Tiden på efterløn

Find  alt det, du har brug for at vide om tiden på efterløn - fx  frivilligt arbejde, at tage efterlønnen med til udlandet eller arbejde på deltid. 

På arbejde som efterlønner

Det er ikke nødvendigt at holde helt op med at arbejde, når du går på efterløn. Du kan nemlig  kombinere arbejde og efterløn.

Du må arbejde ubegrænset, men alt arbejde medfører fradrag i efterlønnen. Som hovedregel sker fradraget time for time. Hvis du har ukontrollabelt arbejde, skal din indtægt omregnes til timer med 277,76 kr.

Lempeligere fradrag for kontrollabelt lønarbejde

Hvis du har en timeløn på under 277,76 kr., bliver dit fradrag af arbejde i efterlønnen mindre. Men kun for de første 43.628 kr. i et kalenderår. Når du har tjent 43.628 kr., skal du igen modregnes time for time resten af året.

Sådan bliver dit arbejde modregnet:

Hvis din timeløn er over 277,76 kr.

Du bliver modregnet for alle arbejdstimer i din udbetaling.

Du skal være opmærksom på, at vi skal kunne udbetale efterløn til dig for mindst 14,8 timer i måneden (12 timer, hvis du er deltidsforsikret).

Andre aktiviteter end arbejde kan også have indflydelse på din udbetaling  som fx ferie.

Hvis din timeløn er mellem 126,98 kr. og 277,76 kr.

Din indtægt bliver omregnet med 277,76 kr. til et mindre antal timer.

Det betyder, at hvis du fx arbejder 20 timer i en uge til en løn på 127 kr. i timen, så fradrager vi ikke 20 timer, men:

20 timer x 127 kr. = 2.540 kr.: 277,76 kr. = 9,78 timer.

Du skal være opmærksom på, at så længe dit lempeligere fradrag endnu ikke er brugt op, kan vi kun udbetale efterløn til dig i måneder, hvor du arbejder mindre end 128 timer (104 timer, hvis du er deltidsforsikret). Vi skal dog kunne udbetale for mindst 14,8 timer (12 timer)

Når dit lempeligere fradrag er brugt op, kan du resten af året få udbetalt efterløn i måneder, hvor du har ret til efterløn for mindst 14,8 timer i måneden (12 timer).

Andre aktiviteter end arbejde kan også have indflydelse på din udbetaling fx ferie.

Hvis din timeløn er under 126,98 kr.

Hvis din timeløn er mindre end 126,98 kr., fastsætter vi din løn til 126,98 kr., inden vi beregner dit lempet fradrag.

Det betyder, at hvis du fx arbejder 10 timer i en uge til en løn på 100 kr. i timen, fradrager vi:

10 timer x 126,98 kr. = 1.206,90 kr.: 277,76 kr. = 4,65 timer.

Du skal være opmærksom på, at du også er omfattet af samme timeregler, som medlemmer, der har en timeløn mellem 126,98 og 277,76 kr.

Generelt

  • Beløbet på 43.628 kr. bliver også nedskrevet med arbejde, der ikke giver et mindre fradrag – for eksempel arbejde, hvor timelønnen er større end 277,76 kr. Lønindtægter ved honorarlønnet arbejde, ukontrollabelt arbejde mv. nedskriver også beløbet.
  • I det år, du overgår til efterløn, og det år, du overgår til folkepension, bliver de 43.628 kr. nedsat, afhængig af, hvornår du overgår til eller udtræder af efterlønsordningen.
  • Indtægt ved godkendt selvstændig virksomhed, honorararbejde, offentlige og private hverv mv. skal modregnes, men kan ikke give et mindre fradrag.
  • Hvis du er gået på efterløn, efter at du har opfyldt udskydelsesreglen, kan arbejdstimerne bruges til optjening af den skattefri præmie.  Selvom dine timer er omregnet til et færre antal timer, så er det dine faktiske arbejdstimer, der tæller med til optjening af skattefri præmie.

