Hvor meget betyder lønnen for vores arbejdsglæde?
Lønnen giver os penge at leve for, men der er andre ting, der påvirker vores arbejdsglæde mere.
Lønnen er ikke det, der påvirker vores arbejdsglæde mest, men hvor stor betydning har den egentlig? Det er blevet undersøgt i God Arbejdslyst Indeks 2016, som er lavet i et partnerskab mellem Krifa og Institut for Lykkeforskning i samarbejde med TNS Gallup.
Det er sådan, at jo højere indkomst, jo større løntilfredshed. Løntilfredsheden stiger fra indeks 55 for dem, der tjener under 300.000 kr., til indeks 61 for dem, der tjener mellem 300.000 og 500.000 kr., og til indeks 72 for dem, der tjener over 500.000 kr.
Men det er ikke så enkelt, at arbejdsglæden stiger i takt med lønnen. For dem, der tjener under 300.000 kr. og mellem 300.000 kr. og 500.000 kr., er arbejdsglæden på samme niveau, nemlig på indeks 74 og 73, og de, der tjener mere end 500.000, har et arbejdsglædeindeks på indeks 76.
Så forskellen i løntilfredsheden medfører ikke den samme forskel i arbejdsglæden. Det giver God Arbejdslyst Indeks også en forklaring på. Den måler nemlig også på, hvor stor effekt forskellige faktorer har på vores arbejdsglæde. Her ligger lønnen lavt med en effekt på 0,4. Det vil sige, at selvom vores tilfredshed med lønnen stiger 10 point, øger det kun arbejdsglæden med 0,4 point. At kunne se en mening i vores arbejde har en største effekt. Den er på 2,6, så et løft på meningen med 10 point øger arbejdsglæden med 2,6 point.
- Det er naturligt, at lønnen betyder noget, fordi den giver os penge at leve for, og lønnen skal være i orden. Men vi skal være opmærksom på, at når det gælder vores arbejdsglæde, er der andre ting som for eksempel mening i arbejdet, der betyder mere. Vi vil derfor som fagforening også have øje for de andre faktorer end lønnen, som har indflydelse på, om vi har god arbejdslyst, siger formand for Krifa Søren Fibiger Olesen.
Det fremgår, at personer i lavindkomstgrupperne er mindre tilfredse med lønnen, når de sammenligner sig med andre faggrupper, end når de sammenligner sig med dem, der har samme uddannelse og erfaring. Den forskel forsvinder i takt med, at lønnen stiger. Det tyder på, at personer med en lavere løn i højere grad vurderer deres løn i forhold til faggrupper, der tjener mere, end i forhold til faggrupper på samme niveau som dem selv, hvor lønnen er nogenlunde som deres egen.
Desuden fremgår det af God Arbejdslyst Indeks 2016, at jo mere lønnen betyder for ens arbejdsglæde, jo mindre ser man frem til næste arbejdsdag. Indekset for, i hvor høj grad man ser frem til næste arbejdsdag er 76, hvis mening og resultater er det vigtigste for ens arbejdsglæde, mens den er nede på 59, hvis lønnen er det vigtigste for ens arbejdsglæde.
28. april 2016
Det er sådan, at jo højere indkomst, jo større løntilfredshed. Løntilfredsheden stiger fra indeks 55 for dem, der tjener under 300.000 kr., til indeks 61 for dem, der tjener mellem 300.000 og 500.000 kr., og til indeks 72 for dem, der tjener over 500.000 kr.
Men det er ikke så enkelt, at arbejdsglæden stiger i takt med lønnen. For dem, der tjener under 300.000 kr. og mellem 300.000 kr. og 500.000 kr., er arbejdsglæden på samme niveau, nemlig på indeks 74 og 73, og de, der tjener mere end 500.000, har et arbejdsglædeindeks på indeks 76.
Så forskellen i løntilfredsheden medfører ikke den samme forskel i arbejdsglæden. Det giver God Arbejdslyst Indeks også en forklaring på. Den måler nemlig også på, hvor stor effekt forskellige faktorer har på vores arbejdsglæde. Her ligger lønnen lavt med en effekt på 0,4. Det vil sige, at selvom vores tilfredshed med lønnen stiger 10 point, øger det kun arbejdsglæden med 0,4 point. At kunne se en mening i vores arbejde har en største effekt. Den er på 2,6, så et løft på meningen med 10 point øger arbejdsglæden med 2,6 point.
- Det er naturligt, at lønnen betyder noget, fordi den giver os penge at leve for, og lønnen skal være i orden. Men vi skal være opmærksom på, at når det gælder vores arbejdsglæde, er der andre ting som for eksempel mening i arbejdet, der betyder mere. Vi vil derfor som fagforening også have øje for de andre faktorer end lønnen, som har indflydelse på, om vi har god arbejdslyst, siger formand for Krifa Søren Fibiger Olesen.
Når andre kan få så meget i løn ...
I God Arbejdslyst Indeks 2016 er det også blevet undersøgt, hvor tilfredse vi er med vores løn sammenlignet med, hvad andre tjener.Det fremgår, at personer i lavindkomstgrupperne er mindre tilfredse med lønnen, når de sammenligner sig med andre faggrupper, end når de sammenligner sig med dem, der har samme uddannelse og erfaring. Den forskel forsvinder i takt med, at lønnen stiger. Det tyder på, at personer med en lavere løn i højere grad vurderer deres løn i forhold til faggrupper, der tjener mere, end i forhold til faggrupper på samme niveau som dem selv, hvor lønnen er nogenlunde som deres egen.
Desuden fremgår det af God Arbejdslyst Indeks 2016, at jo mere lønnen betyder for ens arbejdsglæde, jo mindre ser man frem til næste arbejdsdag. Indekset for, i hvor høj grad man ser frem til næste arbejdsdag er 76, hvis mening og resultater er det vigtigste for ens arbejdsglæde, mens den er nede på 59, hvis lønnen er det vigtigste for ens arbejdsglæde.
Om God Arbejdslyst Indeks
God Arbejdslyst Indeks er udarbejdet i et partnerskab mellem Krifa og Institut for Lykkeforskning i samarbejde med TNS Gallup og er en faktoranalyse formet på baggrund af personlige vurderinger af forskellige dimensioner for arbejdslysten såsom motivation, glæde ved arbejdet og vurderinger af arbejdspladsen. Undersøgelsen er baseret på i alt 2.569 personer fra hele landet.28. april 2016