Forside/ Find svar/ Efterløn/ Tiden på efterløn
Forside/ .../ Tiden på efterløn

Tiden på efterløn

Her på siden kan du bl.a. læse om, hvordan du kan kombinere arbejde og efterløn, hvilke former for frivilligt arbejde du må lave, og hvordan du får din efterløn med til udlandet.


På arbejde som efterlønner

Det er ikke nødvendigt at holde helt op med at arbejde, når du går på efterløn. Du kan kombinere arbejde og efterløn.

Du må arbejde ubegrænset, men alt arbejde medfører fradrag i efterlønnen. Som hovedregel sker fradraget time for time. Hvis du har ukontrollabelt arbejde, skal din indtægt omregnes til timer med 235,60 kr.

Lempeligere fradrag for kontrollabelt lønarbejde

Hvis du har en timeløn på under 235,60 kr., bliver dit fradrag af arbejde i efterlønnen mindre. Men kun for de første 38.329 kr. i et kalenderår. Når du har tjent 38.329 kr., skal du igen modregnes time for time resten af året.

Sådan bliver dit arbejde modregnet:

Hvis din timeløn er

Sådan bliver dine arbejdstimer modregnet

Over 235,60 kr.

Du bliver modregnet for alle arbejdstimer i din udbetaling.

Du skal være opmærksom på, at vi skal kunne udbetale efterløn til dig for mindst 14,8 timer i måneden (12 timer, hvis du er deltidsforsikret).

Andre aktiviteter end arbejde kan også have indflydelse på din udbetaling fx ferie.

Mellem 116,22 kr. og 235,60 kr.

Din indtægt bliver omregnet med 235,60 kr. til et mindre antal timer.

Det betyder, at hvis du fx arbejder 20 timer i en uge til en løn på 127 kr. i timen, så fradrager vi ikke 20 timer, men:

20 timer x 127 kr. = 2.540 kr.: 235,60 kr. = 10,78 timer.

Du skal være opmærksom på, at så længe dit lempeligere fradrag endnu ikke er brugt op, kan vi kun udbetale efterløn til dig i måneder, hvor du arbejder mindre end 128 timer (104 timer, hvis du er deltidsforsikret). Vi skal dog kunne udbetale for mindst 14,8 timer (12 timer)

Når dit lempeligere fradrag er brugt op, kan du resten af året få udbetalt efterløn i måneder, hvor du har ret til efterløn for mindst 14,8 timer i måneden (12 timer).

Andre aktiviteter end arbejde kan også have indflydelse på din udbetaling fx ferie.

Under 116,22 kr.

Hvis din timeløn er mindre end 116,22 kr., fastsætter vi din løn til 116,22 kr., inden vi beregner dit lempet fradrag.

Det betyder, at hvis du fx arbejder 10 timer i en uge til en løn på 100 kr. i timen, fradrager vi:

10 timer x 116,22 kr. = 1.162,20 kr.: 235,60 kr. = 4,93 timer.

Du skal være opmærksom på, at du også er omfattet af samme timeregler, som medlemmer, der har en timeløn mellem 116,22 og 235,60 kr.

Generelt

Beløbet på 38.329 kr. bliver også nedskrevet med arbejde, der ikke giver et mindre fradrag – for eksempel arbejde, hvor timelønnen er større end 235,60 kr. Lønindtægter ved honorarlønnet arbejde, ukontrollabelt arbejde mv. nedskriver også beløbet.

I det år, du overgår til efterløn, og det år, du overgår til folkepension, bliver de 38.329 kr. nedsat, afhængig af, hvornår du overgår til eller udtræder af efterlønsordningen. Indtægt ved godkendt selvstændig virksomhed, honorararbejde, offentlige og private hverv mv. skal modregnes, men kan ikke give et mindre fradrag.  Hvis du er gået på efterløn, efter at du har opfyldt udskydelsesreglen, kan arbejdstimerne bruges til optjening af den skattefri præmie.  Selvom dine timer er omregnet til et færre antal timer, så er det dine faktiske arbejdstimer, der tæller med til optjening af skattefri præmie.

Mindsteudbetaling

Du kan få udbetalt efterløn i måneder, hvor du arbejder 145,53 timer (118 timer, hvis du er deltidsforsikret) eller derunder. Det betyder, at vi skal kunne udbetale efterløn til dig for mindst 14,8 timer i måneden (12 timer, hvis du er deltidsforsikret)


Efterløn og ferie

Hvis du modtager feriepenge eller får løn under din ferie, skal der ske fradrag i efterlønnen.

