Overvejer du efteruddannelse?
At du trives og har det godt på dit arbejde, afhænger af flere faktorer. Noget af det, vi ved, der er vigtigt, er mestring. Mestring er, når du oplever at have det, der skal til, for at løse dine opgaver og være dygtig til dem. Her kan efteruddannelse komme ind i billedet, hvis der er noget, du kunne tænke dig at blive bedre til. Mestringsskemaet kan hjælpe dig til at finde ud af, hvad du gerne vil blive bedre til, og hvordan du finder en efteruddannelse eller kursus, som passer til dig.
Sådan bruger du mestringsskemaet
Vi anbefaler, at du bruger mestringsskemaet som en guide. Skemaet er opbygget som et spørgeskema, som guider dig til at reflektere over, hvor godt du mestrer dine nuværende opgaver, og hvilke opgaver og kompetencer, som du gerne vil udvikle. Du kan vælge at lavet skemaet sammen med din chef eller tage det med til jeres næste samtale – og på den måde bruge det som afsæt til en snak om dine muligheder for efteruddannelse. Værktøjet er også oplagt at bruge som afsæt for en MUS-samtale.