Feriefridage

Feriefridage, den 6. ferieuge eller særlige feriedage? Kært barn har mange navne, men fælles for de tre udtryk er, at det handler om ekstra feriedage, som din ansættelseskontrakt eller gældende overenskomst kan give dig ret til – udover de 25 dages ferie fra ferieloven. Se, hvordan du optjener dagene, afholder dem og får dem udbetalt lige her.


Hvad er feriefridage?

Feriefridage – også kaldet den 6. ferieuge eller særlige fridage - er fem ekstra fridage, du kan få ud over dine 5 ferieuger, hvis det er nævnt i din ansættelseskontrakt eller i gældende overenskomst. Det er også i din ansættelseskontrakt eller din overenskomst, du finder reglerne for optjening og afholdelse af dagene.

Om dine ekstra feriedage hedder feriefridage, den 6. ferieuge eller særlige fridage afhænger af, om du privatansat, offentligt ansat eller statsansat. Men en række ting går igen på tværs af de tre grupper:

  • De fem ekstra dage svarer til din normale ugentlige arbejdstid. 

Når du er privatansat

Dine ekstra feriedage kaldes feriefridage.

Du har ret til feriefridage, hvis det står i din ansættelseskontrakt eller i den overenskomst, du er omfattet af. 

Giv din arbejdsgiver besked Der er ingen regler om, hvordan du skal holde dine feriefridage. Men ofte bliver der i din ansættelseskontrakt eller gældende overenskomst henvist til ferielovens regler for varsling af restferie.
 
Det betyder, at din arbejdsgiver i udgangspunktet kan bede dig holde de ekstra feriedage med en måneds varsel. 
Det skal du have i lønI nogle tilfælde har du ret til din sædvanlige løn, og i andre tilfælde kommer pengene fra en konto, som din arbejdsgiver har sat penge ind på fx en fritvalgskonto. 

Hvad der gælder dig, skal du spørge din arbejdsgiver om.

Hvis du ikke når at bruge dagene

Det står i din ansættelseskontrakt eller gældende overenskomst, hvis du har ret til at få udbetalt dage, som du ikke har holdt.

Det gælder også, hvis du bliver forhindret i at holde dem på grund af fx sygdom.

Hvis du fratræderHvis du stopper i dit job uden at have brugt dine feriefridage, kan du kun få dem udbetalt, hvis det er aftalt i din ansættelseskontrakt eller gældende overenskomst. 
 
Det gælder, ligegyldigt om du selv siger op eller du bliver opsagt.

Om du har ret til at få udbetalt dage, som du ikke har holdt, afhænger af din ansættelseskontrakt eller gældende overenskomst.
 
Det gælder også, hvis du bliver forhindret i at holde dem på grund af fx sygdom.
 

Når du er offentligt ansat

Når du er ansat i en kommune eller i en region kaldes dine ekstra feriedage for den 6. ferieuge.

Giv din arbejdsgiver besked Du skal så tidligt som muligt give din arbejdsgiver besked om, hvornår du gerne vil holde din 6. ferieuge. Din arbejdsgiver kan kun sige nej, hvis der er en driftsmæssig begrundelse. 
 
Du vælger selv om du vil have den 6. ferieuge udbetalt, eller om du vil holde ferie. 
 
Sådan får du den 6. ferieuge udbetaltHvis du ikke ønsker at holde din 6. ferieuge, har du ret til at få timerne udbetalt. De udbetales sammen med lønnen for maj, når afholdelsesperioden er gået (maj til april)
 
Din arbejdsgiver kan lave en regel om, at du skal give besked inden en bestemt dato, hvis du ønsker 6. ferieuge udbetalt.
 
Hvis du ikke når at bruge dageneDu kan aftale med din arbejdsgiver, at den 6. ferieuge bliver overført til det næste ferieår. 

I den forbindelse skal du oplyse, hvornår du ønsker at holde din 6. ferieuge. Ellers har din arbejdsgiver ret til at bestemme tidspunktet.
 
Hvis du fratræderDu skal ikke frygte manglende udbetaling for 6. ferieuge. Du får udbetalt de timer fra den 6. ferieuge, du ikke har nået at holde, sammen med din sidste lønudbetaling.


Når du er statsansat

Dine ekstra fridage kaldes særlige fridage.

Giv din arbejdsgiver besked

Du skal så tidligt som muligt give din leder besked om, hvornår du ønsker at holde dine særlige feriedage. 

Du vælger selv, om du vil holde de særlige feriedage eller have dem udbetalt. 

Har du og din leder ikke aftalt tidspunkt for, hvornår du holder dine særlige feriedage senest den 1. januar i ferieåret, kan din arbejdsgiver bestemme de særlige feriedage til at blive holdt med 1 måneds varsel.

Sådan optjener du de særlige feriedageDu optjener som fuldtidsansat 0,42 særlige feriedage pr. måned, du er ansat. Dine særlige feriedage optjenes i kalenderåret fra den 1. januar til den 31. december, og skal holdes i det efterfølgende ferieår, som er fra den 1. maj til den 30. april. 

Eksempel: Har du været fuldtidsansat hele 2020, har du ret til (12 x 0,42) = 5 særlige feriedage i ferieåret fra den 1. maj 2021 til den 30. april 2022.
Hvis du ikke når at bruge dageneHvis du ikke når at bruge de særlige feriedage, bliver de udbetalt ved ferieårets udløb. Du kan dog aftale med din arbejdsgiver, at de særlige feriedage overføres til næste ferieår.
Hvis du fratræderDu får udbetalt de særlige feriedage, som du ikke har holdt, sammen med din sidste lønudbetaling.


Bliv klar til ferien

Ferie er godt - det kan vi vist godt blive enige om. Men er du klar over, at din ferie også har betydning for, hvordan du præsterer, når du igen skal tilbage på arbejde? I en nyere britisk undersøgelse svarer hele 81 procent, at ferien gav dem bedre overskud til jobbet efterfølgende.

Det skyldes, at du har brug for et pusterum fra arbejdet for at kunne blive ved med at yde dit bedste. Erhvervspsykolog Rasmus Højbæk giver dig her tre gode råd til, hvordan du bliver klar til ferien. Så du slipper for at bruge dine første feriedage på dårlig samvittighed over opgaver, du ikke nåede.

Erhvervspsykologens gode råd:

  1. Skab overblik. Hvad ligger der af opgaver foran dig? Hvad skal laves, før du lukker ned og hvad kan vente til du er tilbage efter ferien? 

  2. Bed din chef at prioritere. Kan du ikke selv danne dig et overblik over dine opgaver, og over hvordan du skal prioritere dem, så bed din chef om hjælp. 

  3. Hold fri, når du holder fri. Når du først er stemplet ud, så hold fri - også selv om du ikke har nået alle dine opgaver. 

Hold ferie med rabat i Skagen


Ved du, at som medlem af vores fagforening kan du leje en lækker og centralt beliggende ferielejlighed på Skagen Havn?