Mindsteudbetaling

Du kan få udbetalt efterløn i måneder, hvor du arbejder 145,53 timer (118 timer, hvis du er deltidsforsikret) eller derunder. Det betyder, at vi skal kunne udbetale efterløn til dig for mindst 14,8 timer i måneden (12 timer, hvis du er deltidsforsikret)

Efterløn og ferie

Du må altid gerne holde ferie, mens du er på efterløn. Du skal bare være opmærksom på, at du i nogle situationer vil blive modregnet i din efterløn.

Hvis du rejser til udlandet

Holder du ferie i udlandet, kan du få din efterløn med. Rejser du uden for EØS,  kan du få din efterløn med i op til tre måneder pr. kalenderår. Du skal dog samtidig have  bopæl i Danmark.

Hvis du holder ferie med løn

Får du udbetalt løn under ferien, bliver du modregnet  i  din efterløn på samme måde, som hvis du har haft arbejdstimer. Arbejder du fx 20 timer pr. uge og får løn under ferien, bliver du modregnet for 20 timer i din efterløn.

Det gælder også, hvis du har optjent ferien, før du gik på efterløn - og også selv om du vælger ikke at holde ferien.

Hvis du holder ferie med feriepenge

Får du udbetalt feriepenge fra en tidligere arbejdsgiver, bliver det antal dage, som feriepengene dækker,  modregnet i din efterløn. Er din feriegodtgørelse pr. dag (før skat) mindre end din efterlønssats, har du mulighed for at få suppleret op med efterløn.

Får du feriepenge udbetalt, uden at du holder ferien?

Får du udbetalt feriepengene uden at holde ferien, bliver du modregnet i  din efterløn. Modregningen sker i forhold til det antal dage, som feriepengene skulle dække. Det sker, uanset om der er tale om udbetaling af ferie efter reglerne for feriehindringer eller efter reglerne om udbetaling af bagatel-feriepengebeløb og lignende.

Hvis feriepengene er mindre end efterlønnen for dagene, bliver du modregnet  krone for krone.

Ferie og folkepension

Hvis du vil undgå at blive modregnet i din efterløn i det ferieår, hvor du bliver folkepensionist, kan du overveje at vente med at få feriepengene udbetalt. Når du er på folkepension, bliver du nemlig ikke modregnet for din feriegodtgørelse.  Du skal bare huske at hæve feriepengene, inden de bliver for gamle.

Udbetaling af indefrosne feriemidler

Vælger du at få udbetalt indefrosne feriemidler, mens du er på efterløn, bliver du modregnet i din efterløns-udbetaling. Til gengæld kan du få feriemidlerne udbetalt uden modregning i folkepensionen, hvis du venter med udbetalingen, til du går på folkepension.

Frivilligt arbejde og borgerligt ombud

Som efterlønner må du gerne deltage i frivilligt arbejde. Nogle former for frivilligt arbejde medfører modregning i din efterløn. Det kommer an på, hvilken slags arbejde der er tale om, og hvor mange timer du arbejder.

Du må altid dyrke dine interesser, din familie, hobbies og hjælpe mennesker omkring dig, fx

  • Familiemæssig omsorg
  • Forældreaktiviteter i børneinstitutioner
  • Kunstnerisk arbejde – men uden erhvervsmæssig sammenhæng.

Du må også gerne hjælpe med at løse opgaver for frivillige organisationer, som fx

  • Være spejderleder eller ’natteravn’
  • Deltage i almindeligt foreningsarbejde
  • Være sportstræner i mindre foreninger, hvor det ikke er sædvanligt at ansætte lønnede trænere
  • Være besøgsven, så længe du ikke løser opgaver, der skal være ansatte til, fx plejeopgaver
  • Aflaste pårørende til syge i eget hjem, fx via en aflastnings- eller vågekonetjeneste
  • Servere kaffe og mad på sociale cafeer, væresteder og medborgerhuse
  • Foretage indsamling eller tøjsortering og ekspedition i genbrugsbutikker
  • Arbejde for beredskabsforbund eller i hjemmeværnet.

