Forside/ Om Krifa/ Det mener vi/ 7 forslag til forbedring af arbejdsmiljø
Forside/ .../ 7 forslag til forbedring af arbejdsmiljø

7 forslag til bedre arbejdsmiljøregler

God arbejdslyst starter ved et godt arbejdsmiljø. Se vores forslag til, hvordan reglerne om arbejdsmiljø kan forbedres. 


Et godt arbejdsmiljø er en af Krifas mærkesager. Derfor har vi også taget imod beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsens opfordring til at indsende forslag til bedre og mere simple regler inden for arbejdsmiljø.

Vores jurister, advokater og politiske konsulenter har sammen udformet i alt syv forslag, der kan være med til at sikre danskerne et godt og sundt arbejdsmiljø. For vi mener, at alle har ret til et godt arbejdsliv fyldt med tryghed og arbejdslyst. 

Vi har sendt de syv forslag afsted til beskæftigelsesministeren - og du kan læse dem neden for. 

Forslag om ledelse

1. Dårlige ledere skal kunne fratages retten til at lede mennesker

Krifa foreslår, at der skal være et særskilt fokus på ledelseskvaliteten, når Arbejdstilsynet fører tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø. Arbejdsgiveren skal efter anmodning dokumentere over for Arbejdstilsynet, at lederne på stedet har de fornødne kvalifikationer til at udøve ledelse af medarbejdere. Såfremt der konstateres væsentlig og/eller gentagen misligholdelse af personaleledelsesansvaret, skal den enkelte leder kunne frakendes retten til at lede mennesker. Det er Arbejdstilsynet, der kan indstille til fra-kendelse ved domstolsprøvelse. Frakendelsen kan være for en nærmere angivet periode og med angivelse af nærmere betingelser for generhvervelse af retten til at lede mennesker.

 

2. Det skal være obligatorisk for ledere at dokumentere uddannelse, erfaring, medarbejderevaluering samt personligt ledelsesgrundlag

Krifa foreslår, at der med hjemmel i Arbejdsmiljøloven stilles krav om, at alle ledere med personaleansvar skal dokumentere deres ledelseskvalifikationer og synliggøre deres personlige ledelsesgrundlag. 

Følgende fire elementer skal derfor være tilgængelige i et centralt lederregister: 

  • Dokumenteret lederuddannelse - eller plan for igangsættelse af uddannelsesforløb - på relevant niveau ift. den enkelte leders ansvar og område med fokus på bl.a. det personlige lederskab og ledelsestræning i praksis 
  • Ledelseserfaring med angivelse af niveau, ansvarsområde, antal medarbejdere samt periode. For nye ledere dokumenteres i stedet relevant erhvervserfaring og/eller uddannelse. 
  • Medarbejderevaluering af leder foretages på årlig basis og registreres i forhold til den enkelte leder, så der til enhver tid ligger dokumentation for medarbejderevalueringer tre år tilbage (under hensyntagen til ordningens ikrafttræden og den enkelte leders indtræden i lederrollen). Medarbejderevalueringerne skal følge en fast og kvalitetssikret skabelon mhp. at sikre et ensartet sammenligningsgrundlag. 
  • Personligt ledelsesgrundlag der reflekterer den enkelte leders ledelsesmæssige værdier, ledelsesstil samt plan for videre dygtiggørelse, ledelsesmæssigt fokus mv.

 

3. Der skal oprettes et lederregister, hvor dokumentation for ledelseskvalifi kationer registreres

Et Lederregister kan placeres hos Erhvervsstyrelsen, der i forvejen administrerer en række centrale registre, fx det Centrale Virksomhedsregister (CVR), Register over Ejerforhold, Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) og Konkurskarantæneregistret.

Hvem skal have adgang til oplysninger i Lederregistret? 
Krifa foreslår, at Lederregistret opererer med 3 niveauer for adgang: 

  1. Arbejdstilsynet skal som offentlig myndighed have fuld adgang til registret i forbindelse med tilsyn. Dvs. at Arbejdstilsynet har adgang til den uploadede dokumentation om lederuddannelse, erfaring, medarbejderevalueringer samt ledelsesgrundlag
  2. Den enkelte leder, der står opført i registret, skal have mulighed for at tildele personer adgang til egne registeroplysninger - fx i forbindelse med ansættelse af nye medarbejdere eller i forbindelse med eget jobskifte
  3. Alle øvrige skal have begrænset adgang i form af adgang til de overordnede registeroplysninger -dvs. oplysninger om, hvem der er opført i registret, deres stillingsbetegnelse og virksomhedstilhørs-forhold.

