Optagelse af telefonsamtaler

Vi optager vores indgående telefonsamtaler, så vi kan dokumentere, hvad der er sagt og aftalt under samtalen.

Formål

Indgående opkald optages til brug for dokumentation og efterlevelse af lovgivning.
Det er kun lyden, der optages ifm. samtalerne. Der optages ikke billeder eller video. 

Behandling af optagelsen

Der er forskel på behandling af optagelsen afhængig af, om man er medlem af Krifa eller ej; se nedenfor.

Alle lydoptagelser slettes dog efter 90 dage.

Medlemmer af Krifas a-kasse og kunder i Fri Forsikring

Kort tid efter afslutning af samtalen dannes der, ved hjælp af AI, et resumé ud fra optagelsen.

Det skriftlige resumé bliver automatisk gemt og knyttet til dine medlemsoplysninger.


Behandlingsgrundlag:

Optagelsen af telefonsamtalen sker med hjemmel i:

  • GDPR-artikel 6, stk. 1b (medlemskab/kontrakt) og GDPR-artikel 6, stk. 1c (retslig forpligtelse)
  • GDPR-artikel 9, stk. 2b (retslig forpligtelse)

Den retslige forpligtelse i a-kassen findes i ”BEK nr. 1215 af 28.09.23 om kravene til a-kassernes sagsbehandling og afgørelser”. 

Den retslige forpligtelse i Fri Forsikring findes i lov om forsikringsformidling: ”LBK nr. 806 af 21.06.24”.

Medlemmer af Krifas fagforening

Kort tid efter afslutning af samtalen dannes der ved hjælp af AI et resumé ud fra optagelsen.

Det skriftlige resumé bliver automatisk gemt og knyttet til dine medlemsoplysninger.

Behandlingsgrundlag:

Optagelsen af telefonsamtalen sker med hjemmel i:

  • GDPR-artikel 6, stk. 1b (medlemskab/kontrakt)
  • GDPR-artikel 9, stk. 2d (fagforening) og GDPR-artikel 9, stk. 2f (retskrav)

Andre

Der dannes ikke et resumé ud fra optagelsen.

Behandlingsgrundlag:

Hvis opkaldet sker i relation til specifikke medlemmer af Krifa; se hjemler ovenfor.

Optagelsen af andre samtaler sker med hjemmel i:

  • GDPR-artikel 6, stk. 1f (interesseafvejning).

Rettigheder

Alt efter omstændighederne har du ret til indsigt i, berigtigelse eller sletning af personoplysninger og/eller begrænsning af behandlingen. Læs mere om dine rettigheder i vores privatlivspolitik i afsnittet: ”Hvilke rettigheder har du ellers”. 

Hvis samtalen er optaget pba. vores legitime interesse; jf. GDPR-artikel 6, stk. 1f (se ovenfor), har du ret til at gøre indsigelse mod behandling af dine personoplysninger, jf. GDPR-artikel 21. Hvis du vil gøre indsigelse, så sig det til den Krifa medarbejder, som du kommer igennem til.