Skab arbejdslyst gennem din ledelse - et dialogværktøj til dig og dine medarbejdere om din ledelse.
Som leder kan du især fremme arbejdslyst og trivsel blandt dine medarbejdere på fire områder. Brug vores dialogværktøj og bliv klogere på, hvordan dine medarbejdere oplever din ledelse - og bliv klædt på til at bedrive ledelse, der skaber (endnu bedre) arbejdslyst!
Du får feedback på din ledelse fra dem, der kender dig bedre end nogen konsulent – brug det!
Når dine medarbejdere trives, så trives din virksomhed
Som leder er det afgørende, at du sætter retning og skaber en forbindelse mellem organisationens mission og det daglige arbejde. Når det lykkes, føler dine medarbejdere nemlig større motivation og arbejdslyst.
Men hvordan kan du inddrage dit team i virksomhedens større mission? Og hvad kan du helt konkret gøre for at sikre, at de oplever mening? Vores anbefaling er, at I starter med en snak.
Fire øvelser der kan øge trivslen
For at kickstarte snakken med dine medarbejdere har vi udviklet et simpelt dialogværktøj, som du kan bruge i 1:1 samtaler - fx MU-samtalen - eller i mindre team-samtaler. Værktøjet består af fire korte dialogøvelser, som hver især sætter fokus på de dimensioner af ledelse, der øger arbejdslyst og trivsel på arbejdspladsen. I vælger selv, om I vil gennemføre alle på én gang eller lave øvelserne enkeltvis.
Værktøj, guide og øvelsesark samlet i ét
Værktøjet er udformet som et PowerPoint med en introduktion til dialogøvelserne, guide til fremgangsmåde og øvelses-ark, som du kan give dine medarbejdere.