Vi er gode til vores arbejde

Danskerne har generelt en oplevelse af at være gode til det, de arbejder med, og de mener også, at det er vigtigt at være god til det, de arbejder med.

SPÆNDENDE ARBEJDSOPGAVER         

I God arbejdslyst Indeks 2018 har vi bedt respondenterne svare på, hvilken situation der bedst beskriver deres oplevelse af en typisk arbejdsdag inden for den seneste måned.

Langt de fleste synes, ifølge vores undersøgelse, at deres arbejdsopgaver i overvejende grad var spændende, og 9 procent synes, at arbejdsopgaverne var så spændende, at de var helt opslugte. Samtidig er der også næsten en femtedel (18 procent), der angiver, at arbejdsopgaverne i overvejende grad var trivielle. Det sidste er dog ikke nødvendigvis udelukkende negativt. Måske trives de med fortrinsvis trivielle opgaver på jobbet og finder måske energi og mening i andre sammenhænge i livet.

DE UNGE ER OPSLUGT AF ARBEJDET

Zoomer vi ind på de unge mellem 18 og 29 år, er det hele 15 procent af de adspurgte, der angiver, at de på en typisk arbejdsdag er helt opslugte af deres arbejdsopgaver. Dette resultat er interessant, blandt andet fordi vi i andre sammenhænge hører, at de unge har svært ved at koncentrere sig, og hyppigt skifter mellem forskellige aktiviteter uden for alvor rigtigt at fordybe sig i noget. Men vores undersøgelse peger altså på, at de unge mellem 18 og 29 år faktisk er bedre til at fordybe sig i deres arbejde end resten af arbejdsstyrken. Det kan der selvfølgelig være flere forklaringer på. En mulig forklaring er, at de unge er forholdsvis nye på arbejdsmarkedet og derfor gerne vil vise deres værd ved at koncentrere sig om arbejdsopgaverne. En anden mulig forklaring er, at de fleste i denne aldersgruppe endnu ikke har stiftet familie og fået børn og derfor måske har bedre tid til at fokusere på deres arbejde.

GLEM IKKE PAUSEN!

Det er også vigtigt at holde små pauser i løbet af dagen. Fx kan det være i forbindelse med en lille pause ved kaffeautomaten, at man får opøvet sin sociale mestring, og måske er det netop her, at en kollega kan introducere dig for andre spændende opgaver, som du måske også kunne byde ind på og blive opslugt af. Opgaver, som du måske slet ikke ville blive gjort bekendt med, hvis du kun var opslugt af din aktuelle arbejdsopgave.

DE UNGE VIL IKKE LAVE FEJL

Vi har i undersøgelsen også bedt respondenterne forholde sig til, hvornår de føler sig gode på jobbet. Her skiller de unge mellem 18 og 29 år sig ud, da de i højere grad end resten af arbejdsstyrken svarer ”i meget høj grad” på spørgsmålet ”Jeg føler mig god på job, når jeg ikke laver fejl” og tilsvarende på spørgsmålet ”Jeg føler mig god på job, når jeg lærer nyt”.
Den amerikanske psykolog Carol Dweck arbejder med social- og udviklingspsykologi og argumenterer for, at vores holdning til de ting vi stilles over for, har stor betydning for vores mestring. Ifølge Dwecks teori findes der henholdsvis det fastlåste tankesæt, som kendetegnes ved tanken om, at intelligens og kompetencer ikke kan udvikles, og det udviklende tankesæt, som modsat består af forestillingen om at personlige evner kan trænes og påvirkes. Sammenligner vi Dwecks teori med ovenstående resultater fra undersøgelsen, kunne noget altså tyde på, at de unge mere idealtypisk forholder sig til arbejdsopgaver og krav ud fra enten et fastlåst eller et mere udviklende tankesæt. Det stemmer umiddelbart godt overens med, at de unge som nævnt også er den gruppe, der er mest opslugt af deres arbejde.

ÅRSAGER TIL OPSLUGTHED

Det synes indlysende, at det er sundere at være opslugt af arbejdet, fordi man er optaget af at lære nyt, end det er at være opslugt af arbejdet, fordi man er bange for at lave fejl. I den forbindelse lægger Dweck da heller ikke skjul på, at det udviklende tankesæt er mere efterstræbelsesværdigt, end det fastlåste. Derfor er det heldigt, at vores tankesæt, ifølge Dweck, ikke er uforanderligt, og at vi har mulighed for at påvirke og ændre et uhensigtsmæssigt tankesæt. Det er ikke alene den enkelte medarbejder, der har ansvaret for at udvikle evnen til at mestre arbejdsopgaverne på en hensigtsmæssig måde. Lederen bærer også et ansvar for at sikre, at den enkelte medarbejder oplever udfordrende arbejdsopgaver.