Person sidder ved computer på arbejdplads

Her er de 10 største tidsrøvere

Læs ikke denne artikel, hvis du har overblik over dine opgaver og ikke føler, at du spilder et eneste sekund. Det er - spild af din tid.
Lars Stig Madsen

De 10 største tidsrøvere

Her er de 10 største tidsrøvere på jobbet, som påvirker din effektivitet.

  • Arbejde uden et mål

  • Afbrydelser

  • Besøgende

  • Beslutningsangst

  • Folk, der trækker tiden ud

  • Delegering

  • Overbebyrdelse

  • Møder

  • Telefoner

  • E-mails.

Sådan styrer du din tid

Vil du være bedre til at planlægge og være herre over din egen tid, så er det værd at læse Berit Weises råd nedenfor.

Ryd dit mentale skrivebord

Når vi har travlt, kan vi i perioder miste overblikket. Skrivebordet flyder med bunker, notater og huskesedler. Samtidig prøver vi at huske alle de ting, vi skal. Resultatet er, at vi bliver stressede og taber nogle af de mange bolde.

Selvom alting haster, betaler det sig at bruge tid på at rydde op og skrive ned, hvad du skal huske. På den måde rydder du dit mentale skrivebord. Du planlægger for at opfylde dit formål med livet og arbejdet. Ikke for at lægge tilfældige aktiviteter i rækkefølge.

Fang tidsrøverne

Skal du fange dine egne tidsrøvere, er det vigtigt, at du skaber overblik over dine nøglearbejdsområder.

Hvis du ikke ved, hvad din tid skal udfyldes med, ved du heller ikke, hvordan du bruger din tid rigtigt. Sæt dig overordnede mål for både arbejdsliv og privatliv. Har du det på plads, ved du, hvor du skal koncentrere din indsats, og hvordan du skal bruge din tid.

Om Berit Weise
  • Proces-, kommunikations- og stresskonsulent

  • Partner i PS4 A/S

  • Certificeret Coach

  • Master i voksen pædagogik fra RUC

  • Forfatter til bogen ”Lederskab i praksisnært perspektiv”, L&R 2013.

Forslag til nye vaner i hverdagen, som giver dig mere tid:

  • Indfør to-do-lister, og læg opgaverne ind i din kalender

  • Få viden om, hvilke mål virksomheden/afdelingen vurderer dig på

  • Påvirk dine omgivelser til at holde effektive møder

  • Skab balance mellem din jobindsats og dit privatliv

  • Få ændret dine aktiviteter, så dine primære opgaver også bliver dem, der optager det meste af din normale arbejdsdag

  • Gør op med ineffektiv kommunikation

  • Evaluér din planlægning hver uge Afvis venligt men bestemt besøgende, som kun vil spilde din tid

  • Sæt dine telefonsamtaler i system

  • Sæt realistiske mål og følg op på dem

  • Prioritér dagligt, at dine primære opgaver bliver taget først

  • Gå i gang med at udvikle dig og dine kollegaer til at være proaktive

  • Tilrettelæg din hverdag, så du undgår flest mulige afbrydelser.

Vil du også med på vores spændende kurser?

Som medlem af Krifa får du adgang til en række spændende kurser - f.eks. indenfor personlig effektivitet.