Mestring i alle arbejdslivets faser

Af Meik Wiking og Isabella Arendt, Institut for Lykkeforskning

Artiklen er trykt i God Arbejdslyst Indeks 2018, s. 30-33

Unicef gør tydeligt opmærksom på vigtigheden af Life Skills, når vi står over for fremtidens omskiftelige arbejdsmarked. Ingen af os ved, hvad fremtiden vil bringe. Vi ved ikke, hvilke evner vi får brug for. Unicef definerer Life Skills som tre brede kategorier af personlige evner: kognitive evner til at analysere og bruge komplekse informationer, personlige evner til at udvikle og lede sig selv og sociale evner til at kommunikere og interagere effektivt med andre.

ARBEJDSLIVET ER IKKE STOP´N´GO

Life Skills handler om at betragte livet som en løbende læringsproces – herunder også arbejdslivet. Det er et opgør med den ”stop’n’go-kultur”, som hersker nogle steder på arbejdsmarkedet. Det er et opgør med at betragte hårdt arbejde, lange arbejdsdage og forfremmelser som “go” og orlov, efteruddannelse, familie og fritid som “stop”. Vi bør i højere grad begynde at tænke på pauser fra arbejdslivet på en ny måde? Pauser er ikke længere kun “stop” og udgifter. De er kompetencegivende og udviklende. Medarbejderen mister ikke nødvendigvis værdi for arbejdspladsen ved at have orlov eller pause. Tværtimod kan det give ny energi, nye evner og nye idéer, som er med til at udvikle både arbejdsplads og medarbejder.

PAUSER SKABER MENING, MESTRING OG BALANCE

En pause fra arbejdet giver tid til at tænke længere frem end næste deadline. Tid til innovation og kreativitet. Det giver tid til at tænke over det vigtige i livet. Og lære at prioritere derefter. En periode væk fra arbejdet kan betyde, at man kommer tilbage med en dybere forståelse af meningen med jobbet og egne evner og klare prioriteringer i forhold til balance mellem arbejde og fritid. Både mening, mestring og balance er vigtigt for god arbejdslyst, som i sidste ende skaber vækst for virksomheden.

EN PAUSE ER EN GOD INVESTERING

Pernille Bach Tengberg, der til dagligt arbejder som sygeplejerske, tog i 2017 en længere arbejdsmæssig pause fra job sammen med mand og børn. “Det har givet ro på familien og tid til at tænke”, fortæller Pernille. Pausen blev brugt på at styrke familien og dermed skabe en bedre balance derhjemme. Derudover fik hun mulighed for at overveje, om hun ville i gang med at læse igen. Og i det hele taget benytte anledningen til at få set arbejdslivet efter i sømmene og finde ud af, om der var noget, som eventuelt skulle prioriteres anderledes. Inspirationen til pausen kom fra Pernilles svoger, som har været i Afrika i tre måneder for at udvikle sig både fagligt og personligt.

HUSK TRYGHEDEN PÅ ARBEJDSMARKEDET, NÅR DU TAGER EN PAUSE

Pernille giver et råd med til andre, som gerne vil tage en pause: Sørg for at være forankret på arbejdsmarkedet først. Den faglige ballast hænger sammen med, at det er vigtigt først at hvile i sine egne kompetencer og føle tryghed ved, at der også er et job, når man kommer tilbage igen.

GODE RESULTATER KOMMER FRA DET HELE MENNESKE

For at høste frugterne af den personlige udvikling er det vigtigt, at man på arbejdspladsen kan tale om Life Skills og erfaringer mere bredt. Og at man anerkender også den personlige og sociale mestring som vigtige, når vi skal skabe høj arbejdslyst og gode resultater. Vi er hele mennesker - hele tiden. Selvom privatlivet og arbejdet stiller forskellige krav til os - så er vi ikke forskellige personer. Det betyder, at hvis vi fx på arbejdet er trænet i konflikthåndtering, så gør det os sandsynligvis også bedre i stand til at håndtere en tvær teenager. Eller hvis vi er frivillige på et plejehjem, gør det os måske også bedre i stand til at lytte til andre i andre sammenhænge.

TAG SNAKKEN OG KOM TÆTTERE PÅ HINANDEN

En sidegevinst ved en kultur på arbejdspladsen, hvor fokus er på Life Skills er, at det bliver nemmere for medarbejderne at tale om privatlivet med kollegerne. Det bliver nemmere at ønske fri tidligt om tirsdagen, fordi man er spejderleder. Det bliver okay at gå ned i tid, når man har børn eller fx sygdom i familien. Der er større chance for, at medarbejderne bliver på arbejdspladsen, hvis der er forståelse for, at pause, barsel eller nedsat tid er en naturlig del af arbejdslivet - og ikke huller.

SÆT BARSEL PÅ CV’ET

Anne Sophie Sehested Münster startede netværket Inspired Beyond Babies, mens hun var på barsel med sit andet barn. Gennem netværket har hun samlet erfaringer fra mødre og fædre på barsel. Hun betragter barsel som en investering i medarbejderen frem for en udgift for virksomheden. At lære at tage sig af et andet menneske og opleve, at der er noget, som er vigtigere end egne behov - det er kompetencegivende. Uanset hvad man bruger en barsel på, så kommer man forandret tilbage og kan bidrage med nye evner og idéer.

LÆS OGSÅ: Sådan skriver du et godt CV

FORÆLDRESKAB ØGER DEN PERSONLIGE MESTRING

Når man står med ansvaret for et lille barn, udvikler man nogle personlige kompetencer, som øger den personlige mestring. Mange oplever at blive mere effektive og bedre til at prioritere opgaverne. Denne udvikling, som mange kvinder oplever efter at have fået børn, kan ifølge et nyt studie måles i hjernen¹.  Forskning indikerer, at den del af hjernen , der har indflydelse på empati og at sætte sig i andres sted, udvikler sig hos kvinder, der har fået børn. Noget, som fx kan bruges på arbejdspladsen, når konflikter skal løses, eller der skal skabes kontakt til kunder.

AT LÆRE SIN PERSONLIGE GRÆNSE AT KENDE

De, der har børn, ved, at der i starten med et spædbarn ikke altid er plads til forældrenes personlige behov. Når man kommer tilbage til arbejdspladsen, har man måske en ny og større forståelse for, hvor ens egne grænser går, og man ved måske mere om, hvad man kan holde til. Den form for personlig mestring kan være en gevinst for både arbejdsplads og medarbejder.
Arbejdspladserne kan høste frugterne af barslen og af at have forældre ansat, hvis lederne forstår at se det hele menneske. At se hvad en barsel kan give medarbejderen og virksomheden. Og dermed aktivt arbejde for en god balance mellem arbejde og familie, både før, under og efter en barsel. “Der sker noget kl. 15, hvor man begynder at blive rastløs og oplever en magnettiltrækning til familien. Den bagkant gør, at man som medarbejder bliver meget mere effektiv.” siger Anne Sophie Sehested Münster.

Ann-Jeanett Foldager er psykolog og forfatter og arbejder med barsel på arbejdsmarkedet. Hun ser også fordelene ved et mere positivt syn på barsel og pauser og uddyber: "Hvis arbejdspladsen giver gravide og småbørnsforældre ro og fleksibilitet i de første år, så skabes fundamentet for en god balance, som kan forebygge stress og gavne både virksomhed og medarbejdere i mange år fremover."

^{1 Elseline Hoekzema, Erika Barba-Müller m. fl. (2016). Pregnancy leads to long-lasting changes in human brain structure. Nature Neurosience, 20(2), 287-296.}