Udlandsophold

Holder du ferie i udlandet, kan du få din efterløn med. Rejser du uden for EØS,  kan du bevare retten til efterløn i op til tre måneder pr. kalenderår. Du skal dog samtidig bevare din bopæl i Danmark.

Generelt om feriepenge og fradrag i efterlønnen

Hvis du modtager feriepenge eller har ferie med løn fra et arbejde, skal der ske fradrag i din efterløn. Det gælder også for feriepenge, du har optjent, før du gik på efterløn, og selv om du ikke holder ferien. Har du været ansat i et helt år, har du ifølge ferieloven optjent 25 dages ferie. Det gælder også, selvom du har været ansat på deltid.

Ferie med løn

Får du udbetalt ferie med løn, skal der ske fradrag i efterlønnen på samme måde, som hvis du har haft arbejdstimer. Arbejder du 20 timer pr. uge og får løn under ferien, skal der derfor ske fradrag for 20 timer i din efterløn.

Ferie med feriepenge

Får du udbetalt feriepenge fra en tidligere arbejdsgiver, har det betydning for din efterløn. Det antal dage, som feriepengene dækker, skal modregnes i din efterløn. Er din feriegodtgørelse pr. dag (før skat) mindre end din efterlønssats, har du mulighed for at få suppleret op med efterløn.

Feriepenge bliver udbetalt, uden at du holder ferien

Får du udbetalt feriepengene uden at holde ferien, skal der også ske fradrag i din efterløn. Fradraget sker i forhold til det antal dage, som feriepengene skulle dække. Det sker, uanset om der er tale om udbetaling af ferie efter reglerne for feriehindringer eller efter reglerne om udbetaling af bagatel-feriepengebeløb og lignende. Hvis feriepengene er mindre end efterlønnen for dagene, modregner vi krone for krone.

Ferie og folkepension

Når du er på folkepension, skal der ikke ske fradrag for din feriegodtgørelse. Hvis du har ret til feriepenge i det ferieår, hvor du bliver folkepensionist, kan du altså med fordel vente med at hæve feriepengene til dette tidspunkt. Men husk at hæve feriepengene, inden de bliver for gamle.


Frivilligt arbejde og borgerligt ombud

Som efterlønner må du gerne deltage i frivilligt arbejde. Nogle former for frivilligt arbejde medfører modregning i din efterløn. Det kommer an på, hvilken slags arbejde der er tale om, og hvor mange timer du arbejder.

Du må altid dyrke dine interesser, din familie, hobbies og hjælpe mennesker omkring dig, fx

  • Familiemæssig omsorg
  • Forældreaktiviteter i børneinstitutioner
  • Kunstnerisk arbejde – men uden erhvervsmæssig sammenhæng.

Du må også gerne hjælpe med at løse opgaver for frivillige organisationer, som fx

  • Være spejderleder eller ’natteravn’
  • Deltage i almindeligt foreningsarbejde
  • Være sportstræner i mindre foreninger, hvor det ikke er sædvanligt at ansætte lønnede trænere
  • Være besøgsven, så længe du ikke løser opgaver, der skal være ansatte til, fx plejeopgaver
  • Aflaste pårørende til syge i eget hjem, fx via en aflastnings- eller vågekonetjeneste
  • Servere kaffe og mad på sociale cafeer, væresteder og medborgerhuse
  • Foretage indsamling eller tøjsortering og ekspedition i genbrugsbutikker
  • Arbejde for beredskabsforbund eller i hjemmeværnet.

Ovenstående kalder vi ulønnede aktiviteter, og der er ingen timebegrænsning.

Frivillig i begrænset omfang

Hvis dit frivillige arbejde kan udbydes som lønnet arbejde for den frivillige organisation eller for lignende frivillige organisationer, må du udføre det i 65 timer pr. måned.
Hvis den frivillige organisation, du vil arbejde for, har en eller flere lønnede til at lave de samme opgaver, som du skal lave, er der også en timebegrænsning på 65 timer pr. måned.

Det kan for eksempel være:
  • Arbejde som socialrådgiver i et krisecenter
  • Jurist i en retshjælp
  • Reporter ved en lokal tv- og radiostation.

Arbejdet må ikke foregå i offentligt regi eller for private virksomheder. Der må heller ikke være tale om offentlige pligtopgaver. Du må for eksempel ikke servere mad på et plejehjem, fordi kommunen har pligt til at sørge for, at der er ansatte til det.
Før du begynder på ulønnet arbejde, er det altid en god ide at spørge os, om det har betydning for din efterløn.
Ulønnet arbejde skal du oplyse om på efterlønskortet. Ulønnede aktiviteter skal du ikke oplyse om.

Borgerligt ombud

Din indtægt vil som hovedregel medføre modregning i efterlønnen på en time for hver 235,60 kr., du har tjent.

