. Vi skal udvikle os, så vi mestrer vores arbejde gennem hele arbejdslivet.Det er desværre langt fra alle, der selv nået til den erkendelse, og derfor er der brug for en bevidsthed i arbejdsstyrken om nødvendigheden af at udvikle sig for at kunne mestre sit job nu og fremover. En mestringslov vil sende et tydeligt signal i den sammenhæng, mener Krifa.

37% af danske lønmodtagere synes ikke selv, at de trænger til at blive efteruddannet og opkvalificeret.Kilde: Krifas Videncenter for God Arbejdslyst og Kantar Gallup.

Fagbevægelsen skal gå forrest, og Krifa er begyndt
Krifa mener, at fagbevægelsen skal gå forrest, når det kommer til at få danskerne klar til fremtidens arbejdsmarked. Vi har selv taget de første nødvendige skridt.

Vores beskæftigede medlemmer, der drømmer om noget andet i arbejdslivet eller måske er kørt fast, får arbejdslyst- og karriereudviklingssamtaler. Vi hjælper vores ledige med at opkvalificere sig og guider dem i nye retninger, hvis deres uddannelse for eksempel er forældet.

Vi kontakter medlemmer med stor risiko for at miste deres job inden for de nærmeste år – for eksempel på grund af teknologi. Vi henvender os med tilbud om sparring og vejledning, så de enten kan undgå en fremtidig fyring eller hurtigt komme videre i et andet job.

Vi giver vores medlemmer op til 8.000 kr. i tilskud til efteruddannelse, og vi tilbyder masser af sparring, læring og inspiration, der kan bruges i en travl hverdag. Vi går forrest i Krifa, men vi er nødt til alle at stå sammen om at tage vare på en arbejdsstyrke, der skalrustes til fremtidens arbejdsmarked.

Krifas forslag til lov om mestring gennem hele arbejdslivet - uddybet

Forslag 1: Arbejdsgiverbetalt udviklingsplan to uger årligt

Krifa foreslår, at arbejdsgiver skal give frihed med løn to arbejdsuger om året til at gennemføre en udviklingsplan, som skal spille en central rolle i medarbejderens arbejdsliv. Det skal være en udviklingsplan, der indeholder en plan for, hvordan medarbejderen vil udvikle faglig, social og personlig mestring.

På de enkelte virksomheder er det afgørende, at der er en tæt dialog mellem medarbejder og arbejdsgiver om en udviklingsplan, som sikrer, at den enkelte medarbejder besidder evnen til at udvikle sig og være beskæftiget gennem hele arbejdslivet – og om nødvendigt udvikle sig væk fra den virksomhed, hvor han eller hun er ansat. Det er virksomhedens ansvar at sikre, at en sådan udvikling finder sted.

Finansiering og incitamentsstruktur
Lov om mestring skal følge principperne i ferieloven, der sikrer medarbejderen retten til at holde ferie og arbejdsgiveren incitament til at lade medarbejderen afvikle ferie, da lønnen under ferie er indbetalt til en feriekonto.

På samme måde skal lov om mestring sikre incitament til udviklingsplanen hos både medarbejder og arbejdsgiver, og udviklingsplanen udarbejdes da også i samarbejde mellem de to. På samme måde, som man på mange arbejdspladser har aftalt sig til en sjette ferieuge ud over de lovpligtige fem uger, vil det også være muligt at aftale sig til flere udviklingsdage om året ud over de to arbejdsuger, som Krifa foreslår.

Medarbejderen kan selv disponere over den ene uge. I den anden uge kan arbejdsgiveren bestemme, at retten til frihed og retten til løn kun gives, hvis der til kurset kan opnås f.eks. VEU-godtgørelse efter gældende regler eller godtgørelse fra andre fonde eller puljer.

Opsparing og indbetaling
Som i ferieloven afregner virksomheder kvartalsvis til en personlig udviklingskonto for den uge, som medarbejderen selv disponerer over. Det vil sige, at der afregnes for, hvad der svarer til 1,25 dages løn hvert kvartal for den enkelte lønmodtager.

Medarbejderen kan optjene uddannelse i op til tre år, således at man efter en treårig periode kan tage en uddannelse på op til 30 dage med løn fra udviklingskontoen og VEU-godtgørelse eller godtgørelse fra andre fonde eller puljer. Den personlige udviklingskonto følger den enkelte lønmodtager i tilfælde af jobskifte.

Står der efter tre år uhævede midler på udviklingskontoen, vil beløbet tilfalde den statslige udviklingsfond.

