Enkeltfag og aftenskole på dagpenge
Når du er ledig og på dagpenge, har du mulighed for at tage en uddannelse eller komme på kursus, mens du modtager dagpenge - og det gælder også online undervisning.
Som ledig på dagpenge kan du under visse betingelser deltage i følgende uddannelser og kurser:
- Uddannelse under 20 undervisningstimer/-lektioner om ugen, hvis uddannelsen ikke udbydes som en heltidsuddannelse med ret til SU.
- Enkeltfagsundervisning på det gymnasiale niveau under 20 timer om
- Undervisning svarende til folkeskolens 8.-10. klassetrin
- Aftenskoleundervisning
- Undervisning i op til 2 uger, hvis din faglige organisation, a-kasse, jobcentret eller anden aktør arrangerer undervisningen.
- Uddannelse under lov om åben uddannelse og lov om universiteter, hvis du har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed
- Højskole- eller daghøjskoleforløb inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed, hvis du er under 25 år.
Uddannelsen og kurset skal udbydes fra Danmark.
Sådan gør du
Du skal altid kontakte os, inden du begynder på et undervisningsforløb.
Vil du bare gerne vide lidt mere om reglerne og dine muligheder? Så står vi står selvfølgelig også klar til at hjælpe dig.