Mestring anno 2021

Får du brugt dine kompetencer og trænet nogle nye? Oplever du usund konkurrence på arbejdspladsen, eller er det bare blevet for kedeligt at gå på arbejde? Vi har dykket dybt i danskernes oplevelse af mestring. På overfladen er mestringsoplevelsen fin, men den gemmer på nogle sandheder.

Af Videncenter for God Arbejdslyst

I denne rapporten "Mestring - pres eller potentiale" undersøger vi primært, hvad mestring betyder i relation til arbejdslivet. Men vi må erkende, at oplevelsen af at mestre fagligt, personlig og socialt også trækker tråde til hele vores liv. Vores undersøgelse viser derfor også en tæt sammenhæng mellem det at have en følelse af mening i livet generelt og selve mestringstemperaturen.

Vi mestrer vores arbejde

Generelt oplever danskerne, at de mestrer i deres arbejde. Og vi ved også, at mestring har en stor effekt på arbejdslysten. Mestring er derfor en faktor, som vi skal tage alvorligt. Når vi ikke mestrer fagligt, personligt og socialt, så kan det mærkes. Og selv om gennemsnitstemperaturen er forholdsvis høj, så dækker den over nogle udfordringer, når vi dykker ned i tallene, som vi vil komme ind på i de kommende afsnit.

Hver 10. har for mange krævende opgaver

Hver tiende deltager i undersøgelsen oplever i høj grad eller i meget høj grad, at de har for mange opgaver, der er for krævende i forhold til deres kompetencer. Skal du trives og have arbejdslyst, så er det nødvendigt at have et afstemt forhold mellem de krav, der er til opgaven, og de kompetencer og rammer, som opgaven kræver. Oplever du som medarbejder, at det er svært at mønstre dette, så er det svært at trives i arbejdet.

Vi vil være bedre end kollegerne

Ligeledes giver ti procent udtryk for, at de ofte er psykisk og følelsesmæssigt belastet på arbejdet. Når vi ikke har det personlige overskud, så kan det også gå ud over vores faglige mestring. Dette kan ydermere medføre et uhensigtsmæssigt præstationspres, hvor man skal nå så mange opgaver som muligt, og hvor man sammenligner sig selv med andre for at være tilfreds. I vores undersøgelse mener 18 procent af danskerne, at de i høj eller meget høj grad skal være lidt bedre end deres kolleger for at være tilfredse med deres indsats. Her kan vi se, at der er en overrepræsentation blandt ansatte i den private sektor, der oplever at skulle være bedre end kollegerne.

Præstationssamfund eller balance

Et overdrevent præstationsfokus kan øge stressniveauet¹ og bidrage til et usundt fokus på mestring. Her er det ifølge Ph.d. Anders Petersen fra Aalborg Universitet vigtigt hele tiden at være bevidst om, hvorvidt man er blevet et offer for præstationssamfundet. Han sætter spørgsmålstegn ved, om man hele tiden skal præstere bedre, blive en bedre version af sig selv og holde sig selv udviklingsparat².

Netop præstationspresset er udtalt for mange unge, og derfor er det måske heller ikke tilfældigt, at både den faglige, personlige og sociale mestring er højere i aldersgruppen 55-64 år, end den er i aldersgruppen 18-34 år.
I Videncenter for God Arbejdslyst har vi dokumenteret, at mestring er en vigtig faktor for at trives i sit arbejde. Og det samme er ”balance”. Derfor er det værd at stille sig selv spørgsmålet, om man har fundet den rigtige balance, så mestring og udvikling af faglige og personlige kompetencer ikke bliver ren præstation.

Nogle keder sig

Men omvendt viser vores undersøgelse også, at der er syv procent af danskerne, der umiddelbart keder sig og glæder sig til, at de skal hjem fra arbejde hver eneste dag. 11 procent oplever ikke, at de får brugt deres kompetencer, og yderligere 11 procent oplever ikke, at deres arbejdsopgaver er spændende.
Undersøgelsen viser en tæt sammenhæng mellem det at være tilfreds med sit arbejde og det at opleve en høj grad af både faglig, personlig og social mestring. Vi kan dog ikke udlede, om man bliver mere tilfreds i dit arbejde, fordi man i forvejen mestrer, eller om den høje arbejdslyst er med til at motivere til udvikling af personlige, faglige og sociale færdigheder.

Andre er i flow

Men det er en udfordring for mestringsevnen, hvis man ikke får brugt sine kompetencer og bliver tilstrækkeligt udfordret. Man skal altså være i flow, som vi siger i daglig tale. Men rent forskningsmæssigt er der også noget om snakken. Essensen i flowbegrebet er, at man evner at styre sin opmærksomhedsfunktion, at man kan fokusere og fastholde sin mentale energi om en bestemt opgave, uden at lade sig forstyrre undervejs³.
Selve flowoplevelsen sker altså, når man glemmer tid og sted – når man er tilpas udfordret, og når man har de nødvendige kompetencer til at løse opgaven. Der er her, at man kan opleve, at tid og sted forsvinder for en stund. Her keder man sig ikke, og man har slet ikke lyst til at tage hjem. Når man får brugt sine kompetencer, så taler vi om faglig mestring. Den dimension af mestring kigger vi nærmere på i de kommende afsnit.

Denne artikel indgår i rapporten "Mestring - pres eller potentiale". Du kan læse hele rapporten her.