Højere mestring når du tror på dig selv
Definition af Self-efficacy
Oplevet self-efficacy defineres som personers vurdering af deres egne evner til at præstere på foreskrevne niveauer med aktiviteter, der har indflydelse på deres liv.
Af Videncenter for God Arbejdslyst
Forskningen peger på, at det har stor betydning for din mestringsevne, at du tror på dig selv. Når du selv oplever, at du er god til noget, så påvirkes din mestringsevne positivt, selv om du måske ikke er bedre end gennemsnittet – objektivt set. Det kalder den canadisk-amerikanske psykolog og professor ved Stanford Albert Bandura for ”self-efficacy”. Det er altså ens egen overbevisning om, at man kan, der øger chancen for at mestre, mere end det er mestringen i sig selv1.
Tro på egne evner højner mestringen
Denne forskningsmæssige pointe bliver understøttet af vores undersøgelse af danskernes mestring. Vi har stillet godt 1.000 repræsentativt udvalgte danskere spørgsmål omkring deres tro på egne evner. Og vi kan se en tæt sammenhæng mellem det at tro på sine egne evner og det at opleve en høj grad af både faglig, personlig og social mestring. De danskere, der oplever, at de i høj eller meget høj grad kan klare næsten alt, hvad de sætter sig for, har også en markant højere temperatur på både faglig, personlig og social mestring. Hvorimod danskere, der ikke oplever at have denne tiltro, har en markant lavere temperatur på de tre dimensioner af mestring.
Ligeledes oplever danskerne, at de præsterer bedre, når de tror på deres egne evner. Her er billedet også meget klart i vores analyse. De danskere, der i høj eller meget høj grad oplever, at deres tro på egne evner gør, at de præsterer bedre, har en temperatur på 79 ud af 100 på deres faglige mestring. Omvendt er temperaturen helt nede på 60, når det modsatte gør sig gældende. Et tilsvarende billede ser vi for både personlig og social mestring.
50 % tror ikke altid på egne evner
Vi kan også se i vores undersøgelse, at halvdelen af danskerne svarer, at de i høj eller meget høj grad kan klare alt, hvad de sætter sig for. Det betyder, at den resterende halvdel ikke nødvendigvis har den oplevelse. Og vi ved, at netop troen på egne evner påvirker mestringsevnen. Når du har en høj self-efficacy, så opfatter du vanskelige opgaver som udfordringer, du skal arbejde dig ind i, frem for en trussel du for alt i verden skal undgå. Og lige præcis udfordringer på arbejdspladsen er der mange af – både af faglig, personlig og social karakter. Det kræver, at du mestrer.
Din egen overbevisning har altså en grundlæggende betydning for din oplevelse af mestring på flere fronter. Når du tror på, at du fagligt kan mestre dit arbejde, så højner du sandsynligheden for at lykkes fagligt. Når du tror på, at du personligt kan overvinde de forhindringer eller udfordringer, der er i dit job – det kan være omstruktureringer på arbejdspladsen, økonomisk usikkerhed eller en Coronapandemi, så øger du sandsynligheden for, at du kan klare det. Når du tror på, at du er stærk i sociale fællesskaber og kan mestre samarbejdet med dine kolleger, så øger du sandsynligheden for at lykkes.
Mestring avler mestring
Kongevejen til højere self-efficacy går ifølge Banduras forskning via mestringsoplevelser. Jo flere mestringsoplevelser du får i dit liv og i dit arbejdsliv, jo stærkere kan din oplevelse af self-efficacy blive. Nogle vil måske sige, at det er lidt letkøbt. For det giver da god mening, at succesoplevelser påvirker en positivt. Men det er ikke udelukkende de nemme succesoplevelser, der fører til højere self-efficacy.
Vi skal lykkes med noget svært
Forskningen viser nemlig også, at personer, der udelukkende forventer nemme resultater eller succeser, også hurtigere vil give op, når de oplever modgang2. Det kræver altså en vedholdende indsats, hvis man ønsker at overvinde forhindringer, hvad enten det er fagligt, personligt eller socialt. Her peger selvsamme forskning på, at mestringsevnen er påvirket af, hvorvidt du ser dine fiaskoer eller udfordringer som et udtryk for mangelfuld kompetence eller et udtryk for mangelfuld indsats. Hvis du i overvejende grad har den overbevisning, at du med en lidt større indsats også i højere grad kunne have mestret bedre, så påvirker det faktisk din self-efficacy i positiv grad.