Ovenstående kalder vi ulønnede aktiviteter, og der er ingen timebegrænsning.

Frivillig i begrænset omfang

Hvis dit frivillige arbejde kan udbydes som lønnet arbejde for den frivillige organisation eller for lignende frivillige organisationer, må du udføre det i 65 timer pr. måned.
Hvis den frivillige organisation, du vil arbejde for, har en eller flere lønnede til at lave de samme opgaver, som du skal lave, er der også en timebegrænsning på 65 timer pr. måned.

Det kan for eksempel være:
  • Arbejde som socialrådgiver i et krisecenter
  • Jurist i en retshjælp
  • Reporter ved en lokal tv- og radiostation.

Arbejdet må ikke foregå i offentligt regi eller for private virksomheder. Der må heller ikke være tale om offentlige pligtopgaver. Du må for eksempel ikke servere mad på et plejehjem, fordi kommunen har pligt til at sørge for, at der er ansatte til det.
Før du begynder på ulønnet arbejde, er det altid en god ide at spørge os, om det har betydning for din efterløn.
Ulønnet arbejde skal du oplyse om på efterlønskortet. Ulønnede aktiviteter skal du ikke oplyse om.

Borgerligt ombud

Din indtægt vil som hovedregel medføre modregning i efterlønnen på en time for hver 277,76 kr., du har tjent.

Det gælder for eksempel, hvis du er:

  • bestyrelsesmedlem i en forening
  • medlem af et menighedsråd
  • borgmester eller udvalgsformand i en kommune.

Eksempler på indtægter fra hverv, som ikke skal modregnes i efterlønnen:

  • Hverv som vidne, nævning, domsmand, lægdommer eller tilforordnet ved valg
  • At være medlem af en kommunalbestyrelse eller et regionsråd.

Egen virksomhed og efterløn

Hvis du har selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse og skal have efterløn, skal du enten:

  • ophøre med virksomheden eller
  • søge om tilladelse til fortsat at drive den.

En betingelse for at få tilladelse til fortsat at drive din virksomhed er, at du kan sandsynliggøre, at den samlede arbejdstid i virksomheden højst er på 400 timer pr. år.  

Derudover skal du sandsynliggøre, at indtægten (nettoomsætning fratrukket vareforbrug) ikke overstiger 89.976 kr. pr. regnskabsår.

Sådan søger du

Hvis du vil søge om tilladelse til fortsat at drive din virksomhed, skal du udfylde blanketten AK950, som du finder på vores blanketside . Blanketten skal attesteres af en statsautoriseret eller registreret revisor.

Efter hvert regnskabsårs afslutning skal du udfylde et skema, som også skal attesteres af en statsautoriseret eller registreret revisor. Du skal selv betale udgiften til revisoren.

Særlige situationer du skal være opmærksom på

  • Arbejder du  i en virksomhed, som helt eller delvist ejes af dig selv eller din ægtefælle? Så er du som udgangspunkt selvstændig, når det handler om efterløn.

  • Ønsker du at starte en selvstændig virksomhed i efterlønsperioden? Så skal du have en tilladelse fra a-kassen, inden du starter.

Efterløn med til udlandet

Du kan tage din efterløn med til udlandet. Mulighederne afhænger dog af, hvor du rejser hen.

Bopæl i et EØS-land

Hvis du er på efterløn, kan du bo i hele EØS-området  (EU + Norge, Island og Liechtenstein) og stadig modtage dansk efterløn. Du skal sende et efterlønskort hver måned for at få din efterløn udbetalt.

Ophold uden for EØS-landene

Du kan holde ferie i lande uden for EØS-området i tre måneder hvert kalenderår, mens du får efterløn. Er du væk i mere end tre måneder, stilles efterlønnen i bero, indtil du er tilbage.
Flytter du til et land uden for EØS-området, stilles din efterløn i bero med det samme.

På arbejde i et andet EØS-land:

  • Som hovedregel skal du overflyttes til dette lands arbejdsløshedsforsikring.
  • Hvis arbejdet ophører, eller du flytter tilbage til Danmark, skal du melde dig ind i Krifa igen senest 4 uger efter, at du har fået bopæl eller arbejde i Danmark
  • Du kan arbejde i EØS-landet i samme omfang, som hvis du er på arbejde som efterlønner i Danmark.
  • Du skal sende efterlønskort til os, som du plejer.
  • Krifa vil normalt trække a-skat af efterlønnen. Er du ikke skattepligtig i Danmark, skal du skaffe dokumentation fra skattemyndighederne i Danmark, der bekræfter det.

Efterløn og sygesikring i udlandet

www.eures.dk  kan du om, hvordan du er stillet i det enkelte land. Gå ind under 'Jobsøgende' og 'Landebrochure'.  

Hvis du overvejer at rejse

Der er mange ting, der skal tages hensyn til ved et udlandsophold, så det er en god ide at forberede det i god tid. Kontakt os, hvis du overvejer at rejse til udlandet, så vi kan give dig yderligere informationer

Du optjener nu pension af din efterløn  

Læs mere om den obligatoriske pensionsordning hos borger.dk.

Forstå efterlønnen fra din sofa

Vi har samlet en række videoer til dig, der gennemgår dine muligheder i efterlønsordningen.

Arbejde inden for sundhedssektoren

Fra den 1. januar 2023 til den 31. december 2024 bliver du ikke modregnet i din efterløn for dit arbejde indenfor sundhedssektoren, hvis:

  • du bliver ansat efter den 1. januar 2023, og
  • du er gået på efterløn på det tidspunkt, du bliver ansat

De midlertidige regler træder i kraft den 1. juli 2023, men gælder faktisk allerede fra den 1. januar 2023.

Og vi er allerede gået i gang med at undersøge, om du er omfattet af reglerne, og om du skal have efterbetalt efterløn for perioden den 1. januar 2023 til den 30. juni 2023. 

Skal du have efterbetalt efterløn? Så hold øje med din Krifa Boks: du hører nemlig fra os i løbet af august 2023.

Hvad hvis du allerede var begyndt på et sundhedsfagligt job før den 1. januar 2023?

Så vil du stadig blive modregnet af de arbejdstimer, du er ansat til, men til gengæld kan du tage ekstra arbejde, uden at det koster på efterlønnen.

Sådan bliver du modregnet i din efterløn

Hvis du bliver ansat efter den 1. januar og du er gået på efterløn på ansættelsestidspunktet 
  • Du bliver ikke modregnet i din efterløn
Hvis du allerede var ansat i sundhedssektoren før den 1. januar 2023
  • Du bliver ikke modregnet for mer- eller overarbejde
  • De arbejdstimer, du er ansat til, bliver modregnet som normalt
Hvis du er begyndt på arbejdet i perioden den 1. januar 2023 til den 31. december 2024, men ikke var på efterløn på ansættelsestidspunktet
  • Du bliver ikke modregnet for mer- eller overarbejde
  • De arbejdstimer, du er ansat til, bliver modregnet som normalt

Skal du selv gøre noget for at blive omfattet af de midlertidige regler?

Du skal dokumentere din tilknytning til sundhedssektoren med en erklæring, hvor din arbejdsgiver bekræfter dit arbejde indenfor sundhedsvæsenet.   Du finder erklæringen lige her

Hvilke arbejdsområder er omfattet?

  • Alt arbejde på offentlige sygehuse, regionsdrevne lægevagter og præhospitalt
  • Ambulancepersonale
  • Praksissektoren
  • Kommunale sundheds- og ældrepleje
  • Privathospitaler der udfører opgaver under regionale udbud eller det udvidede frie sygehusvalg
  • Psykiatrien og somatikken
  • Levering af kommunale og regionale sundhedsydelse som er udført af ansatte hos private leverandører
  • Alt arbejde i sundhedsvæsenet uanset hvad du arbejder med