Regeringen vil ikke digitalisere og sender unødig milliardregning til a-kassemedlemmerne
Digitale samtaler er lige så effektive som fysiske, når det gælder om at få dagpengemodtagerne tilbage på arbejdsmarkedet. Alligevel fastholder regeringen i sit udspil til de igangværende forhandlinger om fremtidens beskæftigelsessystem, at dagpengemodtagernes første samtale med a-kassen skal gennemføres som et gammeldags fysisk møde. Det politiske krav om fysiske møder med alle ledige dagpengemodtagere tvinger a-kasserne til at opretholde et fintmasket net af filialer, hvilket koster op mod 400 millioner kroner årligt i mistede produktivitetsgevinster, viser ny Krifa-analyse.
Krifa formand, Jane Heitmann, opfordrer derfor politikerne til at droppe kravet om fysiske samtaler med dagpengemodtagerne i a-kasserne. Kommunerne er allerede fritaget for dette krav.
”Den manglende vilje til at foretage de nødvendige digitale moderniseringer af beskæftigelsessystemet er dybt bekymrende. Vi ved – blandt andet fra nedlukningen under Covid-19-suspensionsperioden – at et fuldt digitalt kontaktforløb med dagpengemodtagerne er mere økonomisk effektivt, har samme beskæftigelseseffekt og højere tilfredshed i både a-kasser og hos dagpengemodtagerne. Det er foruroligende, at regeringen kan sidde så store produktivitets- og velfærdsgevinster overhørig og sende en unødvendig milliardregning videre til borgerne,” siger Jane Heitmann.
Aktuelt har de 21 a-kasser i dag 273 lokationer fordelt over hele landet, fordi kravet om gennemførelse af fysiske samtaler forhindrer en centralisering og effektivisering af kontaktforløbet med de ledige dagpengemodtagere. Det er meget fordyrende med de mange kontorlejemål. Desuden medfører det også ekstra omkostninger til øgede it-udgifter og personaleomkostninger. Set over reformens forventede levetid, en tiårig periode, nærmer merudgiften sig 4 milliarder kroner, som politikerne tvinger a-kassemedlemmerne til at betale, fordi de ikke ønsker kontaktforløbet digitaliseret i a-kasserne.
”Omvendt har de selvsamme politikere ikke har noget imod, at kommunerne kan lave digitale kontaktforløb. Derfor bør der også indføres fuldt digitale kontaktforløb med ledige dagpengemodtagere. Dog skal det altid være muligt for a-kassen at indkalde det ledige medlem til samtaler med fysisk fremmøde, hvis det anses for mest fremmende for indsatsens jobfokus, ligesom mistanke om snyd og manglende rådighed også vil kræve fysisk fremmøde. På samme måde skal det altid være muligt for medlemmet at bede om kontaktforløb med fysisk fremmøde, hvis det foretrækkes,” siger Jane Heitmann.
Regeringens ønske om at fastholde de gammeldags fysiske samtaler står i skærende kontrast til den generelle digitalisering i samfundet og helt specifikt til regeringens eget kommissorium til ekspertgruppen, der netop fik til opgave at komme med digitale anbefalinger på området. Regeringen udbad sig konkrete løsninger, der ”kan understøttes digitalt og er administrerbare i praksis”, som det blev formuleret.
Men til trods for de mange veldokumenterede erfaringer fra a-kasserne under Covid-19-nedlukningen og de mange erfaringer med omfattende digitaliseringsgevinster for eksempel i finanssektoren, forsikringsbranchen og pensionskasserne samt i sundhedssektoren undlod ekspertgruppen at efterkomme regeringens opfordring.
”Om det skyldes, at ekspertgruppen var sammensat af en række offentlig ansatte universitetsøkonomer helt uden erfaringer med virksomheder i den private sektor og deres løbende digitalisering, driftsoptimering og kundekontakt skal være usagt. Men i hvert fald strandede regeringens ellers gode intentioner om yderligere digitalisering øjensynligt her. Ganske tankevækkende i betragtning af, at politikerne ad flere omgange har fået undersøgt – og dokumenteret – at der ingen forskel er i beskæftigelseseffekten mellem fysiske og digitale samtaler,” siger Jane Heitmann.
Tilbage i 2021 afleverede de to økonomiprofessorer Michael Svarer og Michael Rosholm rapporten ”Relative effekter af digitale versus fysiske samtaler” på regeringens egen foranledning. Konklusionen var, at der ikke er signifikante forskelle i afgangen fra ledighed på digitale kontaktforløb kontra samtaler med fysisk fremmøde – som det formuleres i rapportens konklusion: ”Samtaler har en positiv effekt på afgangen til beskæftigelse. Det gælder både hvis samtalerne er fysiske eller digitale, og der er ikke signifikante forskelle på de to samtaleformer.”
Politikerne bad også Styrelsen for Rekruttering og Arbejdskraft (STAR) om at lave en erfaringsopsamling af de digitale samtaler under Covid-19-perioden ”Erfaringsopsamling – digitale samtaler under suspensions- og genåbningsperioden”. Den viste, at tilfredsheden var tårnhøj med de digitale samtaler, hvor henholdsvis 89 pct. og 86 pct. af de ledige i kontaktforløb udtrykte tilfredshed med de digitale samtaler. Og så viste STAR’s evaluering også et økonomisk potentiale, fordi de digitale kontaktformer viste effektiviseringsgevinster på henholdsvis ca. 20 pct. i a-kasserne og ca. 30 pct. jobcentrene.
Resultater af undersøgelser, som politikerne selv har bedt om, men som de tilsyneladende bare vil sidde overhørig.
”Det er dødhamrende frustrerende at være vidne til regeringens negligering af de digitale gevinster. Der er både økonomiske gevinster og velfærdsgevinster at hente. Der ligger rapporter og konklusioner, der entydigt peger på dette. Politikerne har selv bedt om det. Og så sker der ingenting, når regeringen skal udfærdige de politiske forslag,” siger Jane Heitmann.
Læs Krifa-analysen ”Digitale samtaler kan spare a-kassemedlemmerne for milliarder – men lovkrav står i vejen” her.
Publiceret 20. marts 2025