Hvem oplever og udøver fagforeningspres?
Siden 2005 har Krifa foretaget repræsentative analyser, der kortlægger omfanget af fagforeningspres på danske arbejdspladser. Den seneste undersøgelse fra 2021 viser, at 12 procent af alle lønmodtagere oplever pres på arbejdspladsen til at være medlem af en bestemt fagforening. Det svarer til hver 8. lønmodtager - eller 350.000 lønmodtagere.
Problemet er størst på offentlige arbejdspladser
Undersøgelsen fra 2021 viser, at problemet er størst på de offentlige arbejdspladser. Denne tendens har været gennemgående siden de første undersøgelser i 2005. Undersøgelsen viser også, og at det oftest er faglærte og medarbejdere, der arbejder som ufaglærte, der oplever fagforeningspres.
Eksempel på fagforeningspres fra arbejdsgiver:
Der står noteret i min kontrakt, hvilken fagforening jeg skal være medlem af.
Tillidsrepræsentanten presser
Presset til at være med i en bestemt fagforening kommer oftest fra tillidsrepræsentanten og kolleger. For 49 procent af dem, der oplever fagforeningspres, har det haft betydning for, at de er medlem af en bestemt fagforening. Det viser undersøgelsen fra 2021.
I Krifa arbejder vi for at sikre et godt arbejdsmiljø for alle. Fagforeningspres trækker i den helt forkerte retning for den enkelte lønmodtager. Læs mere om, hvordan vi arbejder for at stoppe fagforeningspres her.