Efterlønskort/-erklæring

Få en forklaring på din udbetalingsopgørelse og bliv klogere på, hvordan din udbetaling bliver modregnet ved arbejde, sygdom og ferie. Du kan også finde svar på, hvordan du bliver beskattet.


Hvornår skal du indsende din efterlønserklæring?

Du skal indsende din efterlønserklæring, når der er gået 6 måneder, siden du sidst indsendte en efterlønserklæring.

Hvis du er i tvivl om, hvornår du sidst indsendte den, kan du altid se det på Mit Krifa.

Din efterløn udbetales sidste bankdag hver måned.


Hvornår skal du indsende dit efterlønskort?

Her kan du se en oversigt over, hvornår du skal indsende efterlønskort og hvornår du får din udbetaling.

September 2022

Periode der bliver udbetalt for  1. september - 30. september 
Kortet for perioden åbner  23. september
Dine penge udbetales  30. september

Sidste frist for at indsende efterlønskort,
hvis du skal have penge til tiden 

28. september

Hvis du indsender efterlønskortet senere, får du din udbetaling to til tre hverdage efter. 

Se fuld kalender.

Fik du ikke udfyldt dit efterlønskort til tiden, så skynd dig at udfylde det. Du har en frist på 1 måned og 10 dage til at få dit efterlønskort indsendt, og hvis du overskrider fristen, vil du som regel miste retten til at få din efterløn.


Hvis du modtager et reguleringsbrev

Efter hver månedsudbetaling sammenligner vi dine oplysninger om arbejde på efterlønskortet med de lønoplysninger, din arbejdsgiver har indberettet til SKAT.

Hvis der er forskel på de oplysninger, du og din arbejdsgiver har oplyst, skriver vi til dig og beder dig forholde dig til forskellen. Hvis du ikke gør noget, ændrer vi automatisk din udbetaling ud fra de oplysninger, din arbejdsgiver har indberettet.

Forstå efterlønnen fra din sofa

Vi har samlet en række videoer til dig, der gennemgår dine muligheder i efterlønsordningen.