For hvis skyld går du på arbejde? - Del 1
I denne episode udfolder Maja Haslebo sine tanker om begreberne Det Organisatoriske medlemskab og kerneopgaven. Hun fortæller om, hvad der styrker en organisation, og hvad man som leder og medarbejder skal gøre for at holde fokus på kerneopgaven.
Dette er episode 1 af 2 omkring det organisatoriske medlemskab. Lyt til episode 2 her.
Highlights fra podcasten
[2:18] Organisatorisk medlemskab betyder, at du er ansat fordi, du selv har meldt dig ind på din arbejdsplads. Og der følger forpligtelser med.
[4:09] Der er ofte udfordringer med et for stort fokus på det personlige og det faglige element i virksomheder, og det gør det svært at arbejde med det organisatoriske medlemskab.
[5:53] Alt for mange organisationer kan ikke få forandringer til at fungere, fordi de ansatte ikke accepterer de organisatoriske vilkår, de arbejder under.
[8:06] Fokus på organisatorisk medlemskab giver bedre håndtering af kerneopgaven. Og bør være fokus i enhver organisationsudvikling.
[10:50] Har du mistet engagementet i kerneopgaven, skal du melde dig ud og finde et nyt job.
[13:44] Kerneopgaven er organisationens eksistensberettigelse. Kerneopgaven er det alle på tværs af faggrupper bidrager til.
[16.13] Kerneopgaven er et ideal, som man aldrig bliver færdig med, så længe der er et behov. Kerneopgaven skal kunne samle alle ansatte og være vedkommende.
[18:31] Selvom man har en stærk faglighed, skal man kunne se sin indsats i forhold til den fælles kerneopgave, ellers bliver arbejdsdagen ensom. Alle bidrager til kerneopgaven.