Forside/ Om Krifa/ Det mener vi/ Historiske blokader
Forside/ .../ Historiske blokader

Historiske blokader

Arbejdsgivere skal have frihed til at tegne overenskomst med den fagforening, de ønsker. Den frihed eksisterer i dag – men kun i begrænset omfang. Her præsenteres eksempler på historiske blokader af virksomheder, som var omfattet af en overenskomst, da blokaderne blev indledt.

Nørrebro Bryghus

I 2007 hørte de fleste danskere om en konflikt på Nørrebro Bryghus. Den blev over flere måneder omtalt i alle medier. Nørrebro Bryghus har overenskomst med Kristelig Fagforening både på bryggeriet og i restauranten. Selvom 3F ikke havde medlemmer på Nørrebro Bryghus, accepterede de ikke Kristelig Fagforenings overenskomst.

3F iværksatte en blokade og stod i flere måneder uden for Nørrebro Bryghus med slagord og røde faner. Blokaden blev udvidet til også at omfatte leverandører og kunder. Men restauranten havde ikke problemer med at få leveret øl, fordi man selv bryggede den.

For 3F blev konflikten en tabersag, for selvom de havde en juridisk ret til at etablere blokaden, så havde de hele folkestemningen imod sig. Befolkningens sympati lå hos Nørrebro Bryghus og man forstod ikke, hvorfor 3F skulle blande sig forholdene der.

3F måtte på en eller anden måde ud af konflikten igen uden at tabe alt for meget ansigt. Sagen endte med, at 3F fik lov til at tegne overenskomsten for et lille tapperi, som Nørrebro Bryghus ejede uden for København. Dermed forlod 3F Nørrebro Bryghus og overenskomsten med Kristelig Fagforening kunne leve videre

Vejlegården

I 2012 blev restaurant Vejlegården i Vejle centrum for en konflikt, der i en periode var meget eksponeret i medierne. Vejlegården var medlem af Kristelig Arbejdsgiverforening. Dermed var det overenskomsten med Kristelig Fagforening der var gældende på restauranten. 3F havde ingen medlemmer på Vejlegården, men blokerede restauranten fordi de mente, at der i branchen kun er plads til 3F-overenskomster. Medarbejderne var tilfredse med overenskomsten med Kristelig Fagforening. Mindstelønnen var lidt lavere end 3F’s mindsteløn, men alle ansatte fik mere end mindstelønnen. Derimod stod kokken frem og fortalte på TV, at hun havde fået ca. 10.000 kr. mere under hendes barsel, end hun ville have fået på en 3F overenskomst.

Mange folketingspolitikere mødte op på Vejlegården for at vise deres sympati og for at udtale sig til medierne. Det udviklede sig til at blive en frihedskamp, hvor den frie ret til at organisere sig og tegne overenskomst stod over for den traditionelle enhedsfagbevægelse, hvor kampklædte aktivister var mødt op med gule veste og røde faner.

Konflikten endte med udelukkende at have tabere. Efter mange måneders blokade med blandt andet manglende leverancer, gik Vejlegården konkurs. Samlet set fik befolkningen mere fagforeningslede, så fagforeningerne tabte også på konflikten.
 
Læs mere om begrænsning af blokaderetten.