Placering af tiden og godkendelse af udviklingsplanen
I ferieloven har medarbejderen krav på ferie, mens arbejdsgiveren bestemmer, hvornår ferien skal afholdes. På samme måde vil det også i lov om mestring være arbejdsgiveren, der i sidste ende bestemmer, hvornår der er tid og plads til gennemførelse af udviklingsplanen, mens medarbejderen har krav på frihed med løn fra den statslige udviklingsfond til gennemførelse af udviklingsplanen.

Arbejdsgiveren skal godkende udviklingsplanen. Vil hun eller han ikke det, skal det være muligt at klageover afgørelsen til Arbejdstilsynet.

Udviklingsplanen skal være en del af APV. Hvis udviklingsplanen ikke udarbejdes og gennemføres, er det en overtrædelse af arbejdsmiljøloven. Det vil give et påbud, der pålægger virksomheden at bringe forholdene i orden straks eller inden for en frist.

Som i arbejdsmiljøloven vil det være muligt for arbejdstilsynet at rejse en straffesag mod arbejdsgiveren,hvis det konstateres, at virksomheden ikke har efterkommet et påbud om at udarbejde og gennemføre udviklingsplanen.

Statens udviklingsfond
Pengene, der tilfalder den statslige udviklingsfond fra de uhævede midler fra arbejdsgivernes udviklingskontoer, skal bruges til en med finansiering af den kursusafgift, der betales, i forbindelse med udviklingskurser.Det kan for eksempel være kurser, der støtter:

  • Strategisk/politisk fokus på særlige arbejdskraftsbehov
  • Særlige behov - f.eks. grupper der har svært ved at læse og skrive, integrationsformål m.m.
  •  Ekstra tilskud til lavtlønsgrupper

Nytænkning
Desuden foreslår Krifa, at alle nuværende tilskudsmuligheder til uddannelse i blandt andet kompetencefonde nytænkes. Der findes bestemmelser i mange fagspecifikke overenskomster. Det bør overvejes, om alle midler skal samles i én statslig udviklingsfond. Det giver et transparent og overskueligt system, som ikke er bundet op på snævre faglige strukturer.

Med de ændringer, der sker på fremtidens arbejdsmarked, er det nødvendigt at tænke ud af boksen og væk fra traditionelle faglige grænser, når det handler om at sikre en plads til alle lønmodtagere på fremtidens arbejdsmarked.

Krifas forslag til lov om mestring gennem hele arbejdslivet - uddybet

Forslag 2: Uddannelsesorlov med SU svarende til 80% af den maksimale dagpengesats


Krifa foreslår, at det nuværende uddannelsesløft, der gør det muligt for dagpengemodtagere over 30 årat tage en erhvervsuddannelse på 80% af den maksimale dagpengesats, bredes ud til at gælde alle danske lønmodtagere og alle former for efter- og videreuddannelse i op til et halvt år.

Vi skal som samfund fjerne de barrierer, der er for, at den enkelte medarbejder kan udvikle sig.Samtidig er det vigtigt at give incitamenter til og støtte initiativer, der fremmer den enkelte medarbejders udvikling. Danmark har brug for et uddannelsesløft – ikke et uddannelsesloft.

Retten til udviklingsdage i to arbejdsuger om året, som foreslået ovenfor, kan dog være for lidt, hvis man vil opretholde evnen til at være beskæftiget hele arbejdslivet. Det giver mulighed for, at alle på det danske arbejdsmarked kan udvikle sig og uddanne sig over længere tid, uden at deres indtægtsgrundlag forsvinder.

Baggrund

Digital forvandling og kunstig intelligens har medført store ændringer på arbejdsmarkedet de seneste år. Og udviklingen sker hurtigere og hurtigere. Eksperter og politikere har delte meninger på spørgsmålet om, hvilken betydning denne udvikling har fordanske lønmodtagere.

Nogle mener, at fremtiden ser dyster ud, fordi robotter overtager mange opgaver på arbejdspladserne med massearbejdsløshed til følge. For eksempel vurderer en Mckinsey rapport, at robotter kan overflødiggøre hele 40 procent af alle danske arbejdsopgaver. (Mckinsey 2017)
Andre mener, at fremtiden byder på en mængde af nye muligheder og mange nye og anderledes jobs.Én ting er alle dog enige om: At de fleste jobs forandrer sig, og at mange af de jobs, som vores børn skalhave, kender vi ikke i dag.

En uddannet og omstillingsparat arbejdsstyrke er en af de vigtigste forudsætninger for, at vi kan høste fordelene af udviklingen. Det handler om at holde sig i gang hele arbejdslivet. Og at føle sig tilstrækkelig og kompetent i mødet med sine arbejdsopgaver.