Aldrig for sent at skifte karriere

Som fodboldspiller var Peter Graulund i sit rette element. Men han vidste også, at han ikke kunne spille fodbold på højt plan, til han blev pensionist. På et tidspunkt skulle han skifte karriere.

Det har altid været udfordrende og motiverende at se andre turde kaste sig lidt ud på karrieremæssig gyngende grund. Det kan jeg kun have respekt for. For mit eget vedkommende har det også været befriende at vide, at jeg på et tidspunkt skulle noget andet, selvom uvisheden har givet sommerfugle i maven. For hvad kunne jeg reelt andet end at spille fodbold? På den anden side har alle porte, døre og havelåger stået åbne. Så har jeg skulle vælge, hvilken én jeg ville gå indad.

Karriereskift er en proces

38-årige Peter Graulund vidste, at han ville være 100 procent fodboldspiller til den dag, han i 2012 skulle slutte karrieren hos AGF.  Først derefter ville han finde ud af, hvad han ville. Og allerede få uger efter han stoppede, havde han seks forskellige jobtilbud. 

Han valgte jobbet som fodboldkommentator på TV 3 Sport. Samtidig havde han gjort sig tanker om at studere noget længerevarende. Men i første omgang faldt valget på, at han sideløbende med jobbet på TV3 tager en et-årig træneruddannelse.

Jeg har været så privilegeret, at andre syntes, at de kunne bruge det, jeg står for. Jeg er glad for mit job på TV3. Jeg har dygtige kolleger, der hjælper mig. Jeg føler mig nærmest lykkelig og glæder mig hver dag til at tage på arbejde.

I mit tv-job ser jeg mange fodboldspillere fra en anden vinkel. Tidligere kunne vi være kamphaner. Nu griner vi sammen og giver hånd. Det er respekt på en anden måde, når jeg ikke selv er udøvende fodboldspiller. Jeg trives i, at det indtil videre er den retning, mit karriereskift er gået for mig og min familie. 

Gnisten skal være der

For mig har det været vigtigt at virkeliggøre det, jeg brænder for. For man fortryder ikke de valg, man gør, men dem man ikke får taget, kommer det reflekterende fra Peter Graulund, der tilføjer:

Jeg har ikke altid taget de rigtige valg, hverken privat eller sportsligt. Men jeg har lært af mine valg og fortryder dem ikke. For jeg har altid fået et eller andet med i min livsrygsæk. 

Som professionel fodboldspiller valgte Peter Graulund på et tidspunkt at spille i Tyskland, hvor han fik bil og stor løn.

Men jeg fandt ud af, at jeg er et tryghedsmenneske. Jeg var alt for langt hjemmefra og fik en nedtur. Når jeg tænker tilbage, er det næsten den oplevelse, jeg mindst vil undvære i mit liv. For den har lært mig allermest. Det er ofte i modgang, man modnes mest. 

At finde balance mellem familie og karriere

Jeg er taknemlig for min hverdag med min familie som base med en sød kone og tre dejlige unger. For halter privatlivet, er der ikke overskud til et karriereskifte, hvor man kaster sig ud i noget, man måske ikke ved, hvor ender henne. 

For Peter Graulund har den erkendelse skullet modnes gennem hans liv.

Det er svært som ung at forstå, hvordan det er at have børn, og hvordan man kan elske noget så højt. For som ung er man mentalt ikke det sted i ens liv. Jeg var over 30 år, inden jeg tænkte på at få børn. For mit arbejde, fodbolden, havde førsteprioritet og fyldte alt. Kæreste, familie og venner blev prioriteret efter fodbolden.

Det har da haft konsekvenser undervejs i mit liv. For det kan være svært at leve sammen med nogen, hvor arbejdet er en passion og en hobby. Men man må acceptere, at man ikke kan det hele. Man kan ikke arbejde 70 timer om ugen samtidig med, at man for eksempel er familiefar med små børn.

Nyd det, der går godt 

Da Peter Graulund var 30 år, kunne han ikke rumme børn i sin higen efter succes. Det ville forstyrre.

Men jeg er blevet klogere og ældre og må erkende, at det er ret givende at få andre fokuspunkter. I dag kan jeg se vigtigheden af at stoppe op undervejs i livet og reflektere over, hvad der er godt og mindre godt.

Nyd det, der går godt. Og når det ikke gør, så tænk over, hvorfor det ikke lige gør det.  Værdsæt det, du laver, i stedet for hele tide at søge og hige efter noget andet. Man kan ikke to ting samtidig. Så mister man fokus det ene sted.

Trives uden for rampelyset

Selvom der har været stor fokus på Peter Graulund i medierne i forbindelse med hans karriere som fodboldspiller, så har det været rart for ham at kunne trække sig tilbage og hellige sig familien uden for rampelyset.

Men jeg har været stolt af at være en del af AGF. Jeg har været som en cirkushest og elsket at være i manegen.  Men jeg har glædet mig til at stoppe. I dag er jeg familiefar. Nogle udråber mig til at være ikon – en levende legende. Men sådan ser jeg ikke mig selv.  Det kunne heller ikke hjælpe noget at komme hjem, hvor den yngste skal skiftes og der skal ryddes op og laves mad – og så sige nej, bare fordi jeg skulle være en levende legende, kommer det smilende fra Peter Graulund.