Styrk dine kompetencer med Mestringshjulet
At mestre sit arbejde kræver stærke faglige, personlige og sociale kompetencer. Mestringshjulet stiller skarpt på alle tre områder og hjælper dig til sætte mål for de kompetencer, som du gerne vil styrke.
Hvad kan du bruge mestringshulet til?
Som medarbejder kan du bruge mestringshjulet til at sætte gang i dine egne tanker om dine kompetencer, for eksempel forud for en MUS-samtale. Udfyld værktøjet og tag det med til samtalen med din leder. Sammen kan I gennemgå dine mål for din mestring og følge op på, hvordan det går med at nå dem.
Du kan også bruge hjulet i en-til-en samtaler med din leder til løbende at arbejde med, hvordan du kan øge din mestring.
Sådan gør du
Læs udsagnene i hver af de tre felter på hjulet. Giv dem alle en score fra 1-5 alt efter, hvordan du mener, at dine kompetencer er på det område. Udfyld derefter skemaet med dine mål for din mestring.