Når stærke fagligheder står i vejen for kerneopgaven

Af Videncenter for God Arbejdslyst

Christina Busk har mere end 14 års erfaring med at facilitere forandringsprocesser i særligt den offentlige sektor. Det er hendes erfaring, at mange medarbejderes stærke faglige identitet og tilsvarende brændende ønske om at få forløst deres faglige potentiale ofte står i vejen for løsningen af den fælles kerneopgave.

I takt med at kerneopgaven bliver stadig mere kompleks – fx i pleje-, og omsorgssektoren - bliver det endnu vigtigere, at den enkelte medarbejder formår at dosere sin faglighed. Den skal tilpasses de andre fagligheder i organisationen og målrettes kerneopgaven.

Så når en ny undersøgelse fra Videncenter for God Arbejdslyst viser, at mere end halvdelen af danske lønmodtagere mener, at det er arbejdspladsens ansvar at sikre, at den enkelte får alle sine faglige kompetencer bragt i spil, er det problematisk i forhold til den virkelighed, som Christina Busk møder rundt omkring på arbejdspladserne.

Det er Etikos’ erfaring, når de faciliterer forandringsprocesser i blandt andet kommuner og regioner, at det skaber frustration og mistrivsel i arbejdsfællesskaberne, når medarbejderne oplever, at de ikke kan få lov til at bringe alle deres faglige kompetencer i spil i deres daglige arbejde. Christina Busk peger på en række tendenser og forandringer, som hun mener, vil få stadig større betydning for fremtidens arbejdsfællesskaber og for den fælles løsning af kerneopgaven.

STØRRE KOMPLEKSITET

En stadig større kompleksitet i opgaveløsningen inden for en række forskellige brancher betyder, at den enkelte medarbejder og de arbejdsfællesskaber, som den enkelte indgår i, må sætte fagligheden i spil på en ny og anderledes måde end før. Et eksempel fra ’gamle dage’ – og det er faktisk ikke så mange år siden – kan være forløbet omkring en hospitalsindlæggelse. Tidligere blev patienten på sygehuset, indtil der så at sige var styr på det hele, og borgeren var klar til at komme hjem igen. Sådan er det ikke i dag. Kravene bliver flere og flere til eksempelvis hjemmeplejen, fordi de sundheds- ydelser, som den enkelte borger skal have i eget hjem, er langt mere komplekse, end de var tidligere.

Mange skal i dag arbejde i teams med blandede fagligheder om løsningen af den fælles kerneopgave. Det betyder, at man ofte skal arbejde ind over hinandens klassiske fagområder og dermed også får indflydelse på hinandens fagområder. Det er ikke længere fagfagligheden, der sætter dagsordenen, men kerneopgaven. Kerneopgaven rækker ofte ud over den enkeltes faglighed. Derfor står mange fagligt stærke medarbejdere ofte med en følelse af, at de må gå på kompromis med deres faglighed, eller at der ikke fuldt ud bliver lyttet til deres faglighed, fortæller Christina Busk videre.

MERE INDDRAGELSE

En anden tendens, som ifølge Christina Busk får betydning for arbejdet, er det stadigt stigende fokus på borgerinddragelse. Ikke alene bliver den enkelte borger og vedkommendes pårørende inddraget mere i tilrettelæggelsen af patientforløb og lignende, men vi ser også flere og flere eksempler på, at civilsamfundet i form af frivillige i stadig større grad inddrages i løsningen af opgaver i den offentlige sektor. Når flere skal løse kerneopgaven i fællesskab, så stiller det nye krav til medarbejdernes faglighed og til deres evne til at sætte fagligheden i spil sammen med andre.

VÆK MED SILOERNE!

Når medarbejderne i arbejdsfællesskabet i stigende grad skal sætte deres fagligheder i spil på nye måder og sammen med andre, kræver det også, at vi gør op med silotænkningen. Det er en gammel traver, men vi ser stadig, at silotankegangen præger mange arbejdspladser. Tidligere gav det måske god mening at organisere sig i siloer. Hvert fag – sin silo. Hver opgave – sin silo. Men stadig mere komplekse arbejdsopgaver og kerneopgaver, der forandrer sig, stiller krav om en omstillingsparathed hos medarbejderne, som vanskeliggøres af silotænkningen. Det handler ikke bare om at kunne tænke på tværs af siloerne - det handler også om at kunne tænke helt ud af siloen og om at kunne arbejde flerfagligt med kerneopgaven.

Som erhvervspsykologen Mads Lindholm også er inde på i artiklen "Storrumskontoret styrker muligheden for fagligt samspil" (læs artiklen i rapporten ”Kolleger – en vigtig brik i din arbejdslyst” her www.krifa.dk/indeks, er én af fordelene ved storrumskontorer, at det øger muligheden for samarbejde og fagligt samspil, når man sidder sammen. Det taler også for, at vi nedbryder siloerne, løfter blikket og styrker nysgerrigheden efter nye og bedre måder at løse kerneopgaven på. De enkelte arbejdsfællesskaber bør med andre ord være nysgerrige på, hvilken værdi den enkeltes faglighed tilfører kerneopgaven, og hvordan vi hver især bliver skarpere på, hvad kerneopgaven er, og hvad den kræver af os.

LEDELSENS ANSVAR

Ledelsen har et særligt ansvar for at kommunikere, hvilken værdi den enkeltes faglighed har for løsningen af den fælles kerneopgave. Det er væsentligt at forstå, at vejen frem mod flerfaglighed ikke sker af sig selv, blot fordi man ændrer på strukturerne omkring arbejdet, og fx dropper siloorganiseringen. Derfor er det for Christina Busk nødvendigt, at man aktivt sætter faglighed og løsning af kerneopgaven på dagsordenen, så fagligheden ikke bliver en hæmsko for nye måder at løse kerneopgaven på.

Den enkelte medarbejder og de enkelte arbejdsfællesskaber skal naturligvis fortsat have en høj faglighed, men samtidig skal de også være i stand til at dosere udmøntningen af fagligheden, så den er tilpasset kerneopgaven og resten af teamets fagligheder, som kerneopgaven skal løses sammen med, fortæller Christina Busk.

Og hun tilføjer, at nærmeste leder naturligvis spiller en særlig rolle i dette arbejde. Således bør lederen understøtte, at hver enkelt medarbejder i arbejdsfællesskabet kan se meningen i de forandringer, der finder sted. Samtidig skal alle medarbejdere også føle sig engageret i organisationens kerneopgave – også selvom det måske skal ske på en anden måde i dag og i morgen, end det gjorde i går.


Artiklen indgår i rapporten ”Kolleger – en vigtig brik i din arbejdslyst”. Du kan læse hele rapporten her: www.krifa.dk/indeks