Fagforeningstvang skal have konsekvenser

Krifa mener

Lovgivningen skal strammes, og det skal have konsekvenser, når man forsøger at tvinge danske lønmodtagere til at være medlem af en bestemt fagforening.

Det drejer sig om to love, der bør strammes for at sikre danskernes ret til frit at vælge fagforening.

  • Forskelsbehandlingsloven bør udvides til også at forbyde
    diskrimination med baggrund i fagforeningsforhold.
  • Arbejdsmiljøloven bør have en bestemmelse, der medfører konsekvenser
    for kollegaer og tillidsmænd, hvis man prøver at tvinge folk til at være
    med i en bestemt fagforening.

Baggrund

Det er et udbredt fænomen på danske arbejdspladser, at lønmodtagere presses og tvinges til at være medlem af en bestemt fagforening. 

Det er ikke kun voksenmobning af værste skuffe, det er også ulovligt. Lovgivningen skal strammes, så alle former for pres, tvang og mobning i forbindelse med valg af fagforening får konsekvenser.

Det seneste eksempel i medierne på fagforeningstvang er ved SAS Ground Handling, der står for bagagehåndteringen i Københavns Lufthavn. En vikar har optagelser af, hvordan han på groveste vis bliver presset og truet til at skifte fra IDA til 3F af to kolleger – hvoraf den ene på daværende tidspunkt var lokal 3F-næstformand.
SAS Ground Handling nedlagde arbejdet af flere omgange.

Arbejdsretten har sidenhen dømt arbejdsnedlæggelserne for ikke-lovlige fordi de nægtede at arbejde sammen med én der ikke var medlem af 3F. Det påvirkede desuden tusinder af rejsende danskere. Efterfølgende har presset og omstændighederne været så voldsomme for vikaren, at han er blevet sygemeldt. Desværre er dette ikke et enkeltstående tilfælde – til trods for at det er ulovligt at tvinge folk ind i bestemte foreninger.

Fagforeningsfrihedsloven blev ændret i 2006 på baggrund af en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Dommen slår fast, at danskerne frit må vælge, hvilken fagforening de er medlem af – hvis nogen overhovedet. Episoden i Københavns Lufthavn har fået stor medieomtale, og reaktionerne har mest af alt været forargelse fra blandt andet politikere og ikke mindst helt almindelige danskere.

Flere repræsentanter fra FH tager afstand til truslerne, som vikaren har været udsat for, men de har derudover, som de eneste, offentligt tilkendegivet deres støtte til, at fagforeningsagitation overfor kollegaer er en vigtig del af den danske model. De mener dermed ikke, at episoden i Københavns Lufthavn overskrider nogle grænser – lovgivning eller ej.

Fakta

Hver 8. dansker oplever fagforeningspres ifølge en Wilke-undersøgelse fra 2021.

Fakta

  • 350.000 lønmodtagere - hver 8. dansker – er inden for det seneste år blevet presset til at være medlem af en bestemt fagforening. Det viser en repræsentativ undersøgelse fra 2021, som Wilke har foretaget på vegne af Krifa.
  • Vi estimerer, at 679 medlemmer i 2018 meldte sig ud af a-kassen pga. pres. I Krifa laver vi opfølgningskald på mange af de a-kassemedlemmer, der flytter over til en anden a-kasse. Her vinger vi af, hvorfor personen har valgt at flytte – hvor en af kasserne, der kan vinges af, hedder ’fagforeningspres’.
  • I 2019 har Krifa været i kontakt med ca. 10 medlemmer om ugen, der på den ene eller anden måde oplever fagforeningspres. Det sker ofte i forbindelse med jobskifte.
  • I 2019 har Krifas juridiske afdeling behandlet ca. 10 sager i måneden vedr. fagforeningspres.

 

Eksempler fra arbejdspladserne

Krifas medlemmer har fx oplevet:

  • At blive udelukket fra den årlige julefrokost
  • At spise frokost alene hver dag, fordi kollegerne nægtede at sidde med dem
  • At blive frosset ude af kollegerne, der kun talte med andre, der var medlem et bestemt sted
  • At blive nægtet flere arbejdstimer, fordi man ikke var medlem af en bestemt fagforening
  • At blive tvunget ud af et netværk, fordi en person fra FOA nægtede at være i samme rum
  • At et vikarbureau ikke kunne sende vikarer videre til en større dansk virksomhed, medmindre de var medlem af 3F 

Forslag til ændringer i lovgivningen

Krifa mener

at arbejdsmiljøloven bør have en bestemmelse, der medfører konsekvenser for kollegaer og tillidsmænd, hvis man prøver at tvinge folk til at være med i en bestemt fagforening,

Forskelsbehandlingsloven

Forskelsbehandlingsloven forbyder arbejdsgiveren at forskelsbehandle på arbejdsmarkedet på baggrund af:

  • Race, hudfarve eller etnisk oprindelse
  • Religion eller tro
  • Seksuel orientering
  • National eller social oprindelse
  • Politisk anskuelse
  • Alder
  • Handicap

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder i dag ved ansættelse, under ansættelsen og ved afskedigelse. En lønmodtager, der bliver udsat for forskelsbehandling, har krav på en godtgørelse.

Krifa foreslår at udvide forskelsbehandlingsloven til også at forbyde diskrimination med baggrund i fagforeningsforhold.

Arbejdsmiljøloven

Udover de foreslåede ændringer i forskelsbehandlingsloven bør lovgivningen strammes, så det får konsekvenser for kollegaer og tillidsmænd, hvis man prøver at tvinge folk til at være med i en bestemt fagforening.

Krifa foreslår, at en sådan stramning sker ved at indsætte en bestemmelse i arbejdsmiljøloven, som i forvejen regulerer arbejdsmiljøet og pålægger arbejdsgiver en række forpligtelser i forhold til at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Når en bestemmelse indsættes i arbejdsmiljøloven, vil det betyde, at Arbejdstilsynet skal tage affære og foretage selvstændige undersøgelser ved at give påbud m.v., når en medarbejder klager over mobning eller lignende.

Krifa foreslår følgende ordlyd i arbejdsmiljølovens § 16 som nyt
stk. 2, 3 og 4:

Stk. 2:
Arbejdsgiver skal sørge for, agitation udøvet af kolleger og tillidsmænd repræsenterende den for virksomheden gældende overenskomst overfor kolleger, der er uorganiseret eller medlem af en anden fagforening, ikke sker på en måde som for den enkelte medarbejder opleves som truende, krænkende eller unødigt pågående.

Stk. 3:
Bliver arbejdsgiver bekendt med, at sådan agitation finder sted i strid med begrænsningerne i stk. 2, er arbejdsgiver forpligtet til at skride ind overfor de udøvende medarbejdere med sanktionering i overensstemmelse med almindelig ansættelsesretlige regler.

Stk. 4:
Iagttager arbejdsgiver ikke i fornødent omfang sine forpligtelser efter stk. 2 og 3, skal arbejdsgiveren betale en godtgørelse til den berørte medarbejder. En sådan præcisering og udbygning af beskyttelsen af den negative foreningsfrihed i dansk lovgivning vil efter Krifas opfattelse harmonere med artikel 11 i Fællesskabspagten om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder. Her fremgår det, at ”Enhver arbejdsgiver og enhver arbejdstager har frihed til at melde sig ind i sådanne organisationer eller til at undlade at gøre dette, uden at det må komme den pågældende personligt eller erhvervsmæssigt til skade.”

Mød Janni Nielsen

Mød Janni Nielsen, der blev fyret, da hun ikke ville melde sig ind i 3F. Læs også hendes historie her