Hvilke konsekvenser har fagforeningspres?
Fagforeningsvalg gav fyreseddel
Janni Nielsen fra Randers blev fyret fra sit arbejde, fordi hun nægtede at skifte fagforening. Det er hun ikke ene om, selvom Menneskerettighedsdomstolen tilbage i 2006 slog fast, at vi har frit fagforeningsvalg i Danmark. Hver 7. dansker føler sig nemlig presset til at skifte fagforening ifølge en undersøgelse fra 2018, som Wilke har lavet for Krifa.
Den 40-årige randrusianer fortæller i videoen oven for, hvordan hun blev presset af chef, tillidsmand og faglig sekretær til at skifte fagforening. Hun fik bl.a. en indmeldingsblanket til en anden fagforening samme dag, hun begyndte i jobbet. Janni Nielsen var glad for sit nye arbejde og kollegerne, men hun ville ikke gå på kompromis med sine rettigheder – og det endte med en fyreseddel. Det er ulovligt. Hør hele hendes fortælling i videoen.
Fagforeningspres har omkostninger for dem, som bliver diskrimineret. Diskriminationen opleves i form af pres for at blive medlem af en bestemt fagforening. Diskrimination kan også opleves i relation til løn- og ansættelsesvilkår eller i form af chikane eller afskedigelser. Krifa har eksempler på, at presset bliver så stort, at det udvikler sig til direkte mobning. Det sker for eksempel, når kollegaer nægter at spise frokost med én, eller når der bliver hængt opfordringer på virksomhedens opslagstavle til ikke at have kontakt med dem, der er medlem af den ”forkerte” fagforening. I disse tilfælde kan det have store menneskelige omkostninger både fysisk, psykisk og socialt.
I Krifa arbejder vi for, at alle får et godt arbejdsmiljø. Oplever du fagforeningspres? Så ring til vores trivselskonsulenter på 7227 7227.
Loyalitet
Hver tiende lønmodtager i Danmark er ikke medlem af den fagforening, de egentlig ønsker at være medlem af. Det er en af konsekvenserne af det fagforeningspres, der råder på de danske arbejdspladser. Dette medfører samtidig en meget lav loyalitet overfor de fagforeninger, der traditionelt set står for det største pres blandt sine medlemmer. Blandt andet HK og 3F har bundkarakter i forhold til loyalitet blandt sine medlemmer. Krifa og Lederne scorer derimod topkarakterer jf. undersøgelse fra Loyalty Group.