De unge søger mening i deres arbejde

Af Emilia van Hauen, kultursociolog, bestyrelsesmedlem og forfatter

Nutidens unge er børn af forældre, der hele deres opvækst har spurgt ind til, hvad børnene mener, hvad de føler, og hvad de vil med alt, hvad de gør, og alt hvad de er. Derfor er det logisk, at de nu fører de samme vaner med ind på arbejdspladsen. Og det stiller nye krav til både kolleger og ledere.

De unge vil have substans frem for prestige 

”Det kan da godt være, at han arbejder i det fedeste konsulenthus, og jeg ved, at han har knoklet som en sindssyg for at få jobbet, og at mange andre dygtige unge også var ude efter hans job, og at det er mega godt gået, at han har fået det – men hvis han bare stiller kuglepenne, blokke og kaffe frem til partnernes møder, og kopierer de rapporter de skal tale om, i stedet for selv at være med til at lave dem, så er det jo totalt ligegyldigt!”

Sådan sagde min unge assistent til mig forleden, da vi talte om, hvad der driver de unge. Hun refererede til en bekendt, der blev misundt af sine venner for at have scoret prestigejob nummer ét, men som reelt viste sig at være en endeløs sump af ”kedsom-ligegyldighed”. Med andre ord var jobbet super CV-grooming, mens det i virkeligheden pakkede hans kreativitet og virkelyst væk i et tykt lag af tørt støv.

Unge i fremtiden vil have mening

Af samme årsag er han hurtigt videre. Hvilket er et større tab for virksomheden end for ham. Hvis du til gengæld tænker: ”Slap dog af. Vi har alle været igennem den slags jobs, før vi fik de spændende opgaver!” Så er der en stor sandsynlighed for, at du er født før 1980. For babyboomerne (født 1946-1960) og X"erne (født 1961-1980) voksede op under nogle andre vilkår, der tvang de fleste i at indgå i de eksisterende systemer, uden at der var gode alternativer. Som analysen fra Videncenter for God Arbejdslyst viser, ser hele 51 procent af danskerne deres job, som et arbejde, hvor de går hen for at tjene deres løn, mens kun 31 procent ser det som et kald, og 18 procent ser det som en karriere. Denne artikel vil vise, hvorfor vi kan forvente, at disse tal vil ændre sig i fremtiden hen mod et krav om mere mening. De unges vilkår har ændret sig afgørende, og en af årsagerne er deres forældre.

De er blevet trænet i at mærke efter

De unge i dag er børn af forældre, der ville have en personlig relation til hvert enkelt barn. Center for Ungdomsforskning, AUU, taler om en forandret relationsgrammatik mellem forældre og børn. De ser ikke sig selv en traditionel forældrerolle (et objekt), men derimod som et menneske, der gerne vil have et selvstændig forhold til barnet, som to subjekter der mødes i en relation. Det betyder, at hierarkiet opløses i langt større grad, end man har set tidligere. 

Mange familier lever under det, der kaldes et familiedemokrati. I denne konstellation trænes børnene i at være aktive deltagere i alle beslutninger, og de bliver hørt og set og får en oplevelse af at være værdifulde medlemmer af gruppen. Dette fortsætter ind i skoleforløbet, hvor de yderligere får en oplevelse af, at de er vigtige samfundsborgere. Frem for fornuft og logik er det følelser, der styrer relationen og følelser, som børnene og de unge bliver trænet i at mærke. Fra de har været små, er de blevet mødt med spørgsmål som: ”Hvad har du lyst til? Hvad mærker du? Hvem er du? Hvem er vi sammen?”. Dette er en markant fokusændring i oplevelsen.

De unge vil gøre en forskel

Når vi ændrer vores måde at opdrage børnene på og sætter fokus på at ville gøre en forskel, så er det ikke så underligt, at de unge søger mening. Videncentrets analyse viser, at kun ti procent blandt alle aldersgrupper på det danske arbejdsmarked føler, at de ikke bidrager til et større formål, og yderligere 13 procent oplever ikke, at de gør samfundet bedre. Det er jo egentlig flotte tal, at størsteparten af danskerne oplever at have mening i deres arbejde. 

Vink med en vognstang

Men kigger vi på de unge, så er det tydeligt, at de ikke har oplevelsen af at bidrage til at gøre samfundet bedre. Her ser vi signifikante forskelle imellem de to aldersgrupper 18-34 år og 55-65 år. Det kan naturligvis hænge sammen med, at de opgaver og stillinger, man kan have som yngre, ikke er nær så ansvarstunge, som når man bliver ældre. Men det er ikke desto mindre et fint vink til ledere og arbejdspladser om enten at lægge andre opgaver ind, eller lave en bedre forventningsafstemning med de unge, som kan være med til at skabe mere mening.

De unge vil have en vision

De fleste vil naturligvis gerne have mening i deres arbejde. Men før i tiden var det kun et krav for de få privilegerede. I dag er det både en mulighed og en forventning hos de unge, fordi arbejdsmarkedet har ændret sig så meget. I USA er over halvdelen af arbejdsstyrken selvstændige freelancere, og udviklingen går samme vej herhjemme blandt de unge. Det betyder, at arbejdspladsen og lederne skal kunne tilbyde en vision, som de unge kan se sig selv i. 

De unge vil arbejde i nye typer fællesskaber

Unge vil arbejde i nye typer af fællesskaber, som adskiller sig fra de traditionelle fællesskaber, der er bundet af hierarkier, autoriteter, systemer, KPI"ere og bundlinjeresultater. De nye stammefællesskaber kalder vi neo-tribale fællesskaber, og de er bygget op omkring følgende værdier:  Frivillighed, Lyst, Interesse, Initiativ, Kreativitet, Åbenhed, Diversitet og Tillid.
Mange organisationer er bygget op omkring de selvsamme principper som de nye typer af fællesskaber. De er kendetegnet ved selvledelse og plads til samskabelse. Er du leder, skal du derfor ikke placere dig højt i hierarkiet, men derimod centralt. Lederen skal være i midten af alle og alt og dermed være central for kreativitet, relationer, grupperinger, idéer etc. Lederens vigtigste opgave bliver dermed at koble de rigtige mennesker sammen med de rigtige idéer og skabe de bedste betingelser for, at kreativiteten og udviklingen kan ske. 

Ledestjerner som følelser og fællesskab

Denne ledelsesform har nogle klare fortrin, da den åbner op for et forpligtende samarbejde og dermed frivillige bevægelser. Kombinerer man de nye fællesskaber med en grad af gensidig mentoring på arbejdspladsen, hvor generationerne lærer af hinanden, er der skabt en god grobund for et levende arbejdsfællesskab. Følelser, formål og fællesskab er dermed de tre vigtigste ledestjerner, man som leder og arbejdsplads skal være orienteret mod, hvis man gerne vil skabe et arbejdsmiljø, som de unge gider at være en del af og vil anbefale til andre. 

Fastholdelse i fremtiden kommer ikke til at handle om at være mange år i jobbet. Men i højere grad kommer det til at handle om, at medarbejderen selv finder sin afløser, fordi det er en super arbejdsplads. Og på et senere tidspunkt kommer medarbejderen retur til virksomheden med helt nye skills i bagagen.

Denne artikel indgår i rapporten "Mening - fryns eller nødvendighed". Du kan læse hele rapporten her: krifa.dk/indeks8-mening