Det gælder for din aldersgruppe
Hvis du opfylder betingelserne, kan du - når du når din efterlønsalder- vælge at fortsætte med at arbejde på fuldtid, at gå på nedsat tid og få suppleret op med efterløn, eller du kan trække dig helt tilbage fra arbejdsmarkedet.
Er du født i perioden | Efterlønsalder | Folkepensionsalder | År med efterløn |
1. juli 1959 - 31. december 1962 | 64 år | 67 år | 3 år |
1. januar 1963 - 31.december 1966 | 65 år | 68 år | 3 år |
1. januar 1967 - 31. december 1970 | 66 år | 69 år | 3 år |
1. januar 1971 - 31. december 1974 | 67 år | 70 år | 3 år |
1. januar 1975 eller senere | 68 år* | 71 år | 3 år |
* Efterlønsalderen bliver reguleret i forhold til danskernes forventede levetid. Her kan du se den forventede efterløns- og folkepensionsalder.
Din efterløn svarer til maks. dagpenge. I 2026-tal er det 22.041 kr. pr. måned. For deltidsforsikrede er det 14.694 kr. pr. måned.
Har du pensionsordninger, skal du være opmærksom på, at de kan blive modregnet i efterlønnen.
Din efterlønssats beregnes ud fra alle dine skattepligtige indtægter fra lønarbejde og selvstændig virksomhed, når indtægterne fremår af din årsopgørelse.
Din efterløn kan højst udgøre 90 procent af din hidtidige indtjening.
Du kan optjene skattefrie præmier – hvis du forsætter med at arbejde, efter du har modtaget dit efterlønsbevis i stedet for at gå direkte på efterløn.
Læs mere om, hvordan du kan optjene skattefri præmie, hvis du venter med at gå på efterløn.
Er du i tvivl om, hvad der vil være den bedste løsning for dig, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os.
Du kan lave en vejledende beregning af, hvornår og hvor længe du kan få efterløn på efterloensberegner.dk. Du kan også se, hvilken indflydelse dine pensioner får på din efterløn.