Forberedelse- og referatskema til MUS-samtalen
Har du ikke fået udleveret noget materiale i forbindelse med din MUS-samtale, så kan du bruge dette skema.
Skemaet er en hjælp til at gøre dine ønsker og mål konkrete, da du bliver "tvunget til" at tænke over, hvordan du vil nå dine mål og ønsker - f.eks. ved at skrive, hvad hhv. din leder og dig selv har ansvaret for, hvad tidsrammen er osv. På den måde bliver det også nemmere for både din leder og dig at følge op på dine mål.
Sådan bruger du skemaet
Du kan både bruge skemaet i din forberedelse, under selve samtalen og efterfølgende til at følge op på aftaler og mål.
Før samtalen, kan du bruge skemaet til at forberede dig. Tænk over, hvad du godt kunne tænke dig i dit arbejdsliv. Er der noget, du gerne vil blive bedre til? Noget nyt du gerne vil lære? Det er gode tanker at gøre dig og tage med til samtalen med din leder. Når du downloader skemaet, vil du også se, at der er en række typiske eksempler på MUS-samtale-spørgsmål, du kan bruge som inspiration til at udfylde skemaet og til at reflektere over dit arbejdsliv generelt.
Under samtalen, kan du og din leder bruge skemaet til at tale ud fra. Præsentér gerne skemaet for din leder inden samtalen og spørg evt. om han/hun kunne være klar på, at I bruger det til MUS-samtalen. Uanset hvordan I bruger skemaet under samtalen, så kan det være rart, at have skrevet dine tanker ned i skemaet, og have det med til samtalen, så du husker alle de tanker, du har gjort dig.
Efter samtalen, kan du/I bruge skemaet til skrive de aftaler ned, som du har lavet med din leder. Del gerne skemaet med din chef, så I er enige om, hvilke aftaler, der er lavet, og hvornår der skal samles op på det.