I forbindelse med realisering af lovkrav om God Ledelse og dokumentation for ledelseskvalifikationer foreslår Krifa, at beskæftigelsesministeren benytter sig af sin ret som beskrevet i Arbejdsmiljølovens § 41, ifølge hvilken beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at arbejdsgiveren efter anmodning skal dokumentere over for Arbejdstilsynet, at ansatte har de fornødne kvalifikationer til at udføre det pågældende arbejde, hvortil der kræves nærmere angivet uddannelse, prøve, certifikat, erhvervserfaring eller lignende. Krifa foreslår således, at tilsyn/kontrol med dokumentation for ledelseskvalifikationer skal lægges ind under Arbejdsmiljøloven, der forpligter arbejdsgiverne - og jf. § 23 også den, som leder eller deltager i ledelsen af virksomheden - til at sikre et sundhedsmæssigt forsvarligt psykisk arbejdsmiljø.

Øvrige forslag

 

4. Flere sanktionsmuligheder til Arbejdstilsynet

Krifa foreslår skærpede sanktioner i lovgivningen over for arbejdsgivere, som ikke i tilstrækkelig grad sikrer godt psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Der er sådan set rigeligt med vejledninger og gode råd omkring sikring af godt psykisk arbejdsmiljø, de såkaldte AT-vejledninger. Men det bliver i for høj grad ved uforpligtende ”gode råd”.

I svensk lovgivning har man skærpet ansvaret for dårligt psykisk arbejdsmiljø. For nylig er der givet en bøde til en svensk virksomhed på kr. 10.000 for forhold, der kan kategoriseres som dårligt psykisk arbejdsmiljø, bl.a. givet for en for stor arbejdsbelastning for de ansatte.

 

5. Virksomheder skal have en stresspolitik

Krifa foreslår, at det skal være obligatorisk for virksomheder at have en stresspolitik, hvor det blandt andet beskrives, hvordan stress forebygges, behandles, håndteres og efterbehandles, samt hvordan ansvar og roller fordeles, når en medarbejder er ramt af stress.

Stresspolitikken skal som minimum indeholde en beskrivelse af:

  • Indsatser der forebygger stress
  • Vejledning omkring behandling
  • Vejledning omkring økonomi (løn og eventuelt forsikringer)
  • Hvad kræves/forventes af en kollega til en stressramt
  • Regler for tilbagevenden til arbejdspladsen
  • Mulighed for delvis tilbagevenden (opstartsperiode)

Man kan få stor hjælp her ved at følge anbefalingerne fra Arbejdsmedicinsk Klinik.

 

6. Forenkling af arbejdsmiljøregler

Ifølge Danmarks Statistik er ca. halvdelen af lønmodtagerne i Danmark ansat i små- og mellemstore virksomheder (SMV). De fleste af disse virksomheder har ikke store HR-afdelinger med ansatte jurister, der løbende kan læse, fortolke og implementere komplekse arbejdsmiljøregler. Derfor skal der ryddes op i regeljunglen, og reglerne skal forenkles.

Krifa foreslår, at der nedsættes en kommission, der skal forestå dette arbejde. De skal finde balancen mellem hvad der kan forenkles, sammenskrives eller helt udgå.

 

7. Oplysningskampagne

Krifa foreslår, at Beskæftigelsesministeren tager initiativ til en oplysningskampagne der henvender sig til ansatte, der oplever et dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Vores erfaringer viser, at mange er i tvivl om, hvad de skal gøre, hvor de kan henvende sig, og om de kan være sikre på fortrolighed. Desuden foreslår vi, at den eksisterende hotline udvides, så den kommer til at omfatte alle aspekter af psykisk arbejdsmiljø.

 

Kontakt

SFO op ad bambusvæg

Søren Fibiger OIesen, formand i Krifa, tlf. 2544 4008, sfo@krifa.dk

Fie Rødkjær Møller, Pressekoordinator, tlf. 5138 1898, frn@krifa.dk 

 

Find andre pressekontakter her

Find pressebilleder her