For hvis skyld går du på arbejde? - Del 2
I denne anden episode udfolder Maja Haslebo sine tanker om, hvordan hun mener det faglige og personlige fokus fylder alt for meget i danskernes arbejdsliv. Samt hvordan forskellige fagligheder og uhensigtsmæssig kommunikation kan spænde ben for din virksomhed lykkes med kerneopgaven.
Dette er episode 2 af 2 omkring organisatorisk medlemskab. Lyt til episode 1 her.
Highlights fra podcast
[2:24] Vi har både et personligt, et fagligt og et organisatorisk fokus i vores arbejdsliv. Det organisatoriske fokus og dermed kerneopgaven fylder ofte for lidt.
[4:22] Kollegafællesskabet og hyggen dominerer arbejdsdagen – og tager tid fra kerneopgaven.
[6:05] Organisatorisk medlemskab kræver, at man løfter blikket fra egne opgaver og det kan være en stor forstyrrelse for medarbejdere, som er vant til at have et fokus på egne opgaver.
[8:00] Fylder det personlige rum for meget – skal man se på om det påvirker kerneopgaven. Som leder og medarbejder har du mange muligheder for at ændre det.
[12:58] Skifter virksomheden kurs og man får nye opgaver, så skal man genfinde meningen med de nye opgaver. Der er både en her og nu situation som skal løses, men man skal som leder også være bedre til at forebygge situationen overhovedet opstår.
[15:15] Stolte faggrænser gør det endnu mere væsentligt at arbejde med det organisatoriske medlemskab, men det giver også særlige udfordringer fordi, der er meget, der skal læres og gøres på en ny måde.
[17:37] Du har ikke krav på at dit arbejde skal give mening for dig. Trivsel er heller ikke en rettighed. Mening og trivsel skal komme ud af et fokus på kerneopgaven.
[19:48] Mange motiveres af den indre motivation, og det er problematisk, for det er måske ikke det, du brænder for, du er ansat til at gøre.
[21:18] Du kan sagtens lave et godt stykke arbejde uden at trives. Erhvervspsykolog Maja Haslebo beskæftiger sig ikke med trivsel, når hun arbejder med virksomheder.
[24:01] Organisatorisk værdighed er essentielt. Det betyder, at man altid skal kommunikere respektfuldt. Og det er er en regel der aldrig kan bøjes.