Højere mestring når du gør dig umage
I vores undersøgelse spørger vi også til, hvad det primært skyldes, når danskerne oplever at lave fejl. 46 procent svarer, at det i nogen, høj eller meget høj grad skyldes en mangelfuld indsats, altså at de ikke gør sig umage nok. 36 procent svarer, at det i nogen, høj eller meget høj grad skyldes manglende kompetencer. Men flere oplever også, at det i langt højere grad skyldes forstyrrelser, og at de mangler tid til at løse opgaverne. Det er altså ikke primært dårlige kompetencer, som får skylden for den manglende mestring. Det er i stedet faktorer, som hver enkelt kan ændre på ved at øge sit fokus, gøre sig mere umage og måske arbejde på færre forstyrrelser og mere koncentration.
Ingen fejl er godt
Men det er helt klart et opmærksomhedspunkt, at 51 procent svarer i høj eller meget høj grad på spørgsmålet om, hvorvidt de er gode på deres arbejde, når de ikke fejler. Skal vi opbygge vores self-efficacy, så er det nødvendigt at træne noget, der nogle gange er svært, og her kan hverken vi selv eller vores arbejdsplads forvente, at vi lykkes første gang. Derfor er det vigtigt, at organisationer tør tale om fejl og formår at skabe et trygt rum, hvor medarbejderne kan fejle og kan lære af deres fejl. Ellers er det vanskeligt for medarbejderne at træne noget, der er svært.3
Andre fremmer din mestring
Banduras forskning viser også, at personer, som verbalt overbevises om, at de er i stand til at løse bestemte opgaver, vil anstrenge sig mere og være mere vedholdende. Dette medfører udvikling af nye færdigheder og personlige kompetencer4. I vores undersøgelse har vi spurgt danskerne, om hvorvidt andres tro på deres evner gør, at de præsterer bedre. Det svarer 39 procent af danskerne ”i høj eller meget høj grad” til, mens 48 procent svarer ”i nogen grad”. Det er kun 13 procent, der svarer ”slet ikke/ i mindre grad”. Som mennesker har vi altså en oplevelse af, at kolleger og ledere har en betydning for, hvordan vi præsterer. Ligeledes kan vi se en tæt sammenhæng mellem det at opleve, at andre tror på en, og så vores faglige, personlige og sociale mestring.
Kollektiv mestring
Men vi er ikke alene på arbejdspladsen. Vi er næsten altid en del af et socialt fællesskab, når vi skal løse vores opgaver. Her er det interessant, at forskningen i self-efficacy også har en kollektiv betydning. Ifølge Ph.d. Micki Sunesen5 så skal organisationen samlet set erfare at mestre, der skal være etableret en kultur, hvor man kan lære af hinanden, og der skal være en tillidsfuld og aktiv feedbackkultur, hvor organisationens medlemmer giver hinanden fif og tricks, men også anledning til refleksion over de handlinger som udføres med succes og over dem, som resulterer i noget andet, end man havde håbet på.
Sammen kan vi løse udfordringerne
Er man et stærkt team i en organisation, kan man arbejde på at udvikle sin kollektive self-efficacy og via fokus på teamets succesoplevelser blive bekræftet i, at teamet ved fælles hjælp kan løse de udfordringer, de står over for. Det betyder altså noget for organisationens mestringsevne, at teams tror på, at de sammen kan løse udfordringerne. Det betyder ydermere noget for vores faglige mestring, at vi har gode kolleger at sparre med. Således kan vi også i vores undersøgelse se, at når du oplever, at dine kolleger er der, når du har brug for hjælp, så er din temperatur 79 ud af 100 i forhold til den faglige mestring. Oplever du slet ikke eller kun i mindre grad, at de er der for dig, så daler temperaturen til 57.
En tredjedel er ikke en del af fællesskabet
Men vi kan også i analysen se, at syv procent af danskerne ikke oplever at være en del af det sociale fællesskab, og kun 28 procent oplever det i nogen grad. Ligeledes oplever seks procent, at de ikke har gode personlige relationer. Er det tilstrækkeligt, at mere end en tredjedel af arbejdsstyrken ikke altid føler sig inkluderet i fællesskabet? Det er svært at mestre fagligt og personligt, hvis vi ikke også mestrer socialt.
Stort set alt arbejde foregår i en social kontekst, hvor vi skal interagere med hinanden og knytte personlige relationer til gavn for fællesskabet. Når vi er socialt kompetente og evner at etablere og videreudvikle sociale relationer, så højner det vores sociale self-efficacy, og lige præcis den er også med til at reducere oplevet stress i vores liv. Manglende støttende relationer øger risikoen for depressioner som følge af isolation6. Derfor kan den sociale mestring fungere som limen imellem både den faglige og personlige mestring og dermed være en beskyttelsesfaktor i forhold til nogle af de ydre stressorer, arbejdet også byder på.
Denne artikel indgår i rapporten "Mestring - pres eller potentiale". Du kan læse hele rapporten her.