Lær stressudløst angst at kende
Stress og angst kan hænge sammen, men det er vigtigt at skelne mellem dem. For stress og angst er ikke det samme.
Hvad er stressrelateret angst?
Stressrelateret angst er en angstfølelse, der kan opstå som følge af en længerevarende belastningsreaktion. Det kan både være en fysisk eller følelsesmæssig belastning.
Ængstelighed eller stressrelateret angst er ikke en diagnose. Men for mange kan den være en naturlig del af en stressreaktion og minde om angst. Det understreger vores psykoterapeut Erik Hougaard.
Sådan kan stressangst føles
Stressrelateret angst kan føles på mange måder. Ængstelighed kan være en almindelig reaktion på stress og kan ofte knytte sig til fysiske stresssymptomer.
Hjertet kan begynde at galopere, håndfladerne blive svedige og kroppen svimmel. Et af vores medlemmer mærkede på egen krop følelsen af ængstelighed og de fysiske symptomer, der fulgte med den:
Stress og angst kan ligne hinanden
Angst og symptomer på stress kan på flere måder minde om hinanden og føles ens – uden nødvendigvis at være det.
Det kan lede til flere fælles symptomer:
Stress kan føre til angst
Selvom ængstelighed og angst er forskellige, kan et højt stressniveau øge risikoen for at udvikle angst.
Et uroligt nervesystem kan over længere tid blive så belastet, at det kan udløse angst.
Find ud af, om du oplever stress
Stress er et samlet hele af en række forskellige symptomer – både adfærdsmæssige, fysiske og psykiske. Om du oplever stress, afgør sammensætningen, varigheden og mængden af symptomer.
Få hjælp, hvis kroppen reagerer længere end 2-4 uger
Når du lærer din krop og stresssymptomerne at kende, kan du hurtigere reagere.
Mærker du symptomer længere end 2-4 uger, er det et signal fra din krop om at fjerne dig fra belastningen.
Vores team af psykologer og psykoterapeuter tilbyder stress- og trivselssamtaler, der tager udgangspunkt i din situation. Samtalerne har fokus på nærvær, støtte og rådgivning i trygge hænder, så du føler dig hjulpet godt på vej.