Det gælder for eksempel, hvis du er:

  • bestyrelsesmedlem i en forening
  • medlem af et menighedsråd
  • borgmester eller udvalgsformand i en kommune.

Eksempler på indtægter fra hverv, som ikke skal modregnes i efterlønnen:

  • Hverv som vidne, nævning, domsmand, lægdommer eller tilforordnet ved valg
  • At være medlem af en kommunalbestyrelse eller et regionsråd.

Egen virksomhed og efterløn

Godt at vide!

  • Fra 1. oktober 2018 ændres reglerne for, hvornår du må drive selvstændig virksomhed sammen med, at du får efterløn.
  • Husk derfor at kontakte os, hvis du overvejer at starte en virksomhed, mens du er på efterløn.

Hvis du har selvstændig virksomhed, er der nogle særlige krav, du skal opfylde.

Selvstændig virksomhed

Hvis du driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, skal du enten

  • ophøre med virksomheden eller
  • søge om tilladelse til fortsat at drive den.

En betingelse for at få tilladelse til fortsat at drive din virksomhed er, at du kan sandsynliggøre, at den samlede arbejdstid i virksomheden højst er på 400 timer pr. år.  

Derudover skal du sandsynliggøre, at indtægten (nettoomsætning fratrukket vareforbrug) ikke overstiger 79.048 kr. pr. regnskabsår.

Sådan søger du

Hvis du vil søge om tilladelse til fortsat at drive din virksomhed, skal du udfylde blanketten AR284, som du finder på vores blanketside . Blanketten skal attesteres af en statsautoriseret eller registreret revisor.

Efter hvert regnskabsårs afslutning skal du udfylde et skema, som også skal attesteres af en statsautoriseret eller registreret revisor. Udgiften til revisoren skal du betale.
 
Driver du selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, kan du læse mere om dine muligheder på Krifa Erhverv.

Hvis du arbejder i en virksomhed, som helt eller delvist ejes af dig selv eller din ægtefælle, vil du som udgangspunkt bliver betragtet som selvstændig.

Hvis du ønsker at opstarte en selvstændig virksomhed i efterlønsperioden, er det vigtigt, at du forinden har fået en tilladelse fra a-kassen.


Efterløn med til udlandet

Du kan tage din efterløn med til udlandet. Mulighederne afhænger dog af, hvor du rejser hen.

Bopæl i et EØS-land

Hvis du er på efterløn, kan du bo i hele EØS-området  (EU + Norge, Island og Liechtenstein) og stadig modtage dansk efterløn. Du skal sende et efterlønskort hver måned for at få din efterløn udbetalt.

Ophold uden for EØS-landene

Du kan holde ferie i lande uden for EØS-området i tre måneder hvert kalenderår, mens du får efterløn. Er du væk i mere end tre måneder, stilles efterlønnen i bero, indtil du er tilbage.
Flytter du til et land uden for EØS-området, stilles din efterløn i bero med det samme.

På arbejde i et andet EØS-land:

  • Som hovedregel skal du overflyttes til dette lands arbejdsløshedsforsikring.
  • Hvis arbejdet ophører, eller du flytter tilbage til Danmark, skal du melde dig ind i Krifa igen senest 4 uger efter, at du har fået bopæl eller arbejde i Danmark
  • Du kan arbejde i EØS-landet i samme omfang, som hvis du er på arbejde som efterlønner i Danmark.
  • Du skal sende efterlønskort til os, som du plejer.
  • Krifa vil normalt trække a-skat af efterlønnen. Er du ikke skattepligtig i Danmark, skal du skaffe dokumentation fra skattemyndighederne i Danmark, der bekræfter det.

Efterløn og sygesikring i udlandet

www.eures.dk  kan du om, hvordan du er stillet i det enkelte land. Gå ind under 'Jobsøgende' og 'Landebrochure'.  

Hvis du overvejer at rejse

Der er mange ting, der skal tages hensyn til ved et udlandsophold, så det er en god ide at forberede det i god tid. Kontakt os, hvis du overvejer at rejse til udlandet, så vi kan give dig yderligere informationer


Fandt du, det du søgte?
Ja
Nej
Ville du have ringet ind, hvis du ikke fandt, hvad du søgte på krifa.dk?
Ja
Nej

Mange tak for din tilbagemelding.

Vi arbejder hele tiden på at gøre krifa.dk bedre, og vi er glade for, at du tog dig tid til at svare os.

Du kan altid benytte dig af vores søgefunktion her på hjemmesiden. Hvis du ønsker, at vi kontakter dig, skal du skrive til os her.