Sygedagpenge
Du kan få sygedagpenge i en periode, hvis du ikke er i stand til at arbejde på grund af sygdom. Her på siden kan du læse det, du skal vide i forhold til at modtage sygedagpenge.
Du kan få sygedagpenge i en periode, hvis du ikke er i stand til at arbejde på grund af sygdom. Her på siden kan du læse det, du skal vide i forhold til at modtage sygedagpenge.
Kan du ikke vende tilbage på grund af sygdom – eller er det tid til at skifte retning? Som medlem kan du få sparring om dine muligheder.
For at kunne få sygedagpenge, skal du enten være i arbejde, modtage dagpenge fra din a-kasse eller være selvstændig/medarbejdende ægtefælle.
Derudover skal du opfylde visse krav, bl.a. om beskæftigelse. Læs om dem herunder.
Hvis du skal have sygedagpenge fra din arbejdsgiver, skal du have:
været ansat hos arbejdsgiveren i mindst 8 uger og haft mindst 74 timers arbejde.
Som lønmodtager kan du også have ret til løn under sygdom. Det kan du læse mere om her.
Hvis du ikke kan få sygedagpenge/sygeløn fra din arbejdsgiver, kan du have ret til sygedagpenge fra kommunen fra din første sygedag.
Hvis du skal have sygedagpenge fra kommunen, skal du opfylde mindst ét af kravene nedenfor:
Du skal være ansat på første sygedag, og du skal have arbejdet mindst 240 timer gennem de seneste 6 afsluttede kalendermåneder. Du skal i mindst 5 af månederne have arbejdet mindst 40 timer om måneden.
Du har ret til arbejdsløshedsdagpenge, hvis du ikke var blevet syg.
Du har inden for den seneste måned afsluttet en erhvervsuddannelse på mindst 18 måneder.
Du er elev i praktik med løn som led i en anerkendt uddannelse eller
Du er ansat i fleksjob
Din sygdom skyldes en arbejdsskade, og arbejdsskaden er anerkendt af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Du skal være opmærksom på, at du ikke kan få sygedagpenge, hvis du ikke har en aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet.
Arbejder du som tilkaldevikar, og derfor er opsagt, når du går hjem fra arbejde, vil du i mange situationer ikke opfylde betingelserne for at få sygedagpenge.
Er du tilkaldevikar, og du bliver syg, skal det først undersøges, om du er berettiget til sygedagpenge fra din arbejdsgiver.
Som tilkaldevikar vil du, som hovedregel, være berettiget til sygedagpenge fra kommunen enten hvis:
du bliver syg, mens du er på arbejde og i øvrigt har arbejdet minimum 240 timer i de seneste 6 afsluttede kalendermåneder. Desuden skal du som minimum have arbejdet 40 timer om måneden i 5 af månederne.
du bliver syg på din første ledighedsdag, og du ville have været berettiget til dagpenge fra din a-kasse, hvis du ikke var blevet syg. Du skal være opmærksom på, at hvis du har arbejdet deltids og ikke har søgt supplerende arbejdsløshedsdagpenge, vil du ikke være berettiget til sygedagpenge.
Der kan være andre forhold, der har betydning for, om du har ret til sygedagpenge fra kommunen, når du er ansat som tilkaldevikar. Kontakt os for nærmere rådgivning.
Du skal som hovedregel have sygedagpenge/sygeløn fra din arbejdsgiver i de første 30 kalenderdage.
Hvis du er syg i mere end 30 kalenderdage, overtager kommunen udbetalingen af sygedagpenge. Hvordan du skal forholde dig som lønmodtager, kan du læse mere om her.
Hvis du har været fuldt ledig og modtaget arbejdsløshedsdagpenge, før du blev syg, fortsætter du med at modtage den ydelse, du fik, under de første 14 dages sygdom. Herefter overgår du til sygedagpenge fra kommunen. Læs mere om sygdom og dagpenge.
Du skal huske at give din arbejdsgiver besked om din sygdom så hurtigt som muligt, og senest 2 timer efter, du skulle være mødt, medmindre der i din ansættelseskontrakt eller personalehåndbog er fastsat en anden frist.
Læs mere om tidsfrister og om at anmelde sygdom som lønmodtager.
Hvis du er fuldt ledig og modtager arbejdsløshedsdagpenge, skal du sygemelde dig på jobnet.dk på din første sygedag. Læs mere om sygdom og dagpenge.
Sygedagpenge beregnes normalt på grundlag af den timeindtægt, som du ville have været berettiget til, hvis du ikke var syg. Timeindtægten er timeantal gange timeløn (efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag). Uanset hvad du tidligere har tjent, kan sygedagpengene dog højst være på 137,43 kr. pr. time - eller 5.085 kr. pr. uge (2026 sats) der skal ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af beløbet)).
Modtager du arbejdsløshedsdagpenge på det tidspunkt, hvor du bliver sygemeldt, er sygedagpengene på det samme beløb, som du modtog i arbejdsløshedsdagpenge.
Du får ikke udbetalt sygedagpenge på søgnehelligdage.
Du kan blive delvist sygemeldt, hvis du i en periode ikke kan varetage alle dine arbejdsopgaver.
Du kan blive delvis raskmeldt, hvis du er fuldt sygemeldt, men klar til at genoptage dit arbejde gradvist.
Du skal selv aftale arbejdstider og arbejdsopgaver med din arbejdsgiver, og aftalen skal godkendes af kommunen.
For at kunne være delvis sygemeldt eller delvis raskmeldt, skal dit fravær være på mindst 4 timer om ugen.
Dine sygedagpenge ophører den dag, du er arbejdsdygtig igen. Det gælder også, selvom du ikke selv raskmelder dig.
Kommunen tager løbende stilling til, om du er i stand til at varetage et arbejde. Når du har været sygemeldt i 3 måneder, skal kommunen tage stilling til, om du kan varetage andet arbejde, end det du kommer fra.
Du kan komme i den situation, at kommunen mener, du er i stand til at arbejde og derfor raskmelder dig, selvom du ikke er enig, og også selvom du har et arbejde, du ikke kan vende tilbage til.
Hvis du kommer i den situation, bør du kontakte os for nærmere rådgivning.
Læs også mere om arbejdsfastholdelse.
Dine sygedagpenge kan ophøre på et langt tidligere tidspunkt, hvis du:
afslår lægelig behandling. Det gælder også fysioterapi, genoptræning og psykologbehandling. Læs mere om at sige "nej" til lægebehandling.
afslår at deltage i arbejdsprøvning eller andre tilbud.
forsøger at forsinke din helbredelse.
uden rimelig grund undlader at medvirke til kommunens opfølgning, fx udebliver fra en opfølgningssamtale.
Du kan som hovedregel højst få sygedagpenge i 22 uger inden for en periode på 9 måneder.
Inden de 22 uger er gået, skal kommunen undersøge, om du opfylder betingelserne for at få sygedagpenge i længere tid end de 22 uger. Læs herunder om, hvornår det kan være tilfældet.
Sygedagpengeperioden kan forlænges ud over 22 uger, hvis du opfylder en af følgende situationer:
kommunen mener, at det er nødvendigt at gennemføre arbejdsprøvning eller andre afklarende foranstaltninger for at klarlægge din arbejdsevne. Så kan dagpengeperioden forlænges i op til 69 uger.
du er under lægebehandling eller venter på det, og lægen skønner, at du kan genoptage et arbejde inden for 134 uger.
kommunen vurderer, at du kan være berettiget til fleksjob eller førtidspension — og derfor skal kommunen i samarbejde med dig beskrive, hvad du kan og ikke kan i forhold til arbejde, så de hurtigst muligt kan træffe en afgørelse.
en læge vurderer, at du har en livstruende, alvorlig sygdom som fx kræft. Forlængelsen har ingen tidsbegrænsning.
der er rejst en sag om arbejdsskade ved Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, og det er som følge af denne skade, du er sygemeldt.
du har selv søgt om førtidspension.
Du vil overgå til et jobafklaringsforløb, hvis dine sygedagpenge ikke kan forlænges, og kommunen vurderer, at du stadig ikke er i stand til at varetage et arbejde på grund af sygdom.
Læs mere om jobafklaringsforløb.
Du har ret til at afvise lægebehandling, som du ikke er tryg ved, uden at det får indflydelse på din ret til sygedagpenge. Det kan for eksempel være operation for diskusprolaps, medicinering med antidepressiv medicin eller ECT-behandling.
Du har kun mulighed for at afvise lægebehandling. Det vil sige behandlinger foretaget af en læge eller operationer og behandling med lægeordineret medicin. Du kan ikke afvise behandling ved for eksempel fysioterapeut eller samtaler ved psykolog.
Når du bliver sygemeldt, skal du udfylde et oplysningsskema, som du får i din e-Boks. Her skal du bl.a. oplyse, om du forventer at være raskmeldt inden for 26 uger.
Kommunen skal løbende følge op – for at hjælpe dig tilbage til arbejdsmarkedet igen:
Hvis du har fast arbejde og både du og din arbejdsgiver forventer, at du er tilbage på job inden for 26 uger, så bliver du som udgangspunkt ikke indkaldt til opfølgning hos kommunen. (Men kommunen må altså gerne indkalde dig, hvis de vurderer, at det er nødvendigt.)
Hvis du er sygemeldt fra ledighed – eller hvis din sygemelding forventes at vare mere end 26 uger, så bliver du indkaldt til opfølgningen inden for de første 8 uger, du er sygemeldt.
Du må i øvrigt altid gerne selv bede om en ekstrasamtale med kommunen, hvis du har brug for det.
Kommunen vurderer løbende, om der er indsatser, der kan hjælpe dig tilbage. Det kan fx være praktik i en virksomhed eller mulighed for gradvist at trappe op i tid.
Du har mulighed for at få sat gang i en ekstraordinær tidlig opfølgning, hvis du som sygemeldt allerede tidligt i dit sygdomsforløb ved, at dit fravær kommer til at vare mere end 8 uger.
Både du og din arbejdsgiver kan, inden de første 5 uger af din sygemelding er gået, bede om en tidlig opfølgning. Ansøger din arbejdsgiver om det, skal du altid bekræfte, at du er interesseret i den tidlige opfølgning.
Er der søgt om tidlig opfølgning, skal kommunen tage første samtale senest to uger efter ansøgningen.
En tidlig opfølgning giver mulighed for, at du hurtigere kan få hjælp til at lægge en plan for, hvordan du bedst muligt kan komme tilbage på arbejdsmarkedet.
Du kan som hovedregel ikke afholde ferie, når du er sygemeldt.
Er du syg helt op til ferieperiodens udløb den 31. december, har du dog mulighed for at overføre op til fire ugers ferie til den efterfølgende ferieperiode.
Bemærk: Du må gerne aftale med din arbejdsgiver og kommunen, at du alligevel holder ferie. Det er en betingelse, at ferien er aftalt, og at du har ret til at holde ferie efter ferieloven, arbejdsløshedsforsikringsloven, anden lovgivning eller efter din overenskomst.
Du kan ikke få udbetalt sygedagpenge, mens du